Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0079 Dok.: TPI40017 Besvarelse af spørgsmål nr.   160 af 7. juni 2005 fra Folketingets Retsudvalg (REU alm. del – spørgsmål nr. 160)  . Spørgsmål: ”Ministerens kommentar udbedes til henvendelsen af 1. juni 2005 fra Claus Hvid t- feldt, Lystrup vedrørende artikle r i BT, jf. REU alm. del – Svar: I henvendelsen til Folketingets Retsudvalg rejser Claus Hvidtfeldt spørgsmål om   dækning af advokatudgifter i forbindelse med forsikringssager,fastsættelse af advokatsalær og feriegodtgø- relse i forbindelse med opgørelse af e rstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det fremgår a f den omhandlede artikel i BT af 28. maj 2005, at Claus Hvidtfeldt er kommet til skade ved et trafikuheld i forbindelse med sit arbejde som taxachauffør . Det følger af forsik ringsaftalelovens § 32, stk. 3,der blev ind  sat ved lov nr. 434 af 10. juni 2003, at en skadelidt kan kræve rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand    i forbindelse med udenretlig fremsættelse og opgørelse af    et erstatningskrav mod et forsikringsselskab dækket   af selskabet. Udgifter til advokatbistand i forbindelse med sagsanlæg mv. omfattes   imidlertid ikke af bestem- melsen.Hvis det er nødvendigt at indbringe sagen for retten, vil    retten – skadelidte medhold – inger i medfør af ret splejelovens § 312. Det fremgår af bestemmelsen s stk. 2, at udgifter til advokatsalær erstattes med et passende beløb   . Rettens fastsættelse af sagsomkostninger er ikke til hinder for, at advokaten på grun   dlag af afta- len med klienten kan være berettiget til et større    salær. For så vidt angår fastsættelse af advokatsalær, følger d et af retsplejelovens § 126, stk. 2, at en advokat ikke må kræve et højere vederlag for sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt. Sager om advokaters salærfastsættelse kan indbringes for advokatmyndighederne. Ved vurderin- gen af, hvorvidt der er tale om et rimeligt salær, lægger man efter praksis vægt på det u   dførte

- 2 - arbejdes karakter og omfang, sagens karakter, sagsgenstandens størrelse, værdien af a   rbejdet for klienten og sagens resultat.   Udgifter til advokatsalær mv. kan være dækket af en retshjælpsforsikring . Der vil f.eks. kunne væ  re retshjælpsdækning i forbindelse med en kaskoforsikring på  en bil. Såfremt  skadelidte har en retshjælpsforsikring  , vil den i givet fald omfatte bl.a. den pågældendes    egne sagsomkostnin- ger samt omkostninger til modparten,såfremt disse omkostninger er pålagt en rets- eller voldgiftssag eller er godkendt af selskabet. Forsikring & Pension har over for Justitsministeriet oplyst, at forsikringsselskabets tilsagn om retshjælp   normalt betinges af, at advokaten afstår fra at gøre salærkrav mv. gældende hos den sikrede. Forsikringsselskabet dækker   dog ikke advo- katudgifter, i det omfang der er en selvrisiko på forsikringen . Herudover er der mulighed for at opnå fri proces efter reglerne i retsplejelo ven, hvis betingelser- ne i lovens § 330, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1116 af 18. november 2004 om fri proces, er o p- fyldt. Bevilling om fri proces, der alene omfatter omkostninger ved sagen, der ikke er dækket af en retshjælpsforsikring eller   en anden form for forsikring, vil bl.a. kunne dække u  dgifter til en beskikket advokat. Det bemærkes, at Folketinget den 14. juni 2005 har vedtaget en lov om ændring af retsplejel oven og forskellige andre love (sagsomkostninger, retshjælp og fri proces) (L 132). Retstilsta  nden vedrørende sagsomkostninger  er ikke ændret på de ovenfor nævnte punkter . Endelig er det gjort gældende, at det er uklart  , om man som skadelidt er berettiget til at modtage feriepenge af den tabte arbejdsfortjeneste. Justitsministeriet kan hertil oplyse, at udmåling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste sker efter § 2 i erstatningsansvarsloven. Udgangspunktet i loven er, at skadelidtes tabte arbejdsfortjeneste erstattes fuldt ud. Af retspraksis fremgår, at der ved beregning af erstatning for tabt arbejdsfo r- tjeneste for lø nmodtagere skal medregnes feriegodtgørelse, hvis skadelidte havde krav herpå. Derimod ydes der ikke erstatning for mistet ferie, dvs. det tilfælde  , hvor skadelidte ikke har lidt et økonomisk tab, men havde påregnet at afholde ferie i sygeperioden  .