J.nr. SN2001-401-1560 Ref. Den 8. november 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 270 stillet af Folketingets Miljø  - og Planlægning   sudvalg. Spørgsmål 270 Modtages der i dag tilstrækkelig information om de godkendte gm o’er (unik identifikation, mængde og lokal i- sering) til at kunne foretage en tilbagetrækning af en specifik gmo (majs, mel, gluten), hvis det viser sig at være påkrævet jf. fo rmålet med sporingssystemet? Svar Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrel  sen og Plantedirektoratet. Jeg henholder mig til deres oplys- ninger: ”Fødevareforordningen (nr. 178/2002) stiller krav om fuld sporbarhed for fødevarer og foderstoffer i alle pr   o- duktions-, tilvirknings- og distributionsled. Målsætningen er, at man til enhver tid kan finde ud af, hvor et pro- blematisk parti fødevarer eller foderstoffer stammer fra, og at man kan trække det tilbage fra de efterfølgende handelsled. Dette mål opnås ved, at man til enhver tid og i ethvert led ved, hvor et parti kommer fra, og hvor det skal leveres til. Reglerne om sporbarhed indeholder ikke krav om, at myndighederne skal have oplysninger om samlede mængder, eller om mængden af bestemte slags genetisk modificerede fødevarer eller foderstoffer, der impo   r- teres til Danmark. Forordning nr. 1830/2003 (om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer) stiller krav til sporbarhed for produkter, der indeholder eller består af GMO’er (f.eks. hele majskerner, tomater) og for forarbejdede produkter, der er fremstillet af GMO’er. Endelig indeholder GMO-forordning nr. 1829/2003 (om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer) krav om mærkning af alle GM produkter, der anve ndes til fødevarer og  foder. Både Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet vurderer, at reglerne om sporbarhed og mærkning er tilstræ   k- kelige til at sikre fuld sporbarhed og eventuel tilbagetrækning af fødevarer og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificerede organismer.”