J.nr. M  1034 - 0640 Den 12. september 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 194 (alm. del) stillet af Folketi  n- gets Miljø - og Planlægningsudvalg den 12. juli 2005. Spørgsmål  nr. 194: Vil ministeren give en status for den danske indsats på klimaområdet med anvendelse af JI og CDM, som blev iværksat med start i 2003? Status bedes indeholde svar på følgende spørgsmål : Hvilken strategi er blevet forfulgt for henholdsvis JI og CDM, og hvilke til- tag er blevet iværksat af de to minis terier, der er involveret? Hvor mange projekter og hvor store mængder CO₂ er der skrevet kon- trakt om køb af kreditter på? Der ønskes følgende oplysninger for de enkelte projekter: Kvotepris, v  a- righed, omfanget af DK's investeringer, omfanget af værtsland ets inve- steringer samt evt. yderligere økonomiske bidrag fra andre kilder I hvilke lande arbejdes der aktivt på at købe kreditter og inden for hvilke projekttyper ? I hvilken udstrækning bliver dansk erhvervsliv inddraget aktivt i proce s- sen om køb af kre ditter? Med hvor mange tons CO₂-ækvivalenter forventes køb af kreditter fra JI og CDM projekter at indgå i forhold til opfyldelsen af den danske reduk- tion på 21% i perioden 2008 - 2012 i forhold til niveauet i 1990? Svar: Miljøministeriet har ansvaret  for klimaprojekter i Central- og Østeuropa og Udenrigsministeriet har ansvaret for projekter i udviklingslandene. Jeg be- svarer derfor spørgsmålet for så vidt angår aktiviteterne i Østeuropa, mens Udviklingsministeren svarer angående projekter i udviklingslandene. Derud- over besvarer jeg også det bredere spørgsmål om hvor mange tons CO₂- ækvivalenter, som forventes ved køb af kreditter fra JI og CDM.

Klimaprojekter i udlandet er et vigtigt element i regeringens klimastrategi. Indkøb af CO₂-kreditter er hovedsagelig en opgave for de private virksom- heder, der er omfattet af reglerne i EU’s kvotedirektiv. Regeringen vil dog gennem statslige indkøb af klimakreditter medvirke til, at markedet for disse kreditter løbes i gang hurtigere, end det ellers ville væ  re tilfældet. De statsl i- ge indkøb af CO₂-kreditter skal ud over at være med til at løbe markedet for klimaprojekter i gang også bidrage til at opfylde Danmarks internationale klimaforpligtelser, ligesom der vil være en række andre miljøfordele knyttet til projekterne så som reduceret forurening af luft og vand. Regeringen har afsat 1.130 mio. kr. til statslige indkøb af  CO₂-kreditter fra CDM- og JI-projekter. Med en gennemsnitlig pris på 50 kr. pr. ton CO₂- ækvivalent svarer dette til 4,5 mio. tons  CO₂ pr. år i de 5 år 2008– 2012. Dette skøn er naturligvis behæftet med stor usikkerhed særligt m.h.t. den fremtidige pris for CO₂-kreditter. Udenrigsministeriet har ansvaret for statslige indkøb af CO₂-kreditter fra ud- viklingslande, mens Miljøministeriet køber   klimakreditter fra Østeuropa. Miljøministeriets tre -benede indkøbsstrategi: Miljøministeriet køber for det første klimakreditter fra konkrete projekter, som resulterer i en reduceret CO₂-udledning, der kan overføres til Danmark, de såkaldte direkte CO₂-kreditter. Med direkte CO₂-kreditter menes, at staten investerer direkte i et konkret klimaprojekt. I forlængelse af det mangeårige miljøsamarbejde med landene i Østeuropa har ministeriet identificeret en række lovende projekter, der kan reducere udledningen  af drivhusgasser til atmosfæren. Miljøministeriet har for det andet igangsat et udbud for at finde flere direkte projekter. Miljøministeriet køber for det tredje klimakreditter fra internationale CO₂- kreditbanker og -fonde, hvor risikoen på de enkelte projekter forsøges delt med andre, de såkaldte indirekte CO₂-kreditter. De tre indkøbsmetoder bidrager på hver deres måde til at løbe markedet for CO₂-kreditter i gang. Ved at involvere sig direkte i projektudviklingen kan den danske stat medvirke til, at værtslandene får opbygget de nødvendige pr  o- cedurer til at godkende projekterne, mens udbuddet inddrager de private projektudviklere og synliggør, at der er et marked for gode klimaprojekter. Gennem kontrakterne med de internationale kvotebanker og –fonde er sta- ten med til at sikre, at der skabes et marked for CO₂-kreditter til virksomhe- der, der ikke selv har den nødvendige kapacitet til at involvere sig direkte i projektudviklingen. Oversigt over indgåede kontrakter: Miljøministeriet har indgået kontrakter  om køb af ca. 2,6 mio. tons CO₂- kreditter fra 5 projekter for i alt 77 mio. kr.  I de indgåede kontrakter har Mil- jøministeriet desuden option på at købe yderligere 2,6 mio. tons CO₂- kreditter. Optionen kan udnyttes på et senere tidspunkt, når projekterne har

været i drift et stykke tid og demonstreret deres evne til at levere CO₂- reduktioner. To af de fem projekter er allerede etableret og leverer allerede nu reelle CO₂-reduktioner, som dermed bidrager til en mindre påvirkning af klimaet. Miljøministeriet h ar også underskrevet kontrakter på 2 projekter i Rusland, hvor kontrakterne først træder i kraft, når de centrale myndigheders godkendelse modtages. Kontrakterne indeholder samlet 1,21 mio. tons CO₂- kreditter. Miljøministeriet har endvidere indgået 3 ram mekontrakter om indkøb af kr e- ditter gennem CO₂-kreditbanker- og fonde. Der er endnu ikke indgået kon- trakter om konkrete projekter i disse CO₂-kreditbanker og -fonde. Miljøministeriets kontrakter er sammenfattet i nedenstående skema. Yderl i- gere information om de enkelte projekter kan findes i pjecen ”Køb af kl ima- kreditter i Østeuropa”, som vedlægges i PDF  -format, og på hjemmesiden www.danishcarbon.dk.   Projektnavn, type og land   Mængde (t CO₂) Periode Pris (kr.) Miljøminister  i- ets investering Skønnet   sam- finansiering ² Direkte 5 byer, Biomasse, Rumæn i- en 720.108 Indtil 2017 30,3 21,8 mio. kr. Ca. 80 mio. kr. 2 byer, Geotermi, Rumæn i- en 190.832 Indtil 2012 36 6,9 mio. kr. Ca. 6,9 mio. kr. Agropolychim gødningsf a- brik, Bulgarien 1.150.000(købt) 2.600.000(optio ner) Første kvoter Indtil 2012 24,1 29,4 – 37,6 27,5 mio. kr. afhænger af om optioner købes Ca. 0,2 mio. kr. Ingen Türisalu vindmøllepark, Es  t- land 403.686 Indtil 2012 40,9 16,5 mio. kr. Ca. 168,5 mio. kr. Udbud 127.000 Indtil 2012 37,5 4, 8 mio. kr. Ca. 20 mio. kr. Zakopane losseplads og rensningsanlæg, P olen Amursk kraftvarmeværk, Rusland ¹ 1.000.000 Indtil 2012 Oplyses senere  Oplyses senere  Ca. 64 mio. kr. Mednogorsk kraftvarme- værk, Rusland ¹ 210.000 Indtil 2012 Oplyses senere  Oplyses senere  Ca. 80 mio. kr. Indirekte Indtil 2012 Ingen konkrete projekter p.t. Ingen konkrete projekter p.t. Ingen konkrete projekter p.t. EcoSecurities – Standard Bank Skønnet 1,2 – 1,7 mio. Verdensbanken Skønnet 1,25 – 1,5 mio. Indtil 2012 Ingen konkrete projekter p.t. Ingen konkrete projekter p.t. Ingen konkrete projekter p.t. NEFCO Testing Ground Fa- cility Skønnet 400-500.000 Indtil 2012 Ingen konkrete projekter p.t. Ingen konkrete projekter p.t. Ingen konkrete projekter p.t. ./.

Noter: 1)    Der er indgået kontrakt om projekterne i Rusland, og Miljøministeriet har reserveret midlerne hertil, men afventer den russiske regerings godken- delse. Af hensyn til såvel de russiske samarbejdspartnere som til det of- fentliges økonomiske interesser som indkøber   af CO₂-kreditter på et kommercielt marked er det ikke hensigtsmæssigt, at Miljøministeriet o  p- lyser om prisaftalerne i de konkrete projekter på nuværende tidspunkt. 2)    Som køber af  CO₂-kreditter fra projekterne har Miljøministeriet ikke det fulde kendskab til finansieringsplaner m.v., hvorfor bidrag fra andre fi- nansieringskilder kun kan skønnes. Af kommercielle årsager hemmeli g- holdes en række sådanne detaljer om projekterne ofte. Kommende indsats i forhold til lande og projekttyper: Miljøministeriets udbud er  åbent for projektforslag fra alle de østeuropæiske lande inden for typerne vedvarende energi, brændselsskift, energieffektivis e- ring, metanopsamling og reduktion af udledningen af industrielle drivhusgas- ser. For tiden undersøges konkrete klimaprojekter i en  lang række lande. Projekterne er under udarbejdelse, og der udestår endnu konkrete forhand- linger med projektholdere og landene. Derfor er der endnu mange uafklare- de forhold i de konkrete projekter. Det kan dog oplyses, at der forberedes projekter i Rusland, Ukraine, Polen, Ungarn, Tjekkiet, Litauen, Rumænien, Bulgarien, Kirgisistan, Usbekistan, Armenien, Aserbajdsjan, Georgien og Kasakhstan. Projekterne dækker sektorerne fjernvarme, spildevandsanlæg, gødningsfabrikker, vindmøller, kraftværker, fjernvarmene   t, biogas, gasdistri- bution, kulminemetan, biomasse, energibesparelser i industrien, metan fra lossepladser, geotermi og gasudnyttelse ved oliefelter. Inddragelse af dansk erhvervsliv: Miljøministeriet gennemfører en aktiv indsats over for det danske erhv  ervsliv for at sikre, at de kan vurdere deres muligheder for at gennemføre JI - og CDM-projekter i Østeuropa. Som eksempler kan det nævnes, at Miljømin   i- steriet har udarbejdet informationsmateriale såvel på dansk som engelsk om den hidtidige indsats. Miljømi nisteriet har for nylig udgivet en dansk pjece om arbejdet i Østeuropa, ”Køb af klimakreditter i Østeuropa”. Der er udarbejdet en hjemmeside – www.danishcarbon.dk, hvor erhvervslivet kan få informati- on om muligheder for at gennemføre projekter i Østeuropa.   Miljøministeriet har den 1. og 2. september 2005 afholdt én-dags konferencer i henholdsvis Kolding og København for alle kvotebelagte virksomheder og potentielle pr o- jektudviklere for at give dem mulighed for at få  afklaret, om de ønsker at bruge de fleksible mekanismer i Østeuropa. Miljøministeriet har endvidere indgået samarbejdsaftaler om klimaprojekter med Mexico og Argentina. Disse aftaler åbner i lighed med de tilsvarende af- taler med de østeuropæiske lande mulighed for, at private danske vir  ksom- heder kan deltage i CDM-projekter i disse lande. Der forhandles om tilsva- rende aftaler med andre sydamerikanske lande.

I forhandlingerne med de internationale kvotebanker og –fonde har Miljøm i- nisteriet sikret sig, at fondene også er åbne for private indskydere. Det er f.eks. allerede muligt i fondene med ESSB og Verdensbanken. I den danske CO₂-fond, som administreres af Verdensbanken, var der oprindeligt indskud fra E2, Elsam, Udenrigsministeriet og Miljøministeriet. Der er efterfølgende aftalt indskud fra Aalborg Portland, Mærsk Olie & Gas og Nordjysk Elhandel. Der er nu et samlet indskud på 400 mio. kr, men der mangler endnu at blive kontraktet konkrete projekter. Miljøministeriet har varetaget formandsskabet i opbygningsfasen, men det er nu overdraget til E2. Udviklingsministeren giver en mere uddybende beskrivelse af fonden, hvor begge ministerier har ind- skud. Konklusion: De statslige indkøb af  CO₂-kreditter i Østeuropa  har leveret gode resultater. Der er indgået en række kontrakter, og flere af disse res ulterer allerede i konkrete CO₂-reduktioner. Det forventes, at der også fremover vil kunne fin- des gode klimaprojekter i udlandet. Prisen for CO₂-kreditterne ligger under de indenlandske reduktionsomkostninger og under prisen for CO₂-kvoter på EU’s kvotemarked, hvorved brugen af Kyotoprotokollens fleksible mekanis- mer er med til at sikre, at Danmark kan overholde sine klimaforpligtelser på en omkostningseffektiv måde. Særligt indkøbet af direkte   CO₂-kreditter medvirker samtidig i betydelig grad til institutionsopbygning i værtslandene. Det vurderes, at dette er af stor betydning for det fremtidige globale klimasamarbejde. De statslige indkøb af  CO₂-kreditter har primært til opgave at løbe markedet i gang. Det er vurderingen, at der er en stigende interesse fra private virk- somheder, både inden for de kvotebelagte sektorer og fra projektudviklere. Udviklingsministeren har oplyst følgende: ”Udenrigsministeriets strategi: Udenrigsministeriet har tilrettelagt sin indsats på CDM området, herunder statslige indkøb  af CO2 kreditter fra CDM projekter, i overensstemmelse med principperne i Miljøstrategien fra 2004. Det fremgår heraf, at: Kyoto-protokollens CDM projekter stiller, uanset projektstørrelse, store tekn i- ske og administrative krav til forberedelse, gennemføre lse og afrapportering. CDM samarbejdet er derfor i første fase rettet mod lande med store emiss i- oner af drivhusgasser, hvor der er opbygget gode samarbejdsrelationer gennem den hidtidige, særlige miljøbistand, og hvor der er mulighed for at udvikle et begrænset antal projekter med store, reelle emissionsreduktioner og derpå indgå aftaler om køb af CO2 kreditter. Denne indsats vil blive styr- ket og udbygget til flere lande. Der fokuseres på projekter, som nedbringer emissionen af drivhusgasser fra energiproduktion og –anvendelse, fra indu- strivirksomheder og fra affaldsanlæg som f.eks. lossepladser og spild e- vandsanlæg. Ændringer i regelgrundlaget kan føre til, at skov - og landbrugs- projekter på længere sigt bliver omfattet. Muligheden for at etablere samar-

bejde om CDM projekter kan derfor føre til, at der i lande, hvor der gennem særlig miljøbistand samarbejdes om kapacitetsopbygning og konkrete in  d- satser omkring bæredygtig energi og energieffektivitet, også kan samarbej- des om at skabe rammer for udvikling og administrativ forberedelse af CDM indsatser. Sigtet hermed vil være, at projektforberedelsen kan bidrage til at skabe basis for, at Danmark omkostningseffektivt kan købe kreditter indenfor den særlige bevilling, som er afsat til indkøb af CDM baserede CO2  - kreditter. Udenrigsministeriet etablerede allerede i 2003 et CDM samarbejde med Ma- laysia, Thailand og Sydafrika. Indsatsen omfattede fra begyndelsen dels ka- pacitetsopbygning, især i de statslige administrationer, dels medvirken til o p- bygning af en projektportefølje i landene, hvor de mest interessante pr ojekter blev indbudt til samarbejde om CDM projektudvikling med henblik på senere køb af CDM kreditter. En væsentlig del af kapacitetsopbygningen er en vid  e- reførelse og udvidelse af aktiviteter indenfor den sæ  rlige miljøbistand, ikke mindst vedrørende bæredygtig energi og kapacitetsopbygning i den o  ffentli- ge sektor, og denne del af indsatsen bevilges da også fortsat som en del af den særlige miljøbistand. Det efterfølgende køb af kreditter vil blive betalt gennem den særlige ramme hertil (Finanslovens konto 06.11.27.01, første gang optaget på FL 2004). I 2005 er samarbejdet om CDM projektudvikling og køb af kreditter på tilsvarende vis udvidet til også at omfatte Indonesien og Kina. Desuden arbejdes der på at indbygge CDM komponenter i relevan- te projekter indenfor Ordningen for Blandede Kreditter (OBK). Samarbejdet om konkrete projekter er baseret på, at ambassaderne i de på- gældende lande forestår informationskampagner o.l., hvorefter projektinde- havere (private virksomheder såvel som offentlige myndigheder) i landene kan rette henvendelse til ambassaden. På basis af ambassadens vurdering af projektet kan der så blive indgået en aftale om samarbejde, hvor hoved- elementerne er, at Danmark yder støtte til udvikling  af CDM-delen af projek- tet og projektet efterfølgende sælger de godkendte CO2 kreditter til Da  n- mark. Denne fremgangsmåde har ført til samarbejde om forberedelse af et betydeligt antal projekter; forudsat at der ikke opstår uforudsete problemer omkring projektgodkendelser og at der fremkommer mere stabile forhold omkring prisdannelsen, forventer ministeriet at kunne udfylde rammen for kreditkøb i 2005 med aftaler om direkte køb af kreditter fra et antal (4   – 6) af disse projekter ved siden af den forøgelse af  indskuddet i Den danske CO2 fond, som er omtalt i det følgende. Ministeriet har derfor ikke fundet behov for at igangsætte egentlige udbud, hverken forankret i de enkelte lande eller i Ministeriet i København. Der er herudover indgået samarbejdsaftaler med yderligere en række lande, med henblik på at udbrede viden og at smidiggøre handel med CDM kredi t- ter. Det bemærkes her, at Udenrigsministeriet også har mulighed for at købe ”færdigudviklede” CDM kreditter fra projekter i udviklingslande, hvor man i k- ke gennem den særlige miljøbistand kan deltage i projektforberedelsen.  

Samarbejdsaftalerne har foreløbig ikke ført til henvendelser til ministeriet om købsaftaler om CDM kreditter fra projekter i disse lande. Ministeriet indtrådte i slutningen af 2004 i samarbejdet i Den danske CO2 fond i Verdensbanken for herigennem at bidrage til afprøvningen af mark e- det for indirekte kreditter og medvirke til at åbne CO2 markederne for danske virksomheder. Fonden er nærmere omtalt nedenfor. Foreløbige resultater: Udenrigsministeriet har pr. juli 2005 indgået én købsaftale om CDM kreditter, fra et projekt i Malaysia. Projektet, som gennemføres på en palmeoliefabrik, er baseret på fremstilling af energi ved anvendelse af affaldsprodukter fra palmeoliefremstillingen.  Købsa ftalen er baseret på den kvotepris på knap 20 kr./ton, som var blevet aftalt ved indledningen af projektsamarbejdet; i for- hold til dagens prisniveau er der tale om en lav kvotepris. Kontrakten omfat- ter 199.000 tons CO2 og løber i perioden 2005  – 2012, med mulighed for at ministeriet også kan købe eventuelle yderligere genererede CDM -kreditter. Virksomheden skaffer selv den finansiering, som er nødvendig for at ge n- nemføre projektet; der er således ikke danske eller  – så vidt vides - malaysi- ske offentlige investeringer i projektet. Som køber af CDM kreditter er min i- steriet i øvrigt ikke nærmere bekendt med virksomhedens og projektets øk   o- nomiske forhold, som ofte i aftaler af denne art hemmeligholdes af kommer- cielle årsager. Indsatsområder: Udenrigsministeriet arbejder nu på at købe CDM kreditter direkte fra proje k- ter i Malaysia, Sydafrika, Thailand, Indonesien og Kina. Desuden indgår der CDM komponenter i OBK-projekter i Egypten og i Kina. Der er tale om projekter indenfor følgende indsatsområder: vedvarende energi og energieffektivitet, eksempelvis fjernvarme, vindenergi, udnyttelse af energi fra affaldsprodukter og omlægning af energiforsyning og brændselsanvendelse i  industrianlæg;   udvinding og evt. udnyttelse af metan fra lossepladser og spilde- vandsanlæg og af metan fra kulminer; reduktion af udledninger af industrigasser.   Den danske CO2 fond: Udenrigsministeriet er som nævnt deltager i Den danske CO2 fond, som administreres af Verdensbanken. Verdensbanken har spillet en stor rolle for den praktiske udvikling af Kyoto-protokollens fleksible mekanismer, og ban- ken må fortsat anses for at være den væsentligste aktør på området. Den danske fond blev startet i slutningen af 2004 som et samarbejde mellem energiselskaberne E2 og Elsam, Miljøministeriet og U denrigsministeriet, med et samlet indskud på 200 mio. kr. Verdensbanken arbejder som admini- strator af fonden med en målsætning om i første fase at kunne levere CO2 kreditter til en gennemsnitspris på under 40 kr./ton, men markedsudviklingen kan gøre det va nskeligt at leve op til målsætningen.

Der arbejdes nu på at udvælge de projekter, som fonden vil købe CDM  - og JI- kreditter fra. Fordelingen på lande og projekttyper er ikke endeligt fast- lagt, men vil efter alt at dømme omfatte en del af de lande og proje kttyper, som er nævnt i det foregående. En del af indskuddene i fonden anvendes dog til et samlet indskud i Verdensbankens Community Development Car- bon Fund (CDCF), som især udvikler projekter og køber CDM kreditter fra små projekter i lokalsamfund i mindreudviklede lande (LDCs).   Ud fra en samlet vurdering af markedssituationen valgte de to energiselska- ber og Udenrigsministeriet i juli 2005 hver at forøge indskuddet i fonden fra 50 til 100 mio. kr. Samtidig indtræder Aalborg Portland, Mærsk Olie og Gas og Nordjysk Elhandel i fonden. Det samlede indskud i fonden er hermed øget til over 400 mio. kr. Ministeriet traf beslutningen om at udvide indsku d- det på basis af, at arbejdet i fonden udvikler sig tilfredsstillende, og at Ver- densbanken, og dermed fonden, fortsat er en effektiv indkøber af indirekte kreditter. Udenrigsministeriet ser udvidelsen af fonden som det hidtil væsentligste r e- sultat af bestræbelserne på at inddrage dansk erhvervsliv i det internationale CDM samarbejde. Man lægger samtidig vægt på, a t der herved også er mu- lighed for at medvirke til bankens arbejde som en vigtig drivkraft i udviklingen af den globale anvendelse af Kyoto-protokollens fleksible mekanismer. Ministeriets projektaktiviteter foregår som nævnt i samarbejdslandene, og der er ikke taget skridt til systematisk at inddrage dansk erhvervsliv heri.    Konklusion: Det er samlet set Udenrigsministeriets opfattelse, at den hidtidige indsats på CDM området er forløbet tilfredsstillende, set i forhold til indholdsmæssigt at opfylde de formål, som indgår i regeringens klimastrategi fra 2003, og set i forhold til Miljøstrategien fra 2004. Det må imidlertid også bemærkes, at u d- viklingen på CDM området er gået markant langsommere end oprindelig for- ventet, hvad der er kommet til udtryk i den begrænsede indgåelse af køb  saf- taler for direkte kreditter i perioden siden oprettelsen af Udenrigsministeriets bevilling til indkøb. Årsagerne hertil er flere; blandt de mere væsentlige kan nævnes Kyoto -protokollens sene ikrafttræden og en deraf følgende   forsigtig tilgang til CDM området i en række udviklingslande, en meget langsom ud- vikling af procedurer og metoder indenfor FN-systemets CDM administration samt prisudviklingen på markedet. Væsentligst har det dog været, at pr iser- ne for CO2 tilladelser (EU kvoter) er steget meget kraftigt igennem det sene- ste år; det har hos ejerne af CDM projekter skabt forventninger om tilsvaren- de høje priser for CDM kreditter, hvad der har ført til langvarige pri  sforhand- linger og betydelig tilbageholdenhed med at indgå kø bsaftaler. Disse forhold har samlet medført, at der typisk er gået 1 -2 år fra et projekt sættes i udvik- ling til der indgås købsaftaler. Det forventes, at forholdene kan forbe dres i løbet af 2005 -6, i takt med at der kommer stadig flere aktører på ma rkedet og at hidtidige usikkerheder finder hel eller delvis afklaring; det må nok for-

udses, at der generelt vil blive tale om noget højere prisniveauer end tidl ige- re ventet, hvad der selvfølgelig også kan komme til at gælde for kreditkøb indenfor Den danske CO2 fond. Udenrigsministeriet tilstræber, at genne m- snitsprisen for køb af CDM kreditter direkte fra projekterne, set over en læ  n- gere periode, ikke vil overstige de priser, som opnås ved køb af indirekte kreditter. Priserne ventes stadig at være markant under de t prisniveau på 120 kr./ton, som er fastlagt i klimastrategien som forventet gennemsnit for indenlandske reduktionsomkostninger. Sammenfattende er det således fort- sat vurderingen, at Udenrigsministeriets brug af CDM mekanismen kan bi- drage til den omkostningseffektive gennemførelse af Danmarks klimafo rplig- telser.”