Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0083 Dok.: LVM40061 Besvarelse af spørgsmål nr.   166 af 10. juni 2005 fra Folketingets Retsudvalg (REU alm. del). Spørgsmål: ”Vil ministeren oplyse, om miljøministeren, i forbindelse med behandlingen af Bi  l- ka-sagen fra Horsens på baggrund af sine udtalelse r i denne sag, i forhold til forvalt- ningsloven ville have haft habilitetsproblemer, hvis hun skulle have færdi  gbehandlet den pågældende sag?” Svar: 1.  I  forbindelse  med  den  senere  tids  omtale  af  spørgsmålet  om  miljøministerens  habilitet  i  den såkaldte Bi lka-sag er der peget på en række udtalelser fremsat af minist   eren i efteråret 2004. Bl.a. er der peget på, at  miljøministeren er refereret for at have udtalt følgende    (Berlingske Ti- dende den 25. oktober 2004): ”Når den sag om et par måneder havner på mi    t bord, så sender jeg det signal, at jeg ikke vil acce ptere det, der hedder en retslig lovliggørelse. Det kan ikke nytte, at man bare med tilbagevirkende kraft vil ændre lovgrundlaget, og at der ikke sker en brik og Bilka står der uantastet tilbage. Det vi   l jeg ikke ac- ceptere. Jeg har sat håndhævelse på dagsorden. Det gælder også store byggerier og kommuner og amter, der måske ikke har givet de tilladelser, de skulle have givet. Det betyder, at de skal ind og kigge på by  g- ningerne og lovliggøre bygningen og  deres anvendelse. Så det signal sender jeg til dem, mens de si d- der i processen derovre, at en retslig lovliggørelse behøver de ikke    at tænke på. De skal finde nogle andre løsninger.” 2.1.  Forvaltningslovens  §  3  fastlægger,  under  hvilke  omstæ ndigheder  den,  der  virker  inden  for den  offentlige  forvaltning,  skal  undlade  at  medvirke  ved  den  pågældende  myndigheds  behan   d- ling af en bestemt sag. Bestemmelsen i § 3 har følgende ordlyd: ” § 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis 1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er e   ller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan i nteresse,
- 2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvo grede i op- eller nedstigende linie eller i sideli- nien så nær som søskendebørn eller andre nærtstående har en særlig personlig eller økonomisk i n- teresse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en s  å dan interesse, 3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en fo   rening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald  , 4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol  - eller tilsynsvirksomhed over for en anden of- fentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgø- relse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger sagen angår, eller 5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upa r- tiskhed. Stk.  2. Inhabilitet foreligger  dog ikke, hvis  der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at v   æ- re fare for, at afgørelsen i sagen vil kunn e blive påvirket af uvedkommende he nsyn. Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i ø v- rigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.   ” Som  det  fremgår,  indeholder  forvaltningslovens  §  3,   stk.  1,  nr.  1-4,  en  opregning  af  en  række forhold,  der  er  egnet  til  at  begrunde  inhabilitet.  Det  har  imidlertid  ikke  været  muligt  i  forval  t- ningslovens § 3, stk. 1, at give en udtømmende opregning af de fo rhold, der kan begrunde inha- bilitet. Der er derfor i § 3, stk. 1, nr. 5, indsat en opsamlingsbestemmelse, hvorefter der også in d- træder inhabilitet, ”hvis der i øvrigt foreligger omstændigh eder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.” I lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen i fo  rvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, anføres bl.a. fø lgende (FT 1985/86, tillæg A, sp. 122): ”Efter denne bestemmelse vil f.eks. et nært venskabsforhold eller omvendt et ko   nstaterbart uvenskab over for en person, der er part i sagen, kunne begrunde inhabilitet, og det samme vil, men kun i sære  g- ne  tilfælde, kunne gælde,  hvis  den  pågældende offentligt har tilkend egivet sin opfattelse  af  den sag, der  foreligger  til  behandling.  Det  forhold, at  f.eks.  et kommunalbestyrelsesmedlem  som  led i sin  al- mindelige politiske virksomhed på forhånd har givet udtryk for en stillingtagen til udfaldet af en b  e- stemt sag, vil således i almindelighed ikke kunne begrunde inhab ilitet. Tilsvarende  vil  det forhold,  at  en  interesserepræsentant  i  en  forvaltningsmyndighed  har  g  ivet  udtryk for sin holdning til en foreliggende sag, i almindelighed ikke begrunde inhabilitet.” Af bemærkninger  ne til forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, følger  således bl.a., at bestemme lsen i særegne  tilfælde  vil  kunne  begrunde  inhabilitet  for  myndighedsp ersoner,  hvis  den  pågæ   ldende offentligt har tilkendegivet sin opfattelse af den sag, der foreligger til behandling. Tilsvarende synspunkter er lagt til grund i den forvaltningsretlige litteratur, jf. bl.a. John Vogter, Kommenteret  Forvaltningslov, 3. udg.  (2001), side 195, og Hans Gammeltoft Hansen,  Forvalt- ningsret, 2. udg. (2002), side 265, hvor det er anført, at bestemmelsen i forvaltningsl ovens § 3, stk. 1, nr. 5, kan begrunde inhabilitet for ”myndighedspersoner der offentligt tilke ndegiver vur-
- derende synspunkter vedrørende konkrete sager”. Der er i den fo  rbindelse henvist til en højest e- retsdom (optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen   1984 side 10 H), hvor et medlem af en undersøge l- seskommission blev fundet inhabil i medfør af retsplejelovens bestemmelser he rom på grund af vurderende udtalelser til pressen om spørgsmål, som var omfattet af undersøge   lsen. Efter forvaltningslovens § 3, stk. 2, foreligger inhabilitet ikke, hvis der som følge af intere ssens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågælde   ndes funktioner i forbindelse med sagsbe- handlingen  ikke  kan  antages  at  være  fare  for,  at  afgørelsen  i  sagen  vil  kunne  blive  påvi rket  af uvedkommende hensyn, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 2. Af bemærkningerne til b  estemmelsen i § 3, stk. 2, fremgår  det,at bestemmelsen navnlig vil have praktisk betydning i fo  rhold til de typer af interessekollision, som er nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, jf. FT 1985/86, tillæg A, sp. 124 f. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må  efter forvaltningslovens § 3, stk. 3, ikke træffe a  fgø- relse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågæ ldende sag. 2.2. Forvaltningslovens regler om inhabilitet gælder   kun umiddelbart for sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af   en forvaltningsmyndighed, samt for forvaltningsmyndigheders ind- gåelse af kontraktsforhold, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1 og 2. I  forhold  til  procesledende  beslutninger  og  myndigheders  afgivelse  af  indstillinger,  udtalelser mv. må det imidlertid anta ges, at der ofte vil kunne være grund til at overveje spørg   smål om i n- habilitet  efter  grundsætninger,  der  helt  svarer  til  forvaltningslovens  regler  ,  og  at  personer,  der virker i den offentlige forvaltning, således i almindelighed ikke  bør  medvirke ved udfær  digelsen af  sådanne  beslutninger  mv.,  hvis  de  ville  være  inhabile,  såfremt  beslutni ngen  havde  været  en afgørelse i forvaltningslovens forstand, jf. John Vogter, a.st., side 167 f.  Der kan endvidere hen- vises til Hans Gammeltoft-Hansen, a.st., side 253. 3.  Om  spørgsmålet  om    miljøministerens   habilitet  i  den  såkaldte   Bilka-sag  bemærkes    herefter følgende: Som anført under pkt.  2.1 vil bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, kunne b egrun- de inhabilitet for en myndighedsperson, hvis den pågældende o   ffentligt har tilkendegivet sin op- fattelse af en afgørelses sag, der vil skulle behandles af vedkommende myndighed. Hvis der ikke er  tale  om  en  afgørelsessag  i  forvaltningslovens  forstand   – estemmelser om  inhabilitet  ikke  finder  anvendelse  – inhabilitet  efter  forvaltningsretlige grundsætninger, der svarer til forvaltningslovens regler om i  nhabilitet, jf. nærmere   pkt. 2.2.
- Den  omstændighed,  at  en  person  inden  for  den  offentlige  forvaltning    – - udtaler sig offentligt om en konkret verserende forvaltningssag, indebærer efter Justitsminist  eri- ets  opfattelse  ikke  i  sig  selv,  at  vedkommende  bliver  inhabil  i  forhold  til  den  pågældende  sag. Generelt holdte bemærkninger om f.eks. praksis på et givent område vil således efter Justit smini- steriets opfattelse i almindelighed ikke medføre inhabilitet, selv om de fremsættes på ba ggrund af en konkret verserende sag. Hvis vedkommende myndighedsperson imidlertid udtaler sig vurderende om en konkret forvalt- ningssag eller på anden måde, der giver indtryk af, at den pågældende er forudindtaget med he n- syn til en efterfølgende  behandling af den konkrete sag, vil sådanne udtalelser efter Justitsmin i- steriets opfattelse kunne medføre, at vedkommende bl iver inhabil i sagen. Det  er  i  den  forbindelse  Justitsministeriets  opfattelse,  at  de  udtalelser,  der  er  gengivet  i  pkt.  1 ovenfor,  fremtræder  som  vurderende  udtalelser,  der  i  forhold  til  Bilka  -sagen  i  Horsens  kunne efterlade  det  indtryk,  at  miljøministeren  var  forudindtaget  med   hensyn  til,  hvilke  dispositioner ministeren som forvaltningschef senere måtte skulle  træffe i   den konkrete sag. På den anførte baggrund   må det efter  Justitsministeriets opfattelse antages, at miljøministeren  – enten efter forvaltningslovens § 3 eller efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger   –   var inhabil i forhold til den omtalte Bilka-sag. Det skal samtidig understreges, at spørgsmålet om miljøministerens habilitet ikke    er aktuelt, idet Bilka-sagen ved kongelig resolution af 27. maj 2005 blev overført fra miljømin  isteren til justits- ministeren.