J.nr. M  2034-0114 Den 3. oktober 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 211 (MPU alm. del) stillet af Folketingets Miljø - og Planlægningsudvalg den 26. august 2005: Spørgsmål nr. 211: Ministeren bedes redegøre for kommende init iativer for at mindske havforureningen fra olieplatformene i Nordsøen, herunder give en status for dialogen med operatørerne og resultaterne heraf. Svar: Jeg henviser til den med svaret på spm. 195 fremsendte statusrapport fra Miljøstyrelsen og til besva relsen af spm. Z, Æ og Ø under samrådet den 25. august 2005. Som omtalt i denne besvarelse har jeg foranlediget, at der til den europæiske offshore kemikalie sammenslutning EOSCA er fremsendt en engelsk oversættelse af den kemikalierelevante del af status rapporten og af samrådssvaret forud for deres årsmøde i Stavanger den 15. september 2005. EOSCA’s formand, Mrs. Cassandra Smith, har på den baggrund tilkendegivet, at man er interesseret i materialet og vil drøfte det på EOSCA’s årsmøde. Som det fremgår af besvarelsen af samråds-spørgsmålene, har jeg som et led i den planlagte dialog med operatørerne taget initiativ til et møde med operatørerne. Det finder sted den 4. oktober 2005 og sker i forlængelse af, at jeg den 19. september 2005 skal besøge borepl atformen Dan hos operatøren Mærsk Olie og Gas AS. Som tidligere meddelt i samrådssvaret vil jeg efter dette møde gå videre med de planlagte initiativer.