SkatteministerietJ.nr. 2005-518-134 DenSpørgsmål 132 og 138TilFolketingets RetsudvalgHermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 132 og 138 af 26. maj 2005.(Alm. del).Kristian Jensen/John Fuhrmann
1Spørgsmål 132:Ministeren bedes kommentere vedlagte henvendelse fra Motorkontoret i Hobro, herunder redegøre for de gener en registrering hos forhandlerne vil have påført politiet og om problemerne i forhold til registrering og videregivelse af oplysninger.Spørgsmål 138:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. april 2005 fra Finn Pedersen, Motorkontoret i Hobro, jf. REU alm. del bilag 223.Svar på spørgsmål 132 og 138:1. De to spørgsmål vedrører en notits af 21. april 2005 om digitalisering af motorregistreringen (notitsen), udarbejdet af en medarbejder på Motorkontoret i Hobro.Notitsen er en kommentar til den rapport fra februar 2005 om Digital Motorregistrering, der er offentliggjort af Finansministeriet den 5. april 2005. Rapporten er udarbejdet af embedsmænd fra en række ministerier med Finansministeriet som formand.2. I rapporten anføres som målsætninger for den fremtidige organisering af motorregistreringsområdet:Borgerne skal så vidt muligt kun henv ende sig ét sted i forbindelse med registrering af køretøjer. Motorregistrering skal ske på borgernes præmisser.Borgere/virksomheder skal opleve en lettelse af de administrative procedurer, som er forbundet med at registrere et køretøj.Antallet af sagsskridt forbundet med motorregistrering skal reduceres både for borgere, virksomheder og myndigheder.Statens samlede omkostninger forbundet med motorregistreringsopgaven skal være uændret eller skal reduceres. I rapporten foreslås:At udlevering af nummerplader og registrering af motorkøretøjer flyttes fra motorkontorerne til omkring 1.500 godkendte forhandlere eller synsvirksomheder.At der skabes muligheder for, i forbindelse med en privat handel om et køretøj, at borgeren selv forestår regi streringen af køretøjet over Internettet. At de regionale told- og skattemyndigheder overtager opgaven med at registrere motorkøretøjer i tilfælde, hvor registrering undtagelsesvis ikke kan foretages af andre som nævnt ovenfor (skønnes at udgøre 10 pct. af de samlede registreringer).
2At udvikling og drift af et nyt digitalt motorregistreringssystem sker hos ToldSkat, tilligemed opkrævning af vægtafgift. I rapporten skønnes, at der vil kunne opnås administrative lettelser for erhvervslivet på omkr ing 60 mio. kr. årligt. I rapporten anføres følgende fordele ved digital motorregistrering:Forhandlerne kan digitalt anmelde et køretøj til registrering og påføre det nummerplader fra eget lager. Forhandlerne sparer tid og ressourcer brugt på papirhå ndtering og afhentning af nummerplader ved personlig henvendelse på et af landets nuværende 65 motorkontorer.Borgere og virksomheder skal fremover kun henvende sig ét sted i forbindelse med en typisk bilhandel, og vil i princippet kunne tage et nyerhvervet køretøj i brug samme dag, som der er købt.Importørerne kan digitalt overføre typegodkendelsesdata og afgiftsdokumentation til det digitale motorregister. Det sparer importøren for tid og ressourcer brugt til manuelt at udfylde og forsende type- og afgiftsattester.Forsikringsselskaberne kan tilmelde sig en digital liste af selskaber, hvorfra anmelderen af et køretøj til registrering frit kan vælge. Det sparer forsikringsselskaberne for tid og ressourcer brugt på udarbejdelse og forsendelse af forsikringsbeviser.Private borgere kan ved privathandel med brugte køretøjer, hvor nummerpladerne ikke er fjernet, registrere køretøjet direkte fra deres hjemme -PC og opnå rabat og samtidig spare turen til et af landets nuværende 65 motorkontorer. Alternativt kan borgeren få hjælp fra et bredt net af ca. 1.500 private operatører. Borgerne vil således opleve en væsentlig serviceforbedring i forhold til i dag.Myndighederne kan digitalt overføre alle data med relevans for motorregistrering til det digitale motorregister. Det sparer myndighederne for tid og ressourcer brugt til (gen)indtastning af data, håndtering af papirdokumenter og fejlretning. 3. Regeringen har besluttet at følge arbejdsgruppens anbefalinger, jf. Regeringsgrundlaget fra februar 2005.Som første led i denne proces er sager vedrørende regulering af registrering af motorkøretøjer mv. efter nærmere angivne bestemmelser i færdselsloven overført fra justitsministerens til skatteministerens sagsområde ved kongelige resolutioner af henholdsvis 18. og 25. februar 2005.4. Arbejdet med udformningen af den mere teknisk betonede del af denne
3omorganisering er endnu kun i den indledende fase. De følgende kommentarer må læses i lyset heraf. 5. I notitsen fra Motorkontoret i Hobro anføre s, at motorkontorerne er uvildige offentlige instanser, der undersøger om betingelserne for registrering er opfyldte. I mange tilfælde gøres der forsøg på at lægge pres på motorkontorerne for at få foretaget ekspeditioner, selv om betingelserne ikke er opfyldte. Derfor kan der overhovedet ikke herske tvivl om, at der fremover vil blive indregistreret mange biler, hvor betingelserne ikke er opfyldte, hvis forslaget om at bilsælgere skal kontrollere sig selv, bliver vedtaget. Hertil bemærkes, at et regist er som det påtænkte kan udformes således, at der i betydeligt omfang kan lægges systemmæssige spærringer ind, så registrering ikke kan ske, hvis visse betingelser ikke er opfyldt. Således vil registrering eksempelvis ikke kunne ske, hvis politiet har anm eldt til registret, at bilens nummerplader er inddraget. Tilsvarende, hvis synsvirksomheden har anmeldt, at bilen ikke er fremstillet rettidigt til syn. Sådanne spærringer kan, sammen med registret i øvrige, udformes, så de dækker alle de eksempler, der ernævnt i notitsen.I øvrigt vil det af et register som det påtænkte fremgå, hvornår en oplysning er registreret. Det vil således i vidt omfang efterfølgende kunne kontrolleres, om en registrering er foretaget uden at betingelserne herfor er opfyldte. Det anføres da også i rapporten, at operatørerne vil blive underlagt en regelmæssig kontrol, ligesom de vil risikere betydelige økonomiske og juridiske sanktioner, hvis de misbruger systemet. Der er således ikke grund til at antage, at kvaliteten af de op lysninger, der registreres i registret, bliver nævneværdigt forringet.6. I notitsen anføres, at den gennemførte privatisering af bilinspektionen har medført, at oplysningerne i motorregistret ikke er aktuelle, idet der nemt kan gå 14 dage fra en bil er synet til den er registreret i motorregistret. Det er til stor irritation for både kunder og politiet. Det har således været et stort tilbageskridt for publikum og politiet, at Statens bilinspektion er blevet privatiseret. Færdselsstyrelsen her herom oplyst følgende.Det er korrekt, at der kan forekomme uaktuelle oplysninger i motorregistret. Færdselsstyrelsen har siden liberaliseringen af syn den 1. januar 2005 modtaget alle synsrapporter fra de nye, godkendte synsvirksomheder undtaget Applus+ Bils yn (det tidligere Statens Bilinspektion) til indtastning i registret. Det har i de første måneder af 2005 ikke medført forsinkelser i o pdateringen i forhold til tidligere, da der kun er forløbet en til to dage, før man i motorregistret har kunnet se opdateringen af en godkendelse. De nye synsvirksomheder er imidlertid vokset i antal og har taget større markedsandele fra Applus+ Bilsyn end forventet, og den
4store mængde synsrappo rter giver i øjeblikket anledning til ca. 10 -14 dages forsinkelse for opdatering. Forsinkelserne berører dog kun en mindre del af de foretagne godkendelser, ca. 10%, svarende til markedsandelen for de nye synsvirksomheder, og det er fortrinsvis et problem for de køretøjsejere, der i forvejen ikke har fået gennemført deres periodiske syn inden for fristen, der er ca. 75 dage. Ejerskifte foretages på motorkontoret på baggrund af en original synsrapport, og i disse tilfælde er det ikke problematisk med en evt. manglende opdatering. Færdselsstyrelsen har aftalt med Centra lregisteret, at man orienterer de kunder, der ejerskifter en bil, som ikke er opdateret i motorregistret, om at man kan se bort fra bemærkningen om det manglende syn, såfremt bilen er godkendt inden for de seneste to uger.Færdselsstyrelsen skal endelig anføre, at et nyt synssystem, eSYN, allerede er i drift og under test hos mange af de nye synsvirksomheder. Dette nye system forventes i drift fuldt ud i løbet af en m å ned ved alle synsvirksomheder. eSYN sender dagligt opdatering til motorregistret for alle foretagne syn og vil øjeblikkeligt medføre, at motorregistret er ajour allerede dagen efter godkendelsen. 7. I notitsen anføres, at hvis det bliver overladt til bilhandlerne at opdatere motorregistret og udlevere nummerplader er der ingen tvivl om, at opdateringen vil blive prioriteret lavt. Hellere passe kunderne i butikken end at få opdateret registreringen. Det vil sige, at der nemt kan komme til at køre biler rundt med nummerplader på, der vil få senere registreringsdato og dermed kører rundt uden forsikring i en periode. Hertil bemærkes, at mulighederne for registrering på et mangelfuldt grundlag er meget begrænset, jf. bemærkningerne ovenfor under punkt 5.I øvrigt er mulighederne for at udlevere nummerplader, uden forudgående registrering, forbundet med en høj grad af risiko for efterfølgende opdagelse. I rapporten anføres følgende tre tiltag, der kan øge sikkerheden i en model med mange nummerpladeoperatører:Der kræves særlig tilladelse for forhandlere, som vil være nummerpladeoperatører. Der indføres hjemmel til betydelige økonomiske og juridiske sanktioner overfor forhandlere, som misbruger systemet.Regelmæssig kontrol fra myndighederne.Herudover vil ToldSkat gennemført en betydelig informationsvirksomhed overfor operatørerne inden iværksættelsen.
58. I notitsen anføres, at motorregistret i dag er et lukket register, som kun ganske få har adgang til. Hvis vi får et nyt register hvor 1.500 private virksomheder har adgang til fortrolige oplysninger er der ikke tvivl om at der vil blive udleveret mange flere oplysninger også af privat karakter. Hertil bemærkes, at operatørerne ikke får en almindelig adgang til at trække på de oplysninger, der er registreret i registret. En operatør kan kun trække på oplysninger, der er relevante for en registrering eller afmelding af et køretøj. Misbrug vil i vidt omfang kunne opdages, jf. bemærkningerne ovenfor under punkt 5.I øvrigt er de oplysninger, der registreres i dette register, ikke personfølsomme oplysninger, men alt overvejende almindeligt fortrolige oplysninger. Sådanne oplysninger er omfattet af den almindelige adgang til offentlighed i forvaltningen efter offentlighedsloven og lov om registrering af personoplysninger.Det vil blive tilstræbt gennem information og kontrol at dæmme op for eventuelt misbrug af de registrerede oplysninger. 9. I notitsen anføres, at forestillingen om, at den foreslåede omorganisering vil gøre det nemmere for kunden, idet han skal kunne henvende sig til bilfirmaet og køre derfra i den nye bil, uanset om d et er aften eller weekend, er en tænkt situation. I praksis skal der ordnes mange andre ting end registrering i forbindelse med et bilkøb. I dag henvender kunden sig også kun et sted, nemlig til autoforhandleren, som sørger for indregistreringen. Er det e n handel mellem private henvender man sig normalt også kun eet sted, nemlig til motorkontoret. Hertil bemærkes blot, at det utvivlsom vil gøre tilværelsen lettere for den enkelte bilejer, hvis bilejeren kan vælge mellem omkring 1.500 private operatører og 30 offentlige operatører, når bilen skal registreres eller afmeldes.10. I notitsen anføres, at indlevering af forsikringsbevis vil kunne ske digitalt til det nuværende motorregister. Det behøver man ikke lave et nyt motorregister for at kunne gøre . Hertil bemærkes, at synspunktet naturligvis er rigtigt. Men den påtænkte digitalisering af motorregistreringen har karakter af en samlet digital pakke, der indeholder tekniske løsninger, der ikke umiddelbart kan indarbejdes i det nuværende registrerin gssystem, jf. bemærkningerne ovenfor under punkt 5. 11. I notitsen anføres, at det vil give forhandlerne en lettelse på 60,4 mio. kr. Det er et urealistisk højt tal.Hertil bemærkes, at skønnet bygger på erhvervslivets egne oplysninger.12. Sammenfattende er det min opfattelse, at en omlægning af motorregistreringen som anbefalet i rapporten om Digital Motorregistrering kan ske på en betryggende måde og være til stor fordel for borgere og virksomheder.