J.nr. SN  2001-401-1342 Den 19. april 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 25 stillet af Folketingets Miljø - og Planlægningsud- valg Spørgsmål 25 Vil ministeren oplyse, om der ad andre veje frem til revisionen af naturbeskyttelsesloven fra Miljøminist e- riets eller Fødevareministeriets side f.eks. igennem aftaler eller ekspropriative indgreb har været muli  g- hed for at gribe ind over for kvælstofbelastning af habitatområder, som har været i strid med hensynene efter habitatdirektivets art. 6.2? Svar Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov  - og Naturstyrelsen. Styrelsen har svaret mig følgende, hvortil jeg kan henholde mig: ”Der har fra Habitatdirektivets ikrafttræden været mulighed for at indgå aftaler og gribe ind overfor eks  i- sterende aktiviteter, også hvis begrundelsen herfor var opfyldelse af Habitatdirektivet. Det har kunnet og kan fortsat ske i form af aftaler indenfor reglerne om miljøvenlig jordbrugsdrift, naturpleje, fredninger eller etablering af vildtreservater. Kammeradvokatens responsum om den danske implementering af Habitatdirektivet fra november 2002   præciserede, at disse redskaber kunne anvendes til at gribe ind overfor igangværende aktiviteter, men at de ikke var tilstrækkelige, fordi der ikke i lovgivningen var en forpligtelse for myndighederne til at gribe ind af hensyn til efterlevelse af habitatdirektivet. Denne forpligtelse er kommet med i seneste revision af bl.a. naturbeskyttelsesloven.”