J.nr. SN 2001-401-1342 Den 19. april 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 26 stillet af Folketingets Miljø - og Planlægningsud- valg Spørgsmål 26 Vil ministeren fremkomme med en begrundelse for, at der ikke synes at være foretaget noget for hverken at tilvejebringe et overblik over kvælstofproblemets omfang i de enkelte områder eller sørge for en må   lret- tet indsats m.v. Svar Siden den første vandmiljøplan i 1987 og med den anden vandmiljøplan som kom i 1998 samt supple   - rende politiske aftaler som eksempelvis handlingsplanen for en bæredygtig udvikling i landbruget (1991), er der sket en væsentlig reduktion af landbrugets udledning af nitrat og ammoniak, og også af fosfor. Kvælstofudvaskningen er siden da reduceret med omkring 50% og ammoniakfordampningen er reduceret med omkring 1/3. Reduktionen har været generel og har dermed medført en generel forbedring af tilstanden i vandmiljøet samt en reduktion i påvirkningen af de tørre naturtyper. For de kystnære områder gælder, at de e    nten er udpeget til Natura 2000-områder eller er slutrecipient for et udpeget Natura 2000 -område, derfor giver det for vandområdet kun begrænset mening at skelne mellem generelle og målrettede tiltag. Den opnåede reduktion af udledningen har imidlertid  haft en varierende effekt på forbedringer af tilsta n- den i forskellige recipienter.De seneste 15-20 års erfaringer med vandmiljøplaner, overvågningspr   o- grammer og forskning betyder, at vidensgrundlaget i dag er langt mere omfattende, end det var i 1987, og viden omkring sammenhængen mellem landbrugspraksis, tabet af næringsstoffer til natur og vandmiljø samt effekterne er også forbe dret. Regeringen indgik i april 2004 aftalen om Vandmiljøplan III, som bygger ovenpå den indsats, der hidtil er foretaget, og det er et mål, at kvælstofudvaskningen fra landbruget generelt skal reduceres med yderlig e- re 13% i perioden 2004-2015. Endvidere er der fastlagt en forskningsindsats på 155 mio. kr. over de n æ- ste 4 år. Vandmiljøplan III indeholder desuden tiltag, som er må  lrettet den særligt sårbare natur. Der udlæ  gges så - ledes en beskyttelseszone på 300 meter rundt om alle højmoser, alle lobeliasøer, som udgangspunkt alle heder over 10 ha og alle truede og næringsfattige overdrev over 2,5 ha, samt alle truede heder, overdr ev og andre særligt sårbare naturtyper i Natura 2000 -områder. De nye beskyttelseszoner udgør mindst 180.000 ha eller ca. 7% af Danmarks landbrugsareal. Indenfor disse zoner må der ikke forekomme udv i- delse af husdyrbrug, hvis udvidelsen medfører en forøget   udledning af ammoniak. Endvidere etableres

2 4.000 ha nye vådområder, og der sker en øget fokusering af støtten til miljøvenligt landbrug med bl.a. etablering af 50.000 ha dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer. Regeringen mener fortsat, at der er behov for en yderligere indsats for en række natur - og vandområder, og det er regeringens holdning, at denne yderligere indsats skal følge det spor som er udlagt med mi ljø- målsloven, hvor der inden 2009 skal være udarbejdet planer for hvert Natura 2000 område   og for vand- områderne til gennemførelse af Vandrammedirektivet. Disse planer suppleret med bl.a. vandmilj  ø plan- arbejdet vil derefter være grundlaget for at sikre en tilstrækkelig målrettet indsats, således at de fas   tsatte mål nås bl.a. i Danmarks habitatom  råder. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at: ”Regeringen vil i forbindelse med udvidelser eller nyanlæg af husdyrbrug over 75 dyreenheder stille krav om miljøgodkendelse. Herved vil flere bedrifter end i dag blive omfattet. Ved ansøgninger om udvidet hu sdyrbedrift skal kunne stilles skærpede krav om anvendelse af miljørigtig teknologi og f.eks. krav om yderligere reduktion af kvælstof og fo  sfor.” Med udgangspunkt heri har jeg indledt forhandlinger med Folketingets partier om en aftale om at udar- bejde et forslag til en ny lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug  – formålet er netop at sætte fokus på en målrettet  indsats mod eksempelvis kvælstofbelastning.