J.nr. M 3034-0196
Den 2. november 2005
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 266 (alm. del) stillet af Folketi n-
gets Miljø - og Planlægningsudvalg den 28.september 2005.
Spørgsmål nr. 266:
Ministeren bedes oversende et notat om oprydningsforpligtelsen for de nye
ejere af Stålvalseværket?
Svar:
De ca. 100.000 tons affald, der er efterladt i affaldsdepoterne, er produkti-
onsaffald fra Det Danske Stålvalseværk A/S's drift af valseværkerne og ele k-
trostålværket. Det areal, hvor affaldsdepot erne ligger, blev fra-matrikuleret
hovedejendommen og tilhører fortsat konkursboet. Konkursboet har forsøgt
at sælge arealet depotejendommen - herunder ved en offentlig auktion,
men det er ikke lykkedes.
Frederiksborg Amt gjorde efter konkursen gælden de overfor konkursboet ef-
ter Det Danske Stålvalseværk A/S, at boet var indtrådt i stålvalseværkets
forpligtelser til at finde en endelig løsning for håndtering af det efterladte
produktionsaffald. Da konkursboet afviste dette, anlagde amtet den retssag,
der blev afgjort af Frederikssund Byret den 20. september 2005. Med dom-
men blev der taget stilling til hvilken status, Frederiksborg Amts krav mod
boet for afholdte omkostninger til miljøforanstaltninger har. Kravene er s å-
kaldte simple krav og skal derfor anmeldes på linie med øvrige kreditorers
krav. Frederiksborg Amt vil få dividende af sit krav og altså ikke fuld dækning
af omkostninger til amtets selvhjælpshandlinger som tilsynsmyndighed efter
miljøbeskyttelsesloven.
Efter at Det Danske Stålvalseværk A/S blev erklæret konkurs juni 2002 blev
de to valseværker samt elektrostålværket (smelteværket) i løbet af efteråret
2002 overdraget til Jysk Stålindustri ApS.
De nye ejere har ikke overtaget de tidligere affaldsdepoter på Det Danske
Stålvalseværk A/Ss område, og depoterne er således ikke taget i brug igen i
forbindelse med den efterfølgende genoptagelse af driften af valseværkerne
og elektrostålværket.