REU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 116: Spm. om talepapir og oversigt, til justitsministeren

Udkast til taletil brug ved besvarelse af samrådsspørgsmål F fraFolketingets Retsudvalg (REU alm. del) torsdag den28. april 2005 vedrørende sagsbehandlingstiden ivoldssager ved domstoleneSpørgsmål F:”Ministeren bedes redegøre for udviklingen af sagsbe-handlingstiden ved domstolene i voldssager og redegørefor, hvad ministeren vil gøre for, at sagsbehandlingsti-den ved domstolene i disse sager for fremtiden kan hol-des inden for de grænser, som er fastsat af Folketinget.”

1.Målsætningerne om en hurtig behandling af voldssa-ger blev opstillet i voldpakkerne fra 1994 og 1997. Deindebærer forpolitiet,at det samlede tidsforbrug, fravoldanmeldelsen modtages (gerningsmanden identifice-res), til sagen indbringes for retten, ikke bør overstige30 dage.

Målsætningen for sagsbehandlingstiden veddomstoleneer angivet til37 dage.Heraf udgør berammelsestiden –det vil sige tiden fra sagen modtages i retten, til doms-forhandlingen kan indledes – 30 dage, mens der er afsat7 dage til domsforhandling og domsafsigelse.

Forstrafafsoningenaf voldsdomme er målsætningenfastsat således, at afsoningen for dømte, som ikke er va-retægtsfængslede, skal iværksættes senest30 dageefter,at der foreligger fuldbyrdelsesordre. Det er samtidigforudsat, at politiet giver fuldbyrdelsesordre umiddel-bart efter, at der er afgivet ankeafkald, efter ankefristensudløb eller efter, at der er afsagt ankedom.-2-

Domstolsstyrelsen har siden januar 1996 udarbejdet envoldsstatistikhalvårligt. En sag skal opfylde følgendekriterier for at indgå i voldsstatistikken:

- Den skal være omfattet af straffelovens §§ 244 –246, og der skal være idømt en ubetinget friheds-straf, uden at der heri indgår andre lovovertrædel-ser af væsentlig betydning for strafudmålingen.

Herudover udarbejder Domstolsstyrelsen en såkaldt”særligvoldsundersøgelse”,der har til formål at kort-lægge, hvad der er årsagerne til, at den fastsatte målsæt-ning om sagsbehandlingstiden ikke overholdes i volds-sagerne. Denne undersøgelse har været gennemført 10gange siden 1998.

2.Justitsministeriet fremsendte i december 2004 en re-degørelse til Folketingets Retsudvalg om status for deopstillede målsætninger for en hurtig behandling afvoldssager for så vidt angår politiet, domstolene og kri-minalforsorgen.

Endvidere har Justitsministeriet i april i år fremsendtDomstolsstyrelsens årsstatistik for sagsbehandlingstiderm.v. for 2004, som bl.a. indeholder den samlede mål-opfyldelse for de særlige voldssager i 2004.

Af redegørelsen fra december 2004 om målsætningenfor domstolene fremgår det, at målopfyldelsen ibyret-ternei perioden fra 2001 til 1. halvår 2004 har væretmellem49,7 pct.og56,1 pct.

I 1. halvår 2004 var51,8 pct.af de særlige voldssagerafsluttet inden for 37 dage efter sagens modtagelse i by-retterne, mens tallene for henholdsvis 2002 og 2003 ud-gjorde53,6 pct.og56,1 pct.-4-

Domstolsstyrelsen har efterfølgende kunnet konstatere,at der i 2. halvår af 2004 var fremgang i målopfyldelseni forhold til 1. halvår af 2004, idet53,6 pct.af de særligevoldssager blev afgjort inden for 37 dage. Det er en for-bedring på knap to procentpoint. For hele 2004 var må-lopfyldelsen således på52,7 pct.

Det fremgår videre af redegørelsen, at der er sket enmindre stigning i de øvrige sagsbehandlingstider, idet71,5 pct.af de særlige voldssager var afsluttet inden 2måneder i 2004 mod74,9 pct.i 2003 og73,2 pct.i2002.

Endvidere blev ca.95 pct.af sagerne i 2004 afsluttetinden for 6 måneder. Der er således med hensyn til an-tallet af afsluttede sager inden for 6 måneder tale om etmindre fald i forhold til 2002 og 2003, hvor antallet ibegge år udgjorde95,5 pct.,mens der er tale om en

3.Med hensyn tilden særlige voldsundersøgelsevedbyretterne, der som nævnt har til formål at kortlægge,hvad der er årsagerne til, at den fastsatte målsætning omsagsbehandlingstiden ikke overholdes i voldssagerne,viser redegørelsen, at en række faktorer har betydningfor sagsbehandlingstiden, og det indebærer, at et betyde-ligt antal af voldssagerne ikke kan afgøres inden for 37dage.

Redegørelsen viser i den forbindelse, at retterne ikke harværet årsag til forsinkelsen i75 pct.af de særlige volds-sager, hvor 37 dages fristen ikke overholdes. Der er så-ledes tale om stort set det samme niveau som i 2003,hvor tallet var76 pct.,men en markant forbedring i for-hold til i 2002 og 2001, hvor tallene var henholdsvis63pct.og62 pct.

Endvidere er det kun i14 pct.af sagerne, at rettens for-hold er eneste årsag til forsinkelsen. Andelen af sager,hvor retten er eneste årsag til forsinkelsen, er såledesfaldet en smule i forhold til 2003, hvor dette var tilfæl-det i16 pct.af de forsinkede sager. I 2002 og 2001 vartallene henholdsvis24 pct.og22 pct.

Det kan endvidere nævnes, at de sager, hvor retten vareneste årsag til forsinkelsen, gennemsnitlig blev be-handlet inden for53 dagei 1. halvår af 2004 mod 55dage i 2003, 54 dage i 2002 og 58 dage i 2001.

Retterne havde i 1. halvår af 2004 i yderligere11 pct.afsagerne været en medvirkende årsag til forsinkelsenmod 8 pct. i 2003. I ca. 2/3 af disse af disse sager varårsagen, at det ikke var muligt at finde en ledig tid i ret-tens kalender inden for 30 dage, og i de resterende sager(en tredjedel) skyldtes forsinkelsen enten, at der ikkevar ledige retssale, eller andre årsager.

Mens retterne således kun havde eneansvaret eller hav-de et medvirkende ansvar for overskridelsen af 37-dagesfristen i25 pct.af sagerne, var der derimod en langrække andre forhold, der var årsag til de længere sags-behandlingstider.

Bl.a. varanklagemyndighedens forholdeneste ellermedvirkende årsag til fristoverskridelsen i knap16 pct.af de sager, der ikke blev behandlet inden for 37 dage.Hovedårsagen var, at anklagemyndigheden var forhin-dret i møde på det af retten foreslåede tidspunkt.

Derudover var forsvarsadvokaternes forhold den faktor,der oftest var eneste eller medvirkende årsag til, at ensærlig voldssag ikke kunne afgøres inden for 37 dage.Således varforsvarsadvokaternei 1. halvår af 2004 ene-ste eller medvirkende årsag til, at sagsbehandlingstidenblev forlænget ud over de 37 dage i31 pct.af sagerne.

Baggrunden herfor var i ca. halvdelen af sagerne, at ad-vokaterne var forhindret i at møde på det af retten fore-slåede tidspunkt, mens ønsket om en bestemt forsvarervar forklaringen i den anden halvdel af sagerne.

Foruden retternes, anklagemyndighedens og forsvarer-nes forhold har også andre forhold forårsaget eller med-virket til en forlængelse af sagsbehandlingstiden i 1.halvår af 2004. Bl.a. har manglende forkyndelse påvir-ket sagsbehandlingstiden i11 pct.af sagerne, mens ude-blivelse af f.eks. tiltalte og vidner har påvirket sagsbe-handlingstiden i17 pct.af sagerne. Endelig har udsæt-telse af sagen – for eksempel på grund af indhentelse afen person- eller mentalundersøgelse – været eneste ellermedvirkende årsag til, at sagsbehandlingen blev forsin-ket i23 pct.af sagerne, mens lovligt forfald i 1. halvåraf 2004 er anført som eneste eller medvirkende årsag iknap10 pct.af de sager, der ikke kunne afgøres indenfor 37 dage.

Af redegørelsen fra december 2004 fremgår det, atØstre Landsreti 1. halvår af 2004 traf afgørelse indenfor 2 måneder i17,5 pct.af de særlige voldssager, hvil-ket er en markant forbedring i forhold til årene 2001 til2003, hvor afgørelsesprocenterne var henholdsvis 15,8pct., 11,1 pct. og 10,2 pct.

Andelen af sager, der blev afgjort mellem 2 og 6 måne-der efter sagsanlæg, er omvendt faldet lidt i forhold tilde foregående år, hvilket givetvis er en konsekvens af,at andelen af sager, der er afgjort inden for 2 måneder,er steget.

IVestre Landsretblev10,7 pct.af de særlige voldssageri 1. halvår af 2004 afgjort inden for 2 måneder, hvilketer et klart fald i forhold til resultaterne for årene 2001--10-

Derimod er andelen af sager, der blev afgjort mellem 2og 6 måneder efter sagsanlægget, omvendt steget i for-hold til de tidligere år. Sammenlagt er88,4 pct.af allesærlige voldssager ved Vestre Landsret således afgjortinden for 6 måneder.

5.Som det fremgår af min gennemgang af udviklingenaf sagsbehandlingstiden af voldssagerne ved domstolenei 1. halvår af 2004 er der set i forhold til 2003 sket enmindre stigning i antallet af sager, der ikke behandlesinden for 37-dages fristen.

Domstolsstyrelsen har dog gennem en årrække taget enrække initiativer for at forbedre afgørelsestiderne i desærlige voldssager, herunder ved særligt at fokusere påat nedbringe domstolenes medvirken til en forlængetsagsbehandlingstid.-11-

Allerede i 2001 udsendte Domstolsstyrelsen et cirkulæretil byretterne med en række forslag til ændrede rutinerog sagstilrettelæggelse i voldssager, der bl.a. også ind-drager anklagemyndigheden og forsvarsadvokaterne.

Derudover kontaktede Domstolsstyrelsen i foråret 2003alle byretter, hvor 50 pct. eller flere af de særlige volds-sager i 1. halvår af 2002 ikke var blevet afsluttet indenfor 37 dage, og anmodede disse retter om at forklareårsagen til fristoverskridelserne. Dette tiltag har efterDomstolsstyrelsens opfattelse bl.a. medvirket til at ska-be øget opmærksomhed om vigtigheden af at afslutte desærlige voldssager hurtigt. Derudover er det styrelsensvurdering, at denne henvendelse har medvirket til atnedbringe andelen af sager i 2003 og 1. halvår af 2004,hvor retternes forhold har været årsag til forsinkelsen.

Ordningen indebærer, at 4 konsulenter har til opgave atformidle gode idéer om sags- og arbejdstilrettelæggelsem.v. ved byretterne. Konsulenterne tilbyder således attage ud til retterne med henblik på en drøftelse af en ef-fektivisering af retternes arbejdsgange, herunder også irelation til behandlingen af de særlige voldssager.

Som led i et ønske om at øge målopfyldelsen kontaktedeDomstolsstyrelsen endvidere i begyndelsen af februar2005 alle retter med en målopfyldelse på mindre end 60pct. Der blev i den forbindelse også rettet henvendelsetil retter, hvor fristoverskridelserne alene eller helt over-vejende kan henføres til eksterne forhold, herunder for-svarsadvokaten, anklageren eller udeblivelse af tiltalteeller vidner m.v. I henvendelsen opfordrede styrelsendisse retter til at kontakte en af de 4 ”bedste praksis”konsulenter for at drøfte, hvilke initiativer der kan tagesfor at opnå en højere målopfyldelse. Samtidig benyttedeDomstolsstyrelsen lejligheden til mere generelt at un-

Det er Domstolsstyrelsens forventning, at dette tiltag vilkunne bidrage til, at målsætningen for sagsbehandlings-tiderne fremover i endnu højere grad vil kunne opfyldes.Domstolsstyrelsen vil dog fortsat nøje følge udviklingeni sagsbehandlingstiden for voldssagerne.

6.Jeg lægger stor vægt på, at de målsætninger om enhurtig sagsbehandling af voldssager, som Folketingetvedtog i 1994 og 1997, opfyldes. En stigning i sagsbe-handlingstiden er ikke tilfredsstillende for hverken dentiltalte, ofrene, samfundet eller domstolene selv.

Derfor finder jeg det også meget positivt, at Domstols-styrelsen fortsætter sit arbejde med at inddrage de rele-vante parter for at forbedre de eksisterende rutiner medhenblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden yderlige-re.-14-

Dog finder jeg det isoleret betragtet mindre tilfredsstil-lende, at andelen af særlige voldssager ved byretterne,der afgøres inden for 37 dage, i 2004 er faldet med ca.3procentpointi forhold til 2003.

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der er sketen forbedring i sagsbehandlingstiden på knap2 pro-centpointfra 1. halvår af 2004 til 2. halvår 2004, hvilkettyder på, at udviklingen igen går i den rigtige retning.

Samtidig er det væsentlig at bemærke, at man ved ensamlet bedømmelse af, om afgørelsestiderne i voldssa-gerne er tilfredsstillende, må tage den generelle sags-udvikling på byretternes område i betragtning. De særli-ge voldssager udgør jo kun en beskeden del af de rets--15-

sager, der behandles ved retterne. Således afgjorde by-retterne forholdsmæssigt henholdsvis 5 pct. flere civilesager og 6 pct. flere straffesager i 2004 sammenlignetmed 2003. De sidste års markante stigning i antallet afstraffesager ved retterne er således fortsat i 2004.

Endvidere bør det holdes for øje, at afviklingstiden forvoldssager ved retten ikke kun beror på domstolenesarbejdstilrettelæggelse. Årsagen til fristoverskridelserskyldes primært forhold, som retterne ikke har indfly-delse på. En væsentlig faktor er således, hvornår forsva-reren har mulighed for at møde i sagen, herunder hensy-net til den tiltaltes ret til selv at vælge den advokat, somden pågældende ønsker. Som tidligere nævnt viservoldsundersøgelsen således, at retterne i 2003 og 1.halvår af 2004 kun er eneste eller medvirkende årsag tilca. hver fjerde forsinkelse.

Derudover betyder hensynet til retssikkerhedsgarantiermv. også, at sagsbehandlingstiden i nogle tilfælde bliverlængere, end hvad målsætningen foreskriver.

I den forbindelse er der forsinkende faktorer, som rettenikke har mulighed for at tage højde for, herunder mang-lende forkyndelse, udeblivelse og lovligt forfald.

Det er min opfattelse, at de tiltag, som Domstolsstyrel-sen allerede har iværksat for at forbedre sagsbehand-lingstiden i voldssagerne, og den forøgede opmærksom-hed, som styrelsen har på dette område, bør kunne med-virke til, at der på ny kan ske en stigning af antallet afsager, der behandles inden for 37-dages fristen.

Regeringen vil som bekendt fremlægge forslag til endomstolsreform med det formål at sikre en bedre, mereeffektiv og moderne domstolsbetjening. I den forbindel-se vil vi også få lejlighed til at vurdere og drøfte bl.a. demere generelle spørgsmål om sagsudviklingen og om-17-

domstolenes struktur og ressourcer med henblik på atsikre, at der med en reform kan skabes de bedst muligerammer for tilrettelæggelsen af domstolenes arbejde ogdermed også for opfyldelsen af målsætningerne for be-handlingen af voldssagerne.

Da årsagerne til overskridelsen af målsætningerne imid-lertid som omtalt primært er forhold, som retterne ikkehar indflydelse på, må man dog naturligvis være op-mærksom på, at der - uanset Domstolsstyrelsens godetiltag og uanset spørgsmålet om en domstolsreform -også fremover vil være sager, der ikke vil kunne be-handles inden for den gældende frist på 37 dage.

Jeg vil derfor følge udviklingen nøje, og det vil selvsagtkunne blive relevant – blandt andet i lyset at den næstestatusredegørelse fra Domstolsstyrelsen i slutningen af2005 – at overveje, hvorvidt der skal tages yderligereinitiativer med henblik på at sikre, at de fastsatte mål-sætninger i højere grad opfyldes.-18-