J.nr. M 1034-0642
Den 25. august 2005
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 190 stillet af
Folketingets Miljø - og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål nr. 190:
"Hvad kan ministeren oplyse om mulighederne i CDM-reglerne for at
opnå CO2-kreditter ved at finansiere projekter, der har til formål at
forbedre energianvendelsen til opvarmning og madlavning i udvik-
lingslandene herunder projekter, der også har til formål at forhindre
ikke-bæredygtig anvendelse af l okale træressourcer?"
Svar:
CDM-reglerne der blev fastlagt ved de såkaldte Marrakesh -aftaler i
2001 er forholdsvis generelle og tillader i princippet en lang række
projekttyper, med nogle undtagelser, som f.eks. atomkraft. CDM-
projekter skal bidrage til industrilandenes opfyldelse af reduktionsfor-
pligtelser og således mindske de globale udledninger af drivhusgasser,
og de skal samtidigt fremme en bæredygtig udvikling i værtslandet.
På området CO2-optag og CO2-lagring i skove, tillades kun projekter
der har til formål at øge kulstofoplag ringen ved etablering eller gen-
etablering af skove (plantager) eller i mindre projekter, f.eks. såkaldte
agroforestry-projekter, ved at omlægge landbrug til et system hvor
træer og landbrug indgår i en kombination. Derimod er projekter der
alene har til hensigt at reducere ikke-bæredygtig brug af lokale trære
s-
sourcer, f.eks. rene skovbevaringsprojekter, ikke medtaget i Marra-
kesh-aftalerne.
Generelt forudsætter nye projekttyper, at der er udarbejdet en metode
til beregning af referencescenarier (baseline -methodology) der
blandt andet benyttes til at vurdere om projektet er additionelt, det vil
sige om projektet ville være blevet iværksat også uden anerkendelse
som CDM-projekt, samt hvilke udledninger af drivhusgasser der ville
have fundet sted uden projektets iværksættelse. Samtidig skal regler
for miljøvurdering i værtslandet overholdes, og der skal foreligge en
bekræftelse fra værtslandet om at projektet bidrager til en bæredygtig
udvikling.