27-06-05 Justitsministeriet Administrationsafdelingen Dato:  8. juni 2005 Dok.:   HLS40203 Budget- og Planlægningskon- toret - 1 - Besvarelse af spørgsmål Q og R af 20. maj 2005 fra Folketi  ngets Retsudvalg (Alm. del –  bilag 680) - Lærshovedgård   . Det er ingen hemmelighed, at der igennem længere tid har været en række problemer i Fængselsafdelingen Kærshovedgård. Jeg har selv hæftet   mig ved dette, ligesom jeg har bemærket, at flere medlemmer af Retsudvalget har interesseret sig for forholdene i fængselsafdelingen. Når man diskuterer forholdene i Fængselsafdelingen Kærsh oved- gård , er det vigtigt at bemærke, at fængselsafdelingen adski ller sig fra landets øvrige åbne anstalter på en række områder. Dels modtager fængselsafdelingen udelukkende dømte med domme på 60 dage og derunder, dels kommer disse dømte fra hele landet og ikke kun fra nogle enkelte politikredse.

- 2 - Dertil kommer, at postbemandingen og antallet af civile medar- bejdere er mindre end på andre åbne fængsler, fordi der ikke er samme krav til sagsbehandling ved disse kortere domme. Desu- den har man generelt vurderet, at disse korttidsdømte udgør et mindre belastet klientel end klientellet generelt i de åbne fæng   s- ler. Når dette er sagt, må det også bemærkes, at fængselsafdelingens specielle status ligeledes medfører en række specielle problem   a- tikker. For at fylde fængselsafdelingen skal der på grund af de korte straffe tilsiges et meget betydeligt antal dømte., Da antallet af udeblevne samtidig er højere for de korttidsdømte end for andre dømte, betyder det,  at man bliver nødt til at ”overbooke”    –  det vil sige tilsige flere, end der er plads til –  for at holde et rimeligt be- læg.   Disse faktorer gør, at fængselsafdelingen ofte opl   ever store udsving i belægget. De mange domme betyder endvidere, at fængselsafdelingen har en stor administrativ byrde, da antallet af tilsigelser er meget højt og de samarbejdende politikredse mange.

- 3 - Derudover er der i forhold til de indsatte igennem de senere år sket en udvikling hen imod mere belastende indsatte svarende til indsatte i de øvrige åbne fængsler. Denne udvikling skal ses i forlængelse af, at nogle lovovertrædelser , der førhen resulterede i et fængselsophold  , nu i stedet straffes med forskellige alternativer til fængselsstraf. Det mere rå klientel førte i december 2003 til en meget uheldig episode, hvor en ansat på fængselsafdelingen blev udsat for et knivoverfald. For at forbedre forholdene for de ansatte og indsatte på Fæn   gsels- afdelingen Kærshovedgård, bl.a. set i lyset af ovennævnte epis o- de, ved jeg, at Kriminalforsorgen har iværksat en række tiltag. I begyndelsen af 2004 blev fængselsafdelingen tilført yderligere 2,5 mio. kr. om åre t til uniformeret personale, sygeplejerske, so- cialrådgiver samt værkmester. De ekstra midler skal bl.a. ses i lyset af de ansattes ønske om at kunne  optræde   mere talstærkt ved konflikter, ligesom det ekstra personale er en følge af, at de in d- satte på Fængs   elsafdelingen Kærshovedgård er mere behan   d- lings- og sagsbehandlingskrævende end tidligere.

- 4 - På foranledning af ønske fra fængselsafdelingens personale og ledelse har fængselsafdelingen desuden fået tilført 4 ekstra stra f- celler, der er taget i brug i 2004. De flere strafceller modsvarer i højere grad det øgede behov, som det sværere klientel skaber, ligesom personalet kan træde mere håndfast til ved disciplinære overtrædelser, da der ikke skal bruges tid på at finde ledig (straf)kapacitet i et nærliggende ar  resthus. Derudover kan jeg oplyse, at fængselsafdelingen i år får etabl eret natlig indelåsning af de indsatte. Erfaringer fra andre åbne fæng s- ler viser, at dette skaber større sikkerhed og tryghed for både a  n- satte og indsatte. Fængselsafdelingen får desud   en opsat overvå g- ningskameraer på terrænet, der også vil højne den gen erelle sik- kerhedsmæssige situation på fængselsafdelingen. I forhold til det meget svingende belæg på fængselsafdelingen ved jeg, at Kriminalforsorgen ligeledes har iværksat en række initiativer. I 2004 blev det således besluttet, at man ved fastsættelse af den differentierede kapacitetsudnyttelse for Kriminalforsorgens insti- tutioner skulle tage hensyn til Fængselsafdelingen Kærshove d-

- 5 - gårds særlige klientel med mange og korte domme, der gø r det særligt vanskeligt   at styre belægget. I 2004 fik  fængselsafdeli n- gen således lov til kun at have et gennemsnitligt måltal for kap  a- citetsudnyttelse på 92%, mod en målsætning om udnyttelse af de åbne fængsler med generelt 95%. Derudover ved jeg, at der indenfor de senere år er sikret en be dre sagsgang mellem politiet og fængselsafdelingen, således at polit   i- et foretager en bedre visitation af de afsonere, som de indkalder. Dette har bl.a. lettet sagsbehandlingen på fængselsafd   elingen og givet et bedre grundlag for at afvise dømte, der ikke er egnet til afsoning i Fængselsafdelingen Kærshovedgård. Det er min klare opfattelse, at der fortsat skal tages hensyn til Fæn  gselsafdelingen Kærshovedgårds særlige status –  herunder også i belægsmæssig henseende. Jeg ved således  også, at Kriminalforsorgen løbende sørger for   , at belægspresset på fængselsafdelingen ikke bliver for voldsomt . Dette gælder også i år, selv om belægget generelt er højt i fo rbin- delse med tiltagene for at afvikle venterkøen.  Jeg ved samtidig, at Kriminalforsorgen i forbindelse med udarbejdelsen af kapacitets-

- 6 - og belægshandleplanen for 2006 har udpeget Fæn gselsafdelingen Kærshovedgård som et særligt fokusomr å de. Det gælder naturligvis ikke mindst i forhold til spørgsmålet om at nedlægge de s  åkaldte ottemandsstuer, som udvalget har spurgt til i det sidste af de 5 samrådsspørgsmål om Kriminalforsorgen. Jeg kan oplyse, at det i forbindelse med en kapacitetsudvidelse i fængselsafdelingen i 2003   var muligt at lukke en af stuerne. Der eksisterer i dag derfor kun 3 ottemandsstuer. Muligheden for at nedlægge de resterende ottemandsstuer og dermed reducere Kriminalforsorgens kapacitet hænger naturli  gvis sammen med den belægsmæssige situation i Kriminalforso rgen. Som bekendt var 2003 et belægsmæssigt vanskeligt år for Kr imi- nalforsorgen, hvorfor der ikke på dette tidspunkt blev uda rbejdet en plan for stuernes nedlæggelse. Ombudsmanden blev orienteret om dette, hvilket han noterede sig med bemærkning om, at han gik ud fra, at der ville blive udarbejdet en plan for stuernes ned- læggelse  , så snart det lod sig gøre.   Som bekendt har belægssitu  a- tionen imidlertid endnu ikke gjort det muligt at reducere Krimi- nalforsorgens kapacitet, men tværtimod krævet en udvidelse af kapaciteten.

- 7 - Jeg tager imidlertid Ombudsmandens anbefalinger vedrørende stuerne meget alvorligt, og som nævnt vil   Kriminalforsorgen i forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen for kapacitets- og belægsudviklingen i 2006 behandle spørgsmålet om nedlæ ggelse af stuerne på afdeling D. Med de yderligere fængselspladser, der er åbnet i år, og med de initiativer, der nu iværksættes –  både ved etableringen af nye sæ   r- lige, midlertidige pladser til afvikling af venterkøen og me d ind- førelsen af den elektroniske fodlænke    –  er det min overbevisning, at der vil blive den luft i belægget, der gør det muligt at nedlægge pladser. I hvert fald kan jeg love, at når  muligheden opstår, vil ottemandsstuerne være blandt de første, der nedlæ gges. Jeg vil samtidig gerne understrege, at selvom ottemandsstuerne ikke er nedlagt, er forholdene for de indsatte - siden Ombuds- mandens inspektion af fængselsafdelingen i 2002   - blevet forbed- ret på en række af de områder, som Ombudsmanden ligel edes udtrykte kritik af. Der er således  bl.a. udarbejdet en plan for udskiftning af cellein- ventar og inventar på opholdsstuerne. Desuden er toilet - og bade-

- 8 - faciliteter totalrenoveret, hvorfor stuerne i dag optræder langt mere tidssvarende, end da Ombudsmanden udtalte sin kritik. Næste skridt bliver   så  en plan for stuernes nedlæggelse, hvilk  et jeg som sagt ser mere optimistisk på i dag end længe.