J.nr. SN 2001-401-1342
Den 19. april 2005
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 26 stillet af Folketingets Miljø - og Planlægningsud-
valg
Spørgsmål 26
Vil ministeren fremkomme med en begrundelse for, at der ikke synes at være foretaget noget for hverken
at tilvejebringe et overblik over kvælstofproblemets omfang i de enkelte områder eller sørge for en må lret-
tet indsats m.v.
Svar
Siden den første vandmiljøplan i 1987 og med den anden vandmiljøplan som kom i 1998 samt supple -
rende politiske aftaler som eksempelvis handlingsplanen for en bæredygtig udvikling i landbruget (1991),
er der sket en væsentlig reduktion af landbrugets udledning af nitrat og ammoniak, og også af fosfor.
Kvælstofudvaskningen er siden da reduceret med omkring 50% og ammoniakfordampningen er reduceret
med omkring 1/3.
Reduktionen har været generel og har dermed medført en generel forbedring af tilstanden i vandmiljøet
samt en reduktion i påvirkningen af de tørre naturtyper. For de kystnære områder gælder, at de e nten er
udpeget til Natura 2000-områder eller er slutrecipient for et udpeget Natura 2000 -område, derfor giver det
for vandområdet kun begrænset mening at skelne mellem generelle og målrettede tiltag.
Den opnåede reduktion af udledningen har imidlertid haft en varierende effekt på forbedringer af tilsta n-
den i forskellige recipienter.De seneste 15-20 års erfaringer med vandmiljøplaner, overvågningspr o-
grammer og forskning betyder, at vidensgrundlaget i dag er langt mere omfattende, end det var i 1987, og
viden omkring sammenhængen mellem landbrugspraksis, tabet af næringsstoffer til natur og vandmiljø
samt effekterne er også forbe dret.
Regeringen indgik i april 2004 aftalen om Vandmiljøplan III, som bygger ovenpå den indsats, der hidtil er
foretaget, og det er et mål, at kvælstofudvaskningen fra landbruget generelt skal reduceres med yderlig e-
re 13% i perioden 2004-2015. Endvidere er der fastlagt en forskningsindsats på 155 mio. kr. over de n æ-
ste 4 år.
Vandmiljøplan III indeholder desuden tiltag, som er må lrettet den særligt sårbare natur. Der udlæ gges så -
ledes en beskyttelseszone på 300 meter rundt om alle højmoser, alle lobeliasøer, som udgangspunkt alle
heder over 10 ha og alle truede og næringsfattige overdrev over 2,5 ha, samt alle truede heder, overdr ev
og andre særligt sårbare naturtyper i Natura 2000 -områder. De nye beskyttelseszoner udgør mindst
180.000 ha eller ca. 7% af Danmarks landbrugsareal. Indenfor disse zoner må der ikke forekomme udv i-
delse af husdyrbrug, hvis udvidelsen medfører en forøget udledning af ammoniak. Endvidere etableres