J.nr. M  2034-0114 Den 3. oktober 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 212 (MPU alm. del) stillet af Fo  l- ketingets Miljø - og Planlægningsudvalg den 26. august 2005: Spørgsmål nr. 212: Hvad er de sikkerhedmæssige og tekniske begr undelser for flaring og hvorfor er en større grad af genvinding ikke mulig? Svar: Jeg har forelagt dette spørgsmål for Energistyrelsen under Transport - og Ener- giministeriet, som har udtalt følgende: ”På procesanlæg til indvinding og behandling af olie o g gas benyttes anlægget til flaring af gas, når der opstår uregelmæssigheder i produktionen, og der er behov for af sikkerhedsmæssige hensyn hurtigt at tømme procesanlægget for gas. Gassen afbrændes (flares) på kontrolleret vis. Under normal drift frem- kommer en række steder i procesanlægget mindre mængder gas, som føres til flareanlægget. Anlægget anvendes endvidere i forbindelse med etablering af nye installationer og ved nedbrud mv. af maskiner til behandling af gas. CO2-udledning fra offshore virksomhed, herunder fra flaring, reguleres i dag af CO2-kvoteloven. Det medfører, at virksomhederne kan udlede CO2 sv a- rende til de tildelte kvoter. De tildelte kvoter til offshore virksomheder i perio- den 2005-07 vil efter Energistyrelsens opfattelse ikke kunne dækk e behovet ved uændret drift. Virksomhederne vil derfor enten skulle købe yderligere kv  o- ter, eller foretage CO2-reducerende tiltag. Efter Energistyrelsens opfattelse kan virksomhederne, med henblik på reduktion af CO2-udledning, etablere gasgenvindingsanlæg på procesanlæg. I dag findes et sådant anlæg på ét procesanlæg i den danske del af Nordsøen. I et gasge  n- vindingsanlæg genvindes en del af den gas, der ledes til flaresystemet og red u- cerer derved flaringen. Det er ikke teknisk muligt at genvinde al gas, der ledes til flaresystemet. Eksempelvis kan gas, der ledes til flaresystemet i forbindelse med tømning af procesanlægget ikke genvi  ndes”.