J.nr. M 2034-0033
Den 17. oktober 2005
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 242 (alm. del – bilag) stillet af
Folketingets Miljø - og Planlægningsudvalg den 20. september 2005.
Spørgsmål nr. 242:
Hvordan adskiller målsætninger for vandkvaliteten sig fra de objektive (bio-
logiske, kemiske, fysiske forhold m.v.) kriterier for "god økologisk tilstand" i
vandrammedirektivets forstand?
Svar:
Amterne har fastlagt målsætninger for vandløb, søer og kystvande på ba g-
grund af et målsætningssystem, der fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger i
recipientkvalitetsplanlægning fra 1983.
Målsætningssystemet er grundlæggende opbygget med 3 målsætningsn i-
veauer, generel målsætning, høj målsætning og lempet målsætning. Hove d-
sigtet med den generelle målsætning er ”bevarelsen af et naturligt og alsidigt
plante- og dyreliv der er upåvirket eller kun svagt påvirket” af menneske-
skabte påvirkninger. Kravet til de generelle målsætning for vandløb, søer og
kystvande er generelt beskrevet, men konkrete krav er også fastlagt bl.a. på
baggrund af EU's fiskevandsdirektiv og skaldyrvandsdirektiv.
Amterne har siden 1985 anvendt disse 3 målsætningsniveauer som ret-
ningslinier for vandkvaliteten i regionplanerne. Amterne har for størstedelen
af Danmarks vandområder fastlagt en generel målsætning og de har i for-
skellig grad fastsat målbare kriterier for målsætningens opfyldelse.
Til sammenligning hermed stiller vandrammedirektivets artikel 4 generelt
krav om en god økologisk tilstand i 2015, men med mulighed for at der kan
fastsættes mindre strenge miljømål eller udskyde tidsfristen for målopfylde l-
se, når dette kan begrundes, herunder med at omkostninger til målopfyldelse
vil være uforholdsmæssigt dyrt. Der kan efter vandrammedirektivet desuden
også fastsættes en skærp et målsætning.
Sammenlignes vandrammedirektivets definitioner af god økologisk tilstand
med kravene til den generelle målsætning for vandkvaliteten, som fremgår af
