./. J.nr. SN 2001-101-1279 Den 15. juli 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 188 stillet af Folketingets Miljø - og Planlægningsu   d- valg Spørgsmål 188 Vil ministeren fremsende de papirer i sagen vedrørende Bilka i Horsens, som hun  ifølge Jyllands -Posten har nægtet at udlevere i forbindelse med deres og De Samvirkende Købmænds ansøgning om aktindsigt til udvalget (eventuelt i fortrolig form)? Svar Jeg kan bekræfte, at Jyllands -Posten og De Samvirkende Købmænds advokat har søgt og f   ået aktindsigt i sagen vedrørende Bilka i Horsens. Aktindsigten omfattede dog ikke interne arbejdsdokumenter. Begrundelsen herfor er, at retten til aktind- sigt ikke omfatter en myndigheds interne arbejdsdokumenter, jf. offentlighedslovens § 7, nr. 1. De interne arbejdsdokumenter omfatter bl.a. intern rådgivning af mig, og kan af principielle grunde ikke udleveres. Undtaget fra aktindsigt er endvidere korrespondancen med Kammeradvokaten, jf. offentlighedslovens § 10, nr. 4, men Skov- og Naturstyrelsen har valgt efter princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslo- vens § 4, stk. 1, 2. pkt., at udlevere to dokumenter og har udleveret visse ekstraherede (”udklip”) oplys- ninger fra ét dokument fra korrespondancen med Kammeradvokaten, jf. offentlighedslovens § 11, stk. 1. I sagen foreligger der endvidere dokumenter, der skal vurderes i forhold til bestemmelsen i offentligheds- lovens § 12, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen fastsætter, at retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold, for så vidt det er af væsentlig betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes. Skov- og Naturstyrelsen har til brug for vurderingen anmodet Dansk Supermarked A/S om en udtalelse. Denne udtalelse har i medfør af forvaltningslovens § 19, stk. 1, været udsendt til partshøring hos de, der har søgt om aktindsigt i sagen. Dansk Supermarked A/S har efterfølgende haft lejlighed til at kommentere høringssvarene . Skov- og Naturstyrelsen har, på baggrund af en samlet vurdering af sagen, den 14. juli 2005 meddelt aktindsigt i oplysningerne, som vedlægges. Jeg kan for god ordens skyld  oplyse, at jeg ikke har været involveret i behandlingen af aktindsigtssagen. Sagen er behandlet af embedsmænd i Miljøministeriet.