DEPARTEMENTET J.nr. SN   Den  15. marts 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 33 stillet af Folketingets Miljø - og Planlæg- ningsudvalg. Spørgsmål 33 ”Ministeren bedes redegøre for, hvad ministeren agter at foretage sig for at sikre gennemførelse af bioenergiprojektet Maabjerg Bioenergy - yderligere nyttiggørelse af organisk affald og gylle ved at supplere bioforgasning og separering med afbrænding af fiberfraktionen”. Svar Projektet vedrørende Maabjerg Bioenergi indeholder et ønske om at afbrænde fiberfraktionen, da denne fraktion er meget vanskelig at afsætte og derfor belaster projektets økonomi. En sådan a f- brænding strider mod den nuværende lovgivning, som bl.a. har baggrund i, at en generel tilladelse til afbrænding af husdyrgødning indebærer en række miljømæssige og energimæssige problemer. Projektet indeholder dog også en række miljømæssige fordele bl.a. mht. emissionen af drivhusga s- ser og forbedrede muligheder for eksport af fosfor fra husdyrgødningen ud af området. På den   bag- grund er der er behov for af analysere de miljø- og energimæssige konsekvenser af at tillade af- brænding af tørstoffraktionen fra afgasset separeret gylle. Regeringen forbereder derfor en nedsættelse af en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal analysere de lovgivningsmæssige barrierer ved afbrænding af husdyrgødning. Dette omfatter både forbuddet mod afbrænding af husdyrgødning ifølge bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyr- gødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen) og regelkomplekset vedrørende afgifter ved afbrænding. Jeg er generelt positiv overfor projektet og vil afsøge hvilke muligheder der er for at projektet kan realiseres. Jeg har henvendt mig til skatteministeren for at afdække mulighederne på afgiftsområdet.