J.nr. M  1034-0666 Den 10. oktober 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 223 (alm. del   – bilag 1) stillet af Folketingets Miljø - og Planlægningsudvalg den 9 september 2005. Spørgsmål  nr. :223 Ministeren bedes udarbejde og oversende et kommenteret resumé af ved- lagte artikel af Kerry Emanuel i Nature 4. august 2005 og vurdere konklusio- nerne vedrørende udviklingen i orkaners varighed og styrke. Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har følgende svar, som jeg henholder mig til: "Miljøstyrelsen har vurderet og fremsender herved et kommenteret resumé af videnskabelig artikel med titlen: Increasing destructiveness of tropical cy- clones over the past 30 years (Nature vol. 436, 4. august 2005). På dansk lyder titlen: ”Orkaners ødelæggende evne vokset de seneste 30 år”. Artiklen er skrevet af Professor Kerry Emanuel fra Massachusetts Institute of Tech- nology (MIT) i USA som et brev til det ansete tidsskrift Nature. Resumé: Såvel teori som modelkørsler forudsiger, at tro piske cykloners in- tensitet øges med stigende global middeltemperatur. Hidtil har arbejdet med at påvise dette fokuseret mest på antallet af orkaner, hvor der ikke kan kon- stateres en stigning. I artiklen defineres en indikator for tropiske cykloners potentielle ødelæggelsesevne (PDI). Den baseres på den totale energio  m- sætning over levetiden af disse tropiske fænomener, som kaldes   hurricanes i USA og tyfoner i Japan. Indikatoren udviser en markant stigning siden mid- ten af 1970erne. Stigningen skyldes både at fænomenerne nu varer læng  e- re, og at de nu er mere intense. Af artiklen fremgår, at PDI er højt korrelleret med havtemperaturer i de samme områder. PDI afspejler velkendte klima- signaler i form af langsomme (årtier) svingninger i henholdsvis Nordatlanten og Stillehavet såvel som stigningen i den globale middeltemperatur. Artiklens resultater peger på, at fremtidig global opvarmning kan føre til yderligere stigning i fænomenernes ødelæggelsesevne og    – under indtryk af den vok- sende andel af verdens befolkning, der bor i udsatte kystområder – kan medføre en væsentlig forøgelse af orkanbetingede skaders omfang i det 21. århundrede.

Miljøstyrelsen finder, at resuméet afspejler artiklens indhold. Reelt viser artiklen, at den nye indikator for orkanernes ødelæggelse  sevne (PDI) er næ- sten fordoblet over de seneste 30 år. Stigningen i Atlanterhavet/Caribien er især tydelig siden midten af 1980erne. Kun en relativ lille del af den observ e- rede stigning i PDI kan umiddelbart forklares fysisk udfra stigningen i de tro- piske havtemperaturer i samme periode. Den gængse opfattelse er, at trop i- ske cykloner kun dannes og udvikler sig, når havtemperaturen overstiger 26- 27ºC. Imidlertid har en række andre faktorer indflydelse på orkanernes sty r- ke. Det gælder temperaturforskellen mel lem hav og luft, lufttemperaturens variation med højden såvel som vindhastighedens højdevariation. Analyse af foreliggende data viser, at disse forhold har bidraget sammen med de sti- gende havtemperaturer, men at de tilsammen ikke forklarer hele væksten i PDI. Derfor er artiklens forfatter ikke i stand til at redegøre fuldstændigt for årsagerne til at PDI stiger så kraftigt, og han fremsætter den hypotese, at en tendens til opvarmning af hele vandsøjlen, kan bevirke at orkanerne i mindre grad end tidligere dæmpes gennem den opblanding af overfladevand og d y- bere, koldere vand, som fremkaldes under orkanernes passage. Denne hy- potese synes bekræftet af målinger fra satellit af højden af havoverfladen under Katrinas passage, offentliggjort i tidsskriftet EOS (Transactions of the American Geophysical Union) 4. oktober 2005, der viser at Katrina voksede i styrke ved passagen af områder med høj vandoverflade (der skyldes o p- varmning af vandsøjlen), og svækkedes under passage af områder med lav havoverflade (svarende til koldere vandsøjle), mens vandtemperaturerne i selve overfladen var omtrent ens i de forskellige områder. Grundlaget for Emanuel-artiklen er bl.a. en tidsserie med den maksimale vindhastighed nær orkanernes ”øje”. Forfatteren anfører, at det har været nødvendigt at justere tidsserien for at tage højde for skiftende målemetoder. Derved introduceres en øget usikkerhed, som tidligere har givet anledning til videnskabelig debat. I Klimapanelets Anden Hovedrapport fra 1995 udviser tidsserien for maksimale vindhastigheder i de tropiske cykloner en aftagende tendens frem til begyndelsen af 1990erne. I IPCCs Tredje Hovedrapport fra 2001 udviser tidsserier for antallet af kraftige orkaner (kategori 3,4 og 5 på Saffir-Simpson skalaen) i Atlanten ingen tendens siden 1944. Det er derfor især de seneste 10 års data og den nye metode, der bidrager til, at IPCCs hidtidige vurderinger på området muligvis må ændres. Det forventes, at den- ne artikel vil indgå med nogen vægt i IPCCs Fjerde Hovedrapport, der dog først udkomme r i 2007. Siden Emanuel-artiklen udkom, er der den 16. september publiceret en arti- kel i det ansete tidsskrift Science, som belyser andre aspekter af den globale udvikling i antallet af tropiske cykloner. Artiklen (Webster et al., Science vol. 309, p. 1844-1846) er baseret på et uafhængigt datasæt målt fra satellitter i perioden 1970-2004. Af artiklen fremgår det, at der nu globalt set er obser- veret relativt flere kraftige orkaner end tidligere. For 20-30 år siden udviklede ca. hver femte tropiske cyklon sig til en kraftig orkan (kategori 4 eller 5 på Saffir-Simpson skalaen). Nu er det ca. hver tredje, der bliver så kraftig. End- videre fremgår det af artiklen, at det tropiske havvand i Atlanterhavet er ble-

vet ca. 0,5 grader varmere over de seneste 30-40 år, så gennemsnitstempe- raturen i orkansæsonen nu er ca. 27,5ºC. De stigende havtemperaturer fa l- der sammen med stigningen i de kraftigste orkaner, hvorimod der er blevet færre af de svageste. I Atlanten er der observeret en samtidig stigning i s å- vel antallet af de kraftigste orkaner som i antallet af dage med vinde af or- kanstyrke. I artiklen kobles denne stigning ikke til væksten i drivhusgasser, men der refereres i artiklen til andre kilder, som foretager denne omdiskute- rede kobling. I 2004 blev der for første  gang nogensinde observeret en tropisk cyklon i Sydatlanten (http://www.metoffice.com/sec2/sec2cyclone/catarina.html). Den fik navnet Catarina og vakte en del opsigt i den internationale videnskabelige litteratur. I 2005 blev orkanerne Katrina og senest Rita begge klassificeret som kategori 3-4, da de ramte land, men begge nåede den kraftigste kate- gori 5 i løbet af deres livscyklus. De passer derfor ind i det mønster, der er observeret i de seneste 10 år. Det er dog endnu for tidligt at fastslå med sik- kerhed, om denne tendens vil fortsætte, idet også antallet af de kraftigste tropiske orkaner er underlagt naturlige svingninger. Konklusionen er, at der på globalt plan er observeret flere intense orkaner siden 1970. De er især observeret over den tropiske del  af Atlanterhavet. Deres ødelæggende evne er vokset som følge af stigende energiindhold og længere varighed, hvilket sandsynligvis hænger sammen med stigende ha  v- temperaturer i den tropiske del af Atlanterhavet. Miljøstyrelsen vurderer, at Emanuel -artiklen indeholder væsentlige vide n- skabelige tilføjelser til den hidtidige viden, som sammenfattet af IPCC i 2001, om udviklingen i orkan-mønsteret. Artiklens konklusioner er blevet yderligere underbygget gennem artiklen i Science, der bygger på uafhængige data. Fy- sisk teori og avancerede modelkørsler støttes således nu af yderligere, ua  f- hængige observationer, som samstemmende viser, at de tropiske orkaners ødelæggelsesevne er næsten fordoblet de seneste 30 år. Såvel varighed som styrke bidrager til orkanernes øge de ødelæggelsesevne. Rent statistisk er det nu muligt at sammenholde denne udvikling med væksten i mennesk e- skabte drivhusgasser i atmosfæren. Det er ikke muligt at koble enkeltbeg i- venheder som Katrina eller Rita til den globale opvarmning. Der har tidligere været to lige så kraftige orkaner, som har ramt USA's sydkyst inden for samme år."