27-06-05 Justitsministeriet Administrationsafdelingen Dato:  8. juni 2005 Dok.:   HLS40202 Budget- og Planlægningskon- toret - 1 - Besvarelse af spørgsmål N, O og P af 20. maj 2005 fra Folk  e- tingets Retsudvalg (REU alm. del). Jeg vil besvare spørgsmålene samlet   –  i første omgang spørgsm  å- lene N, O og P, der angår forhold i kriminalforsorgen generelt. De 2  sidste  spø rgsmål  Q  og  R  vedrører  specifikt  forhold  på  Fæn g- selsafdelingen  Kærshovedgård  og  vil  eventuelt  kunne  besvares efterfølgende  i  en  særskilt  runde,  hvis  udvalget  finder  det  mest hensigtsmæssigt. Det   første   spørgsmål   angår   udviklingen   i   fængselspersonalets forhold,  og  udvalget  har  i  den  forbindelse  peget  på  3  forhold   – arbejdsmiljøet   –   vold  og  trusler  om  vold  mod  personalet  –   samt sygefraværet og førtidspensioneringer.

- 2 - Jeg  kan  oplyse,  at  forbedringer  af  arbejdsmiljø et  i  fængsler  og arresthuse  er  et  område,  der   er  prioriteret  højt  i  Kriminalforso r- gen. Der er de seneste år iværksat mange initiativer for at fo   rbedre forholdene, og der vil blive iværksat endnu flere.   Blandt de man- ge initiativer kan jeg nævne følgende: Arbejdstilsynet  har  gennemført  en  landsdækkende     tilsynsind- sats i fængsler og arresthuse, hvor de har undersøgt det ps   yki- ske arbejdsmiljø. Kriminalforsorgen har modtaget rappo rterne fra disse besøg og er i færd med udarbejde en tilbag   emelding til  Arbejdstilsynet.  Når  Arbejdstilsynet  herefter  har  taget  e n- delig stilling til de problemområder, som de har p eget på, kan Kriminalforsorgen gå i gang med at se på, hvor der skal gøres en særlig indsats. På afdelingerne for negativt stærke indsatte er der genne   mført teambuildingkurser  for  personalet,  og  der  tilbydes  regelmæ  s- sig  supervision  med  henblik  på  at  bearbejde  ubehag elige  op- levelser på jobbet. På  tjenestestederne  er  der  fængselsfunktionærer,  der  er  u d- dannet til at varetage debriefing af kollegaer. Der tilbydes så-

- 3 - ledes støtte i form af samtaler til medarbej dere, der har været udsat for bl.a. vold og trusler. På finansloven for 2003  blev der afsat en pulje på 5 mio. kr. med  det  formål  at  finansiere  projekter  til  forbedring  af  a r- bejdsmiljøet,  herunder  det  psykiske  arbejdsmiljø  og  nedbri  n- gelse af sygefraværet.   Projekterne har primært været afviklet i 2004,  og  der  er  netop  udgivet  en  ekstern  evalueringsrapport over forløbene. Den viser, at de personer, der er blevet i nter- viewet om projekterne, generelt har oplevet positive resultater, som enten allerede er slået  igennem i arbejdsmiljøet e ller teg- ner  til  at  gøre  det  i  den  kommende  tid.  Personalest yrelsen holdt i slutningen af maj en stor konference om trivsel og sy- gefravær, hvor Kriminalforsorgen præsenterede de fo rskellige projekter,  og  hvor  det  eksterne  konsulentfirma,  der  har  stået for evalueringen, gennemgik resultaterne. Formålet med ko n- ferencen var bl.a., at også andre statslige arbejd spladser kan få glæde af de erfaringer, der er gjort i Krim  inalforsorgen. Direktoratet  for  Kriminalforsorgen  har  netop  afsat  yderligere en  pulje  på  4  mio.  kr.  til  arbejdsmiljørelaterede  initiativer  i fængslerne  og  arresthusene.    En  del  af  midlerne  forventes brugt  til  sundhedsmæssige  tiltag  og  lignende  initiativer,  der

- 4 - kan  være  me  dvirkende  til  at  gøre  medarbejderne  mere  raske og tilfredse og dermed også nedbringe sygefrav æ  ret. Kriminalforsorgen  har  herudover  indgået  aftale  med  NMC (Nordisk  Mental  Corporation)  om  krisehjælp  til  Kriminalfo  r- sorgens  medarbejdere.  NMC  fungerer  som  et  gratis  og  ano- nymt hjælpesystem til den e  nkelte medarbejder. Udover  disse  tiltag,  der  som  led  i  en  forbedring  af  personalets arbejdsmiljø er rettet bl.a. mod tilfælde af vold og tru   sler, er ind- satsen  for  at  imødegå    episoder  med  vold og trusler  i  sig  selv  et fokusområde  for  Kriminalforsorgen.  En  a rbejdsgruppe  har  peget på  forskellige  tiltag  med  henblik  på  både  at  forebygge,  at  epis   o- derne opstår, og sikre en opfølgning i de tilfælde, hvor person alet har været udsat for noget ubehageligt. Adskillige af arbejdsgru  p- pens forslag er allerede udmøntet, og Kriminal forsorgen arbejder videre  med  de  øvrige  forslag  inden  for  de  øk  onomiske  rammer, der er til rådighed. Fængslerne skal endvidere ifølge kontrakterne for 2005 udarbejde og iværksætte en plan for for ebyggelse af vold og trusler mod ansatte. Pr. 1. januar 2004 er der indført et nyt registreringssystem ve drø- rende vold og trusler. Efter det nye system medtages flere episo-

- 5 - der,  idet  der  også  registreres  episoder,  som  sker  uden  for  tjen e- sten, ligesom statistikken er udvidet til at omfatte vold og trusler mod familien. Herudover registreres nu episoder med hærværk og mindre alvorlige trusler. Forsøg på vold er udskilt til særskilt r e- gistrering, hvor disse episoder tidligere blev registreret som vold. Antallet  af  voldsepisoder  var  nogenlunde  konstant  i  perioden  fra 1996-2002,  hvorefter  der  skete  en  stigning  i  2003.  Antallet  af indrapporterede tilfælde med vold og forsøg på vold har endvid e- re væ  ret stigende i 2004. De nyeste tal fra 1. kvartal 2005 viser imidlertid nu et fald i bå de antallet  af  voldepisoder  og  trusler.  Det  er  bestemt  meget  glæ  de- ligt, men selv om man har lov at håbe og tro, at de iværksatte ti   l- tag nu har vendt udviklingen, må man erkende, at det nok endnu er for tidligt  at udtale sig mere skråsikkert om, at dette er tilfæ   l- det. Jeg  kan  oplyse,  at  der  netop  er  holdt  møder  for  henholdsvis  de å bne og de lukkede fængsler, hvor det er drøftet, hvad man yde   r- ligere kan gøre for at forebygge episoder med vold og tru sler.

- 6 - På  mødet  med  de  åbne  fængsler  var  der  enighed  om,  at  vold  og trusler ikke er noget stort problem. Der er meget få voldsepisoder, og truslerne er generelt ikke alvorlige. Man udvekslede på mødet erfaringer og initiativer på de e nkelte fængsler og var enige om, at det er vigtigt at synliggøre o mfanget af problemet, have jævnlige erfaringsudvekslinger og overveje indførelse af superv ision. På de lukkede fængsler drøftede man omgangstonen, som gen erelt er  blevet  mere  rå.  Man  skal  holde  fast  i,  at  o mgangstonen  skal være ordentlig, og at upassende sprogbrug ikke bliver a  ccepteret. Det  var  indtrykket,  at  en  stor  del  af  volds-  og  trusselsepisoderne udspringer fra relativt få psykisk dårlige indsatte. Et projekt, der har til formål at forbedre forebyggelsen og hån  dte- ringen af konflikter i Kriminalforsorgen, er netop blevet gennem- ført.  På  baggrund  af  p  rojektet  anbefales  forskellige  indsatsområ- der, som Kriminalforsorgen nu skal i gang med at se på. Formålet med projektet er, at Kriminalforsorgen kan iværksæ tte en ny sup- plerende uddannelse i konfliktforebyggelse og konflikthåndtering. Udover  initiativer  af  den  omtalte  karakter  skal  jeg  naturligvis  i forbindelse  med  indsatsen  mod  vold  og  trusler  samtidig  pege  på den markante opstramning af afsoningsforholdene for rockerne og andre negativt stærke indsatte, der blev iværksat sidste år. Denne

- 7 - opstramning omfatter som bekendt bl.a. en mulighed for at over- føre voldelige eller truende indsatte til afsoning under restriktive forhold i de nye særligt sikrede pladser i Politigårdens Fængsel. Et  andet  væsentligt  indsatsområde,  som  udvalget  også  har peget  på,  er  syge fraværet.    Sygefraværet    i  Kriminalforsorgen har  gennem  de  seneste  år  været  et  væsentligt  indsatsområde,  da antallet af sygedage pr. medarbejder har været st  igende. For at imødegå denne udvikling har Krimina  lforsorgen siden be- gyndelsen  af  2003  iværksat  en  v  ifte  af  initiativer  både  på  det holdningsprægede  område,  på  regelområdet  og  på  det  statistiske område. I  marts  2003  udsendte  direktoratet  således  en  håndbog  til  lede  l- serne på alle tjenestesteder i Kriminalforsorgen. Håndbogen blev fulgt op i august samme år med en orienteringspjece til meda rbej- derne. Håndbogen har en positiv tilgang til sygefraværspr   oblema- tikken. Den indeholder en opfordring til en holdningsæ  ndring hos ledelser  og  medarbejdere  fra  kontrol  og  mistro  til  åbenhed,  tillid og  omsorg.  Håndbogen   anviser,  hvordan  man  på  det  enkelte  tj e- nestested skal udarbejde en lokal sygepolitik.

- 8 - Som  en  integreret  del  af  håndbogen  blev  der  fastlagt  regler  for kontakt til sygemeldte medarbejdere. Håndbogen  indeholder  tillige  en  række  sagsb   ehandlingsmæssige henvisninger  til  brug  og  støtte  for  de  lokale  tjenestesteders  b e- handling af sygesagerne. Siden  1.  kvartal  2003  har  direktoratet  udsendt  en  ny  forbedret statistik over sygefraværet i Kriminalforsorgen. Med henblik på en a fklaring af en række medarbejderes si  tuation har direktoratet i både 2003 og 2004 bedt nogle af de tjenest este- der,  som  havde  uafklarede  sygefraværssager,  om  at  gennemgå disse. Denne gennemgang har medført en afslutning og afklaring af en lang række sager. Jeg kan herudover nævne, at der nu i   fængslernes resultatko  ntrak- ter er fastsat særlige måltal for sygefraværet. Således må det ge n- nemsnitlige  sygefravær  på  hvert  af  de  åbne  fængsler  maks imalt være  13  dage  pr.  medarbejder  i  2005.  På  hvert  af  de  lukk   ede fængsler må det  gennemsnitlige s   ygefravæ  r senest i 2006 maksi- malt være 17 dage om året pr. medarbe   jder.

- 9 - I  2003  blev  der  -  som  jeg  tidligere  nævnte    -  afsat  5  mio.  kr.  på finansloven  til  nedbringelse  af  sygefraværet  og  til  forbedring  af det  psykiske  arbejdsmiljø.  Efter  ansøgning  fra  tjenestestede  rne blev  der  udvalgt  15  projekter  såvel  i  fængsler  som  i  arresthuse. Projekterne har været mangeartede og har haft fokus på både f y- sisk  betonede  tiltag  som  træningsfac  iliteter,  og  på  psykiske   for- hold, som fx stress. Når  man  ser  på  udviklingen  i  sygefravær et,  er  det  bemærkelse  s- værdigt at kunne konstatere, at der fra 2003 til 2004 er sket et fald på 14%. Det  er  besluttet,  at  Kriminalforsorgens  indsats  med  at  reducere sygefraværet skal for  tsætte. Fokuspunkterne vil blandt andet være en revision af sygefraværshåndbogen, en mere detaljeret statistik, sundhedsmæssige  tiltag  og  bedre  sammenhæng  mellem  arbejds – og privatliv. Kriminalforsorgen  har  ikke  umiddelbart  tilgængelige  statistikker over  førtidspensioneringer   og  gennemsnitsalderen  for  de  fø r- tidspensionerede. Foranlediget af et tidligere spørgsmål fra Fo  lke- tingets Retsudvalg (spørgsmål nr. 156  -158 af 5. februar 2004) har Kriminalforsorgen   imidlertid   i   2004   modtaget   oplysninger   fra

- 10 - Personalestyrelsen  over  antal  pensionerede  i  den  uniformerede styrke i årene  1999-2003. Direktoratet for  Kriminalforsorgen har på  baggrund  af  de  indhentede  oplysninger  beregnet,  at  ge nnem- snitsalderen for de personer, der blev førtid spensioneret, var knap 46 år i 2003, hvor den de foregående 4 år var omkring 50 år. Der er tale om forholdsvis små tal (39 personer, der blev førtidspens  i- oneret  i  2003  ud  af  en  aktiv  styrke  på  3644),  og  ta llene  dækker ikke  kun  førtidspensioneringer  på  grund  af  nedsli  dning  i  jobbet, men også førtidspensioneringer på grund af he   lbredsmæ  ssige pro- blemer i øv rigt. Det er derfor svært at udlede noget   sikkert af tal- lene. Alligevel     er     der     naturligvis     grund     til     bekymring,     hvis fængsel  sfunktionærer nedslides på jobbet, og det er også derfor, at der i Kriminalforsorgen gøres en  stor indsats for at sikre et bedre arbejdsmiljø. I  tilknytning  til  de  omtalte  forhold  vedrørende  fængselsperson   a- lets situation og vilkår er det naturligvis sådan   –  som udvalget har peget på i spørgsmål O    –  at belægget i Kriminalforsorgens instit  u- tioner  har  en  væsentlig  betydning  for  det  dag  lige  arbejde  og  ar- bejdsmiljø i institutionerne . Kriminalforsorgen følger derfor også dagligt  belægningen  nøje  med  henblik  på  at  udjævne  og  fordele

- 11 - belægningen,  så  overbelægning  i  videst  muligt  omfang  kan  un d- gås. Kriminalforsorgen  udarbejder  endvidere  hvert  år  en  belægspro   g- nose, som ligger til grund for en efterfø lgende handleplan for til- pasning af kapacitet og belæg. Der er de seneste år åbnet ca. 500 nye fængselspladser for at im ø- degå  en  øget  strafmasse,  mindske  belægspresset  og  afvikle  ve n- terkøen til Kr iminalforsorgens institutioner. Det  har  imidlertid  ikke  været  muligt  at  få  nedbragt  venterkøen væsentligt  og  dermed  skabe  det  nødvendige  grundlag  for,  at  b   e- lægssituationen i Kriminalforsorgen kunne normaliseres. I  forbindelse  med  finanslovsaftalen  for  2005  besluttede  regerin- gen  derfor  sammen  med  Dansk  Folkeparti  at  fastholde  en  høj gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse på 95 -96 %, med det formål at afviklet den eksisterende venterkø  ved årets udgang. Krim inalfor- sorgen har samtidig fået tilført 30 mio. kr.,    til de udgifter, der er forbundet med det høje belæg, i form af bl.a. overarbejde og si   k- ring af arbejdsmiljøet.

- 12 - På  denne  baggrund  har  Kriminalforsorgen  o prettet  midlertidig nødkapacitet  og  intensiveret  styringen  af  kapacitet sudnyttelsen, således at overbel ægning i videst muligt omfang finder sted i åbne fængsler, hvor de fysiske rammer og regimer bedst till  ader over- belægning i kortere perioder. Til  trods  for  en  høj  k apacitetsudnyttelse  i  den  forgangne  del  af året er venterkøen   imidlertid ikke afviklet som forudsat. For hur- tigst  muligt  at  få  afviklet  venterkøen  og  derved  normalisere  ti  l- standene i fængslerne, har regeringen sammen med Dansk Folk  e- parti netop besluttet, at der skal oprettes 150-170 helt midlertidige pladser  i  det  tidligere  asylcenter  på  Sydlan geland  -  Center  Hol- megård.  Disse  pladser  skal  med  meget  kort  frist  tages  i  brug  til aflastning af hele Kriminalforsorgen. Herudover vil ordningen vedrørende straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol   –  de såkaldte elektroniske fodlænker   - der træder i kraft den 1. juli 2005,   kunne medvirke til at, venterkøen afvikles, og på længere sigt til at kapacitetsudny t- telsen kan nedbringes. På  baggrund  af  de  nævnte  initiativer  forventes  det,  at  Krimina   l- forsorgens institutioner fra 2006 og frem med de nu kendte præ-

- 13 - misser vil kunne komme ned på en kapacitetsudnyttelse , der sva- rer til vores målsætning om et gennemsnitligt belæg på 92 % .