J.nr. SN 2001-401-1521 Den 23. september 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 215 stillet af Folketingets Miljø - og Planlægningsu   d- valg Spørgsmål 215 Hvordan skaffer myndigheder sig et overblik over, hvor mange dyr der på et givet tidspunkt er på en landbrugsbedrift ? Svar I myndighedernes tilsyn med produktionsomfanget på den enkelte ejendom anvendes en række forskelli- ge oplysninger og metoder. Den tilladte produktion er normalt angivet i en tilladt årlig produktion, som bedst kan kontrolleres ved anvendelse af data fra forskellige registrer, f.eks. fra CHR-registeret, Plantedi- rektoratet, skatteoplysninger og oplysninger fra f.eks. slagterier. Der er i varierende omfang også brug for at kontrollere, om produktionen på et givet tidspunkt overskrider det forventede, og i denne sammenhæng er fysiske besøg på ejendommen ofte nødvendigt. I de foregående år har tilsynet været vanskeliggjort af, at de forskellige registre har anvendt forskellige opgørelsesmetoder, ikke har samme op gørelsesperioder og ikke altid opdeler husdyrproduktionen i samme produktionsenheder. Det har f.eks. været et problem at oplysninger om husdyrproduktionen i mange sammenhænge angives per bedrift (som jo kan bestå af flere ejendomme), mens produktionstill a- delserne er knyttet til hver enkelt ejendom. Fra efteråret 2005 bliver dette væsentligt forbedret, idet der nu skal foretages en fælles husdyrindberetning, hvor der i større omfang anvendes samme opgørelsesmet   o- der, og hvor der kræves en indberetning af husd yrproduktionen på både ejendoms- og bedriftsniveau.