Justitsministeriet Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2005-792-0067 Dok.: LOJ40184 Besvarelse af spørgsmål nr.   135 af 12. maj 2005 fra Folketingets Retsudvalg (alm. del). Spørgsmål: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. februar 2005 fra Carsten Krog hs- bo, Årslev, jf. REU alm. del   – Svar: Henvendelsen fra den indsatte vedrører kriminalforsorgens pligt til at udarbejde handleplaner, de indsattes beskæftigelsespligt og politiets opbevaring af beslaglagt materiale. 1. Med hensyn til den del af henvendelsen, der vedrører kriminalforsorgens pligt til  at udarbejde handleplaner,  har  Direktoratet  for  Kriminalforsorgen  oplyst,  at  efter  bestemmelsen  i  straffuld- byrdelseslovens § 31, stk. 2, skal institutionen i samarbejde med den indsatte snarest efter ind- sættelsen   udarbejde en plan for strafudståelsen og t iden efter løsladelsen.  Denne plan skal jæv  n- ligt sammenholdes med den indsattes forhold under strafudståelsen og om nødvendigt s  ø l- passet ændringer i disse forhold. Det fremgår endvidere af  straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 3, at justitsministeren kan fastsæ  tte regler, hvorefter pligten til at udarbejde handleplaner efter stk. 2 kan begrænses i forhold til in  d- satte, der alene skal udstå en kortvarig straf. Sådanne regler er fastsat i bekend  tgørelse  nr. 971 af 23.  september  2004  om  begrænsning  af  kri  minalforsorgens  pligt  til  at  udarbejde  handleplaner efter straffuldbyrdelsesloven for indsatte, prøveløsladte og betinget dømte. Efter denne bekend   t- gørelse  skal  der  ikke  udarbejdes  handleplan  for  indsatte,  der  udstår  fængselsstraf  i  4  måneder eller  derunder,  medmindre  den  pågældende  tilhører en  række  særlige  grupper,  der  er  nævnt  i bekendtgørelsen , eller særlige omstændigheder i øvrigt taler for, at der udarbe jdes handleplan. Med henblik på bl.a. at sikre en ensartet praksis er der fastsat en tidsfrist fo r udarbejdelsen af den første  handleplan  på  4  uger  fra  indsættelsesdatoen.  Handleplanen  skal  jævnligt – imum hver 3. måned  – med den indsattes forhold under strafudståelsen og om nødve  n- digt søges tilpasset ændringer i disse forhold.

- 2 - Kriminalforsorgen  evaluerer  løbende   arbejdet  med  udarbejdelse  af  handleplaner  i  Kriminalfor- sorgens  institutioner.  Af  2.  delrapport  vedrørende  handleplaner  i  Kriminalforsorgen,  som  blev udsendt i september 2004, fremgår , at der for de åbne fængslers vedkomm   ende kun er en relativt lille del af sagerne, hvor der ikke er udarbejdet handleplan, uden at der foreligger en gyldig be- grundelse for dette. Evalueringen viste således , at der i 89% af sagerne blev udarbejdet handle- planer. I fængslernes resultatkontrakter   for 2005 er måltallet for udarbejdelse af handleplaner i rel evante sager inden for 30 dage fastsat til 100%. Det kan herudover oplyses, at der i øjeblikket planlægges efteruddannelse i handleplansarbejdet for personalet på fængslerne. Særligt med hensyn   til udarbejdelse af handleplaner i Statsfængslet på Søbysøgård har fængslet oplyst, at det er almindelig praksis i fængslet, at der   – de indsatte, som er omfattet af kravet om handleplaner – lrådgiver og/eller den fængselsfunktionær, som er kontaktperson for den indsatte. Under samtalen drø ftes den ind- sattes  planer  for  opholdet  og  tiden  efter  løsladelsen.  På  baggrund  af  samtalen  uda  rbejdes  en handleplan.  Fængslet  benytter  et  til  formålet  særligt udarbejdet  handleplansskema,  som  indgår som en integreret del af den enkeltes sag i Kriminalforsorgens elektroniske klientsystem. Fæng  s- let har endvidere oplyst, at de enkelte handleplaner evalueres og tilpasses efter de gældende re  g- ler, jf. straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 2.   Jeg kan henholde mig til direktoratets udtalelse. 2. I henvendelsen har den indsatte endvidere anført , at ”man bliver nægtet adgang til undervi   s- ning, det være sig internt eller eksternt”. Direktoratet for Kriminalforsorgen har i den forbindelse oplyst, at efter straffuldbyrdelseslovens § 38 har en indsat ret og pligt til at være beskæftiget ved deltagelse i arbejde, udda nnelse eller anden godkendt aktivitet. Valget af beskæftigelse i hvert enkelt tilfælde træffes på grun dlag af en samlet  vurdering  af  den  indsattes  forhold,  og  der  skal  så  vidt  muligt   tages  hensyn  til  indsattes eget ønske og til den indsattes muligheder for at opnå arbejde eller uddannelse uden for fængslet , jf. straffuldbyrdelseslovens § 39. Statsfængslet på S   øbysøgård har i en udtalels   e af 25. maj 2005 oplyst, at der ikke nægtes   indsatte adgang til undervisning, hvis det findes formålstjenligt for den enkelte indsattes hverdag og lø  s- ladelsessituation, og hvis en sådan  adgang også under hensyn til den kriminali  tet, som den på- gældende er dømt for, i øvrigt er forenelig med sikkerhedsmæssige hensyn.

- 3 - Jeg kan henholde mig til direktoratets udtalelse. 3. Med hensyn til den sidste del af henvendelsen kan Justitsministeriet generelt oplyse, at beslag- læggelse sker eft  er bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 74, hvorefter der kan foretages be- slaglæggelse af genstande og gods til sikring af bevismidler, det offentliges krav på sagso   mkost- ninger, konfiskation og bøde samt forurettedes krav på tilbagelevering eller ersta  tning. Endvidere findes særlige regler om beslaglæggelse, når tiltalte har un ddraget sig sagens videre forfølgning (formuebeslag). Udgangspunktet i retsplejeloven er, at beslaglæggelsen opretholdes, indtil straffesagen er end  e- ligt afgjort, jf. retsplejelovens § 807 d. Politiets rådighedsberøvelse af genstande, som er b  eslag- lagt i medfør af retsplejelovens § 802, stk. 1, og § 803, stk. 1, 1. pkt., bortfalder således s  enest, når sagen er endeligt sluttet ved dom, påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, medmind  re det beslag- lagte konfiskeres, jf. retsplejelovens § 807 d, stk. 1. Efter  bestemmelsen  i  retsplejelovens  §  807  c  har  retten  mulighed  for  efter  begæring  at  træffe afgørelse om hel eller delvis ophævelse af beslaglæggelsen, inden straffesagen er endelig a fgjort.