J.nr. SN 2001-401-1351 Den 2 maj 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 49 stillet af Folketingets Miljø - og Planlægningsud- valg (alm. del) den 18. marts 2005 Spørgsmål 49: Ministeren bedes oplyse, hvorledes landbrugets udledning af henholdsvis kvælstof, fosfor og ammoniak har udviklet sig siden vedtagelse af Vandmiljøplan I og frem til 2005. Herunder hvor meget henholdsvis svineproduktionen og kvægproduktionen tegner sig for inden for alle tre forureningskilder opgjort i pct. af den samlede udledning til naturen. Svar Jeg har forelagt spørgsmålene for Danmarks Miljøundersøgelser der har oplyst følgende, hvortil jeg he n- viser: ”Landbrugets udledning af næringsstoffer skyldes, at landbruget har et nettooverskud, dvs. der tilføre  s fle- re næringsstoffer end der fjernes. Tilførslen sker især i form af handelsgødning, foderstoffer, atmosfærisk tilførsel og for kvælstofs vedkommende også ved kvælstoffiksering. Fraførslen udgøres af salg af anima l- ske og vegetabilske produkter. I figur 1 ses nettooverskuddet for henholdsvis kvælstof og fosfor. En væsentlig årsag til udledningen af næringsstoffer er mængden af husdyrgødning og anvendelsen af handelsgødning, som ses af figur 2. 0 100 200 300 400 500 600 0 10 20 30 40 50 60 70 Figur 1. Nettooverskud af kvælstof og fosfor i dansk landbrug, 1984/85-2002/03

2 Kvælstof Nettooverskuddet af kvælstof i dansk landbrug er faldet med ca. 35% fra 1984/85 til 200 2/03 (figur 1). Si- den vedtagelsen af Vandmiljøplan I og frem til i dag er kvælstofoverskuddet således faldet med ca. 1/3. I det følgende vil de årstal der fremgår, være de bedste tal der eksisterer for denne periode, 1987   -2005. Nettooverskud af kvælstof  tabes til natur og miljø ved ammoniakfordampning, denitrifikation og evt. indle j- ring i jordens pulje af kvælstof. Ammoniakemissionen  stammer  hovedsageligt  fra  landbruget  (97%).  De  øvrige  kilder  er  katalysatorer  i transportsektoren og industrielle produktionsprocesser. Hovedparten af ammoniakemissionen i landbruget stammer fra husdyrgødningen. Udviklingen fremgår af Figur 3, hvoraf også fremgår, at det største tab, med udgangspunkt i den enkelte kilde, sker fra stalden. Figur 2.  Udvikling i produktionen af  kvælstof og fosforindholdet i husdyrgødning for henholdsvis kvæg, svin samt anvendelsen af handelsgødning og anden gødning (slam o.l.) for perioden 1985-2002. 0 100 200 300 400 500 600 700 800 Kvæg Svin Andet Handelsgødning 0 20 40 60 80 100 120 Kvæg Svin Andet Handelsgødning 0 20.000 40.000 60.000 80.000 100.000 120.000 Græsning Udbringning Lager Stald

3 Figur 3. Fordelingen af ammoniakemissionen fra husdyrgødning på stald, lager, udbringning og græsning 1985 - 2004. Opgørelsen fra 2004 er foreløbig. Ammoniakemissionen fra kvæg er faldet med ca. 45% siden 1985 og udgjorde i 2004 ca. 32% af emiss i- onen fra husdyr. Ammoniakemissionen fra svin er faldet med ca. 27% siden 1985 og udgjorde i 2004 ca. 53% af emissionen fra husdyr. Hvad angår den gennemsnitlige kvælstoftilførsel fra luften til danske landområder udgør denne ca. 20 kg N/ha, hvoraf dansk landbrug bidrager med knapt en tredjedel. Ca. 2/3 stammer fra udenlandske kilder. Den  største  kvælstoftilførsel  ses  i  den  sydlige  del  af  Jylland,  hvilket  skyldes  høj  nedbørsmængde,  høj husdyrproduktion og kort afstand til lande syd for Danmark, hvor der er høj kvælstofemission. Generelt er der en sammenhæng mellem stor husdyrproduktion og høj kvælstoftilførsel fra luften til landområderne, men øvrige faktorer som vejrforhold og afstand til øvrige emissionsområder spiller ligeledes ind. I øvrigt henvises til besvarelse af FMPU spørgsmål nr. 54 og 55 (a  lm. del). Tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet med vandløb og direkte udledninger er illustreret ved udvikli    n- gen i tilførslen til havmiljøet (figur 4). Det fremgår, at der er store år til år variationer i ferskvandsafstrø m- ningen via vandløb, og a t disse variationer kan genfindes i tilførslen af næring  sstoffer til havet. For kvælstof udgør den diffuse tilførsel langt den største andel, og heraf udgjorde den landbrugsbeting    e- de tilførsel ca. 78% i perioden 2001 -2003. Når man korrigerer for år til å   r variationer i afstrømning er der sket  et  fald  i  kvælstoftilførslen  til  havet  via  vandløb  og  punktkilder  på  ca.  43  %  fra  1989    -2003.  Til sammenligning var der i samme periode et fald i kvælstoftransporten i vandløb i dyrkede oplande på ca. 35%. Det er ikke muligt eksakt at beregne, hvor meget henholdsvis kvæg- og svineproduktionen bidrager til ud- ledningen af kvælstof til vandmiljøet.

4 Fosfor Nettooverskuddet af fosfor i dansk landbrug er faldet med ca. 52% fra 1984/85 til 2002/03. Fosfor tabes til omgivelserne ved udvaskning, erosion og en meget stor del indlejres i jordens pulje af fos- for.Det fremgår af figur 4, at der er sket en meget betydelig reduktion i fosfortilførslen i de direkte u  dled- ninger til havet og i punktkilder til ferskvand. Når man korrigerer for år til år variationer i afstrømning     kan der ikke påvises nogen udvikling i den diffuse fosfortilførsel til havet. Der er stor usikkerhed forbundet med at opsplitte den diffuse tilførsel. For perioden 2001 -2003 vurderes det, at landbrugsdrift har bidraget med ca. 38% af den samlede fosfortilførsel til havet via vandløb og d  i- rekte udledninger. Det er ikke muligt at beregne, hvor meget henholdsvis kvæg- og svineproduktionen bidrager med til ud- ledningen af fosfor til vandmiljøet.” Diffus afstrømning Punktkilder ferskvand Direkte udledninger 02 03 01 00 99 98 97 96 95 94 93 92 91 90 89 81-88 0 2000 4000 6000 8000 0 4000 8000 12000 16000 20000 VA04 – Fig. 7.3 0 30000 60000 90000 120000 Figur 4. Den årlige ferskvandsafstrømning og den samlede tilførsel af kvælstof og fosfor via vandløb og dire k- te spildevandsudledninger til havet for 1989 til 2003, og et gennemsnit for perioden 1981-88.