J.nr. SN 2001-401-1358
Den 12. april 2005
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 58 stillet af Folketingets Miljø - og Planlægningsud-
valg (alm. del) den 23. marts 2005.
Spørgsmål 58
Ministeren bedes udarbejde en liste, der viser emissionen af drivhusgasser fra landbruget i de enkelte
kommuner (eksisterende og nye) fordelt på CO2, lattergas og metan og opgjort i CO2-ækv.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Danmarks Miljøundersøgelser, der har svaret følgende, hvortil jeg henv
i-
ser:
"Emissionen af drivhusgasser fra landbruget er ikke tidligere opgjort for de enkelte kommuner. Årsagen
er, at effekterne af drivhusgasemissionerne er uafhængige af, hvor de sker, hvorfor det fra et miljømæ s-
sigt synspunkt har været mindre relevant at udarb ejde opgørelser over de lokale kilder.
Emissionen af kuldioxid efter nedbrydning af organisk materiale i jorden udgør en mindre del af den sa m-
lede emission af drivhusgasser fra landbruget. Der vil være regionale forskelle som følge af forskelle i
jordbundsforholdene.
På sand - og lerjorde vil der med den nuværende dyrkningspraksis sandsynligvis være tale om en tilførsel
af organisk materiale og dermed opbygning af jordens kulstoflager. Der vil i den forbindelse ligeledes væ-
re regionale forskelle, idet der i kvægrige egne vil være en større opbygning end i kvægfattige egne, især
som følge af flere græsma rker.
Emissionen af lattergas afhænger af jordtype og jordens kvælstofbalance, men de nuværende forholdsvis
simple opgørelsesmetoder er ikke udviklet i til strækkelig grad til at kunne afspejle regionale forskelle. V a-
riationen i lattergasemissionen mellem forskellige områder kan være op til 100%. Metan stammer primært
fra drøvtyggere og lagret husdyrgødning. Her vil der også være store regi onale forskelle.
Samlet set vil en regional opgørelse på grund af en stor kompleksitet og manglende opgørelsesmetoder
være forbundet med en meget stort arbejde og en meget stor usikkerhed."