J.nr. M 3034-0215
Den 8. juli 2005
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 75 (alm. del) stillet af
Folketingets Miljø - og Planlægningsudvalg den .
Spørgsmål nr. 75:
Hvad agter ministeren at foretage sig for at få udviklet den danske
kapacitet til at udvinde metaller og miljøgifte fra PVC -affald, således
at PVC i højere grad friholdes fra eksport og forbrændingsanlæg og
sådan, at metaller og miljøgifte ikke recirkuleres i produkt - og affalds-
strømmene gennem genanvendelse? Ministeren bedes i den forbin-
delse redegøre for den nuværende kapacitet og status for udvikling s-
projekter samt mulighederne for yderligere beskæftigelse og eksport.
Svar:
Der har gennem mange år været satset på at udvikle egnede meto-
der til behandling af PVC-affald. Indsatsen har resulteret i, at der i
dag i Danmark er udviklet nye metoder, som kan forventes taget i in-
dustriel anvendelse.
Det eksisterende anlæg i Stigsnæs kan omdanne PVC -affald til olie
og salt. Desuden fremkommer der spildevand og en koksrest, hvori
tungmetallerne vil blive koncentreret. Koksresten vil efterfølgende bl i-
ve anvendt til fremstilling af et slibemateriale. Anlægget er planlagt at
have en behandlingskapacitet på ca. 60.000 tons PVC-affald pr. år.
Anlægget vil i høj grad være baseret på i mport af PVC-affald til an-
lægget.
For at sikre, at der føres en omkostningseffektiv miljøpolitik, er der
igangsat en analyse, som sammenligner forskellige behandlingsme-
toders miljø - og samfundsøkonomiske konsekvenser.
Analysen skal indgå i beslutningsgrundlaget for, hvordan PVC-
affaldet skal håndteres i fremtiden. Den skal bidrage til at vurdere
hvilken metode, der er miljømæssigt og samfundsøkonomisk mest
fornuftig. Denne type analyse kan dog ikke forventes at give et enty-
digt svar på hvilken teknologi, der skal vælges, fordi der er nogle mi l-
jøeffekter, som det ikke er muligt at medtage, og andre som det ikke
er muligt at prissætte.
De nye og dyrere behandlingsmetoder og de miljøeffekter, som det
ikke har været muligt at måle, skal opvejes imod den politiske beta-
lingsvillighed for at undgå de miljørisici, som indgår i undersøgelsen,
men som det ikke har været muligt at prisfastsætte. Analysen fo rven-
