J.nr. M 2034-0034 Den 4.august 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 193 (alm. del) stillet af Folketi  n- gets Miljø - og Planlægningsudvalg den 11. juli 2005. Spørgsmål nr. 193: Vil ministeren kommentere vedlagte analyse udarbejdet af European Envi- ronmental Bureau (EEB) vedrørende grundvandsdirektivet? Svar: I sin analyse af artikel 4 i forslaget til nyt grundvandsdirektiv fremhæves det fra EEB’s side, at man med den nuværende formulering af grundvandsdire k- tivet har slettet referencen til vandrammedirektivet. Efter vandrammedirekti- vet er det en betingelse for at opnå god tilstand, at man opfylder kvalitets- standarder for grundvand, at man opnår miljømålene for overfladevand, og at man ikke påvirker terrestriske økosystemer negativt.  EEB’s vurdering er, at dette svækker den hidtidige regulering på grundvandsområdet. Jeg mener ikke, at dette er en korrekt analyse af det nye grundvandsdirektiv. For det første fordi der ikke i dag eksisterer bindende kvalitetsstandarder for grundvand i fællesskabslovgivningen, heller ikke for nitrat og pesticider. I n i- tratdirektivet har værdien på 50 mg nitrat pr. liter ikke status som en kvali- tetsstandard. Det er en værdi, hvorved man skal iværksætte handlingspr   o- grammer og foretage undersøgelser. Tilsv arende er værdien 0,1 mikrogram pesticider pr. liter ikke en kvalitetsstandard i pesticiddirektivet, men en værdi som har betydning ved godkendelse af pesticidstoffer. Med formuleringen i det nye grundvandsdirektiv respekteres de eksisterende bestemmelser i lov- givningen, både i vandrammedirektivet og i nitrat- og pesticiddirektiverne. For det andet findes i det nye grundvandsdirektivets artikel 4, ii, en direkte henvisning til vandrammedirektivets kriterier for god tilstand. Det gælder dermed også efter det nye grundvandsdirektiv, at grundvandets kvalitet ikke må være sådan, at de tilknyttede vandløb, søer og kystvande ikke kan opnå fastsatte miljømål. Endelig gælder det dermed også, at grundvandets kvalitet ikke må være sådan, at der sker en væsentlig bes kadigelse af terrestriske økos ystemer.

For så vidt angår artikel 6, som er den artikel som skal videreføre beskyttel- sen i det eksisterende grundvandsdirektiv fra 1980, mener jeg ikke, at det nye grundvandsdirektiv giver en ringere beskyttelse af grundvandet end det eksisterende grundvandsdirektiv. For så vidt angår det eksisterende grund- vandsdirektiv er der i artikel 6 anført to stoflister: liste I og liste II. I henhold til direktivet skal medlemsstaterne forhindre tilførsel til grundvandet af stoffer, der er nævnt i liste I, og begrænse tilførslen til grundvandet af stoffer, der er nævnt i liste II. I det nye grundvandsdirektiv skal medlemslandene tilstræbe at forhindre (”aim to prevent”) tilledning til grundvandet af alle farlige stoffer. Grundvandsdirektivet fra 1980 indeholder desuden en betragtning om en bagatelgrænse, således at direktivet ikke finder anvendelse, hvis risikoen for forurening er lille. Bagatelgrænsen i det gamle grundvandsdirektiv er ikke defineret nærmere, og den er dermed åben for f ortolkning. Formuleringen i det nye grundvandsdirektiv i artikel 6, stk. 2, om at tilførsel af forurenende stoffer fra diffuse kilder skal tages i betragtning, når som helst det er ”teknisk muligt”, mener jeg giver en tilsvarende og nødvendig fleksibilitet . Liste I i grundvandsdirektivet fra 1980 omfatter de stoffer, som findes i vand- rammedirektivets bilag 8, nr. 1-6. Vandrammedirektivet omfatter herudover i bilag 8, nr. 1-6, også hormonforstyrrende stoffer og bioakkumulerbare orga- niske giftstoffer. Der er altså med det nye grundvandsdirektiv sket en udvi- delse af de stoffer, som medlemsstaterne skal iværksætte de skrappeste ti  l- tag overfor. Liste II i direktivet fra 1980 omfatter bl.a. en lang række metaller, hvor vi i dag ved, at nogle af disse er giftige. Direktivet fra 1980 stillede kun krav om, at medlemsstaterne skal begrænse tilførslen af disse stoffer til grundvandet. I forslaget til grundvandsdirektiv stilles der krav om, at med- lemsstaterne skal tilstræbe at forhindre ("aim to prevent"), at de giftige  metal- ler tilføres grundvandet  - altså en skærpelse. Herudover vil jeg understrege, at indsatsen over for de forurenende stoffer, som udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet, i henhold til vandrammedire   k- tivets artikel 16, skal reguleres af det kommende direktiv om prioriterede stoffer. Dette direktiv skal sikre en progressiv reduktion af udledninger af stoffer, der udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet og udfasning af udle   d- ninger af prioriterede farlige stoffer. Sammenfattende mener jeg således ikke, at der er belæg for at hævde, at udfyldningen af vandrammedirektivet med det nye grundvandsdirektiv giver en ringere grundvandsbeskyttelse – tværtimod.