Justitsministeriet
Lovafdelingen
Kontor:
Strafferetskontoret
Sagsnr.:
2005-792-0077
Dok.:
HHM40126
Besvarelse af spørgsmål nr. 133 (REU
alm. del) af 12. maj 2005 fra Folketingets Retsud-
valg.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere artiklen i Politiken den 12. maj 2005 Bødesager får
ombudsmanden til at kritisere politiet.
Svar:
Justitsministeriet har til orientering modtaget den i spørgsmålet omtalte rapport af 9. maj 2005
om Folketingets Ombudsmands egen drift-undersøgelse af 75 bødesager fra 5 polit ikredse om
afdragsvis betaling, henstand med betaling og eftergivelse af bøde r. Der vedlægges til orient e-
ring kopi i 5 eksemplarer af ombudsmandens rapport.
Jeg har noteret mig, at Folketingets Ombudsmand i sin rapport om egen drift-undersøgelsen af
75 bødesager har fremsat kritik af forskellige administrative forhold.
Jeg har på baggrund af rapporten anmodet Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigspolitichefen
og Foreningen af Politimestre i Danmark om en udtalelse. Når udtalelserne foreligger, vil jeg
tage stilling til behovet for administrative tiltag i lyset af ombudsmandens rapport.