J.nr. M  1034-0642 Den 25. august 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 190 stillet af Folketingets Miljø - og Planlægningsudvalg. Spørgsmål  nr. 190: "Hvad kan ministeren oplyse om mulighederne i CDM-reglerne for at opnå CO₂-kreditter ved at finansiere projekter, der har til formål at forbedre energianvendelsen til opvarmning og madlavning i udvik- lingslandene herunder projekter, der også har til formål at forhindre ikke-bæredygtig anvendelse af l  okale træressourcer?" Svar: CDM-reglerne der blev fastlagt ved de såkaldte Marrakesh -aftaler i 2001 er forholdsvis generelle og tillader i princippet en lang række projekttyper, med nogle undtagelser, som f.eks. atomkraft. CDM- projekter skal bidrage til industrilandenes opfyldelse af reduktionsfor- pligtelser og således mindske de globale udledninger af drivhusgasser, og de skal samtidigt fremme en bæredygtig udvikling i værtslandet. På området CO₂-optag og CO₂-lagring i skove, tillades kun projekter der har til formål at øge kulstofoplag  ringen ved etablering eller gen- etablering af skove (plantager) eller i mindre projekter, f.eks. såkaldte agroforestry-projekter, ved at omlægge landbrug til et system hvor træer og landbrug indgår i en kombination. Derimod er projekter der alene har til hensigt at reducere ikke-bæredygtig brug af lokale trære s- sourcer, f.eks. rene skovbevaringsprojekter, ikke medtaget i Marra- kesh-aftalerne. Generelt forudsætter nye projekttyper, at der er udarbejdet en metode til beregning af referencescenarier (”baseline -methodology”) der blandt andet benyttes til at vurdere om projektet er additionelt, det vil sige om projektet ville være blevet iværksat også uden anerkendelse som CDM-projekt, samt hvilke udledninger af drivhusgasser der ville have fundet sted uden projektets iværksættelse. Samtidig skal regler for miljøvurdering i værtslandet overholdes, og der skal foreligge en bekræftelse fra værtslandet om at projektet bidrager til en bæredygtig udvikling.

Forslag til metoder til beregning af referencescenarier skal godkendes af CDM-bestyrelsen efter en offentlig høring.   I spørgsmålet nævnes muligheden for projekter der forbedrer energ i- anvendelsen, hvilket f.eks. kan bestå i at fremme brugen af mere e f- fektive ovne/komfurer, der formindsker brugen af lokalt fremstillet trækul, eller af træ. Der kendes internationalt mange sådanne projekter finansieret af udviklingsbistand, men til dato kendes ingen under CDM. Der er ikke tvivl om, at sådanne projekter potentielt kan fre m- me bæredygtigheden, ikke mindst gennem forbedre  t økonomi og mi dre sundhedsskadelig forurening under brugen, mindre brug af res- sourcer til at skaffe brændsel frem over lange distancer mv., men der er ikke til dato foreslået metoder til beregning af referencescenarier for denne type projekter, og dermed heller ikke metoder til at estimere en evt. CO₂-gevinst for det globale miljø. Et projekt der gik ud på at dyrke brændsel gennem plantning af træer    til brug for lokal, bæredygtig forsyning, kan ligeledes godt tænkes godkendt, eventuelt i kombination med ovennævnte projekt for bedre ovne, og kan på forhånd tænkes at påvirke CO ₂-balancen på følgende måder: Et positivt bidrag under etableringen af selve skoven. Et positivt bidrag såfremt brændslet høstes bæredygtigt og anve n- des til at erstatte brugen af fossile brændsler, eller til at erstatte en ikke-bæredygtig udnyttelse af andre tilstedeværende træressou r- cer. Et muligt negativt  bidrag, hvis brugen af jorden til formålet fo r- trænger landbrugsaktivitet, der af denne grund resulterer i omlæ g- ning af skov til landbrug andetsteds. Der er fastsat indikative regler for såkaldte små  -skala projekter, som er projekter med en samlet kapacitet på op til 15 MW, for biomasse (bl.a. træ) dog op til i alt 45 MW varme. Kategori I c i disse regler¹ kan anvendes for vedvarende energianlæg, der producerer el og/eller varme til individuelle husholdninger eller andre brugere, og som for- trænger el og/eller varme produceret med fossile brændsler eller ikke - vedvarende biomasse (non-renewable biomass). De vedvarende ener- gikilder indbefatter sol, vind og energi fra biomasse og anlægstyperne inkluderer f.eks. solvandvarmere, solkogeapparater, samt anlæg der fyres med energi fra biomasse som bl.a. biogas og træ, forudsat det er bæredygtigt produceret. Projekterne genererer kreditter s  varende til udledningen af CO₂ fra brugen af fossile brændsler eller fra brugen af ikke-bæredygtigt produceret træ, som projektet fortræ nger.    Der vurderes altså potentielt at være mulighed for de i spørgsmålet nævnte projekttyper, bortset fra projekter   der alene fremmer skovbe- varing. Godkendelse af et projekt som CDM-projekt forudsætter imi  d- lertid som nævnt, at der anvendes (eller udvikles) en metode til at o  p- 1 Se http://cdm.unfccc.int/UserManagement/FileStorage/ssc_i_c.pdf

gøre CO₂-virkningen, som har været igennem en procedure for go  d- kendelse af CDM-bestyrelsen. Sluttelig skal bemærkes, at ovennævnte forklaring vedrører reglerne for om CDM-kreditter kan indregnes i Danmarks nationale regnskab. Et andet spørgsmål er om en virksomhed, der er omfattet af EU’s kv   o- tehandelssystem, kan anvende den pågældende CDM   -kredit til opfyl- delse af sin forpligtelse under kvotehandelssystemet. Her fastsætter det såkaldte linking -direktiv visse indskrænkninger, bl.a. kan kreditter fra skovrejsning ikke anvendes, jævnfør §26a stk. 4 i lov nr 410 af 01/06/2005². ²Stk. 4. CDM- og JI-kreditter fra nukleare anlæg og fra arealanve  n- delse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug kan ikke anvendes   til opfyldelse af forpligtelsen efter § 26, stk. 1 eller 2.