28-07-05 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato:   20. juni 2005 Dok.:   DSS40074 Færdsels- og våbenkontoret - 1 - Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. Q og R (Alm. del) i åbent samråd   med miljøm ini- steren i Folketingets Miljø - og Planlægningsu  dvalg den 23. juni 2005 kl. 10.30 1. Samrådsspørgsmål Miljø - og planlæg  ningsudvalget har stillet følgende spørgsmål til besvarelse af justitsministeren i åbent samråd den  23. juni 2005:

- 2 - Q: ”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor ministeren ikke mener, at der er mulighed for at give Københavns Kommune tilladelse til at indfør e zoner, hvor der kræ- ves partikelfiltre for diesellastbiler.” R: ”Ministeren bedes redegøre for, hvordan det kan si  k- res, at oprettelse af sådanne zoner bliver lovlige.” Det bemærkes, at udvalget har stillet følgende spørg s- mål til besvarelse af miljøminis  teren i det åb ne samråd den 23. juni 2005: S: ”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at Københavns Kommune får mulighed for at oprette z  o- ner, hvor der kræves filtre i diesellastbiler?” Besvarelse af spørgsmål Q og R

- 3 - Tak for invitationen til at komme her i Miljø - og Plan- lægningsudvalget og redegøre for    mulighederne for at etablere en miljøzoneordning i Københavns Komm  une. Da både spørgsmål nr. Q og R vedrører mulighederne for at etablere en miljøzone  med krav om partikelfiltre på tunge  køretøjer, vil jeg besvare spørgsmålene sa mlet. Jeg vil starte med kort at redegøre for m ulighederne for at etablere miljø zoner inden for de gældende   lovgiv- ningsmæssige ra  mmer. Herefter vil jeg komme ind på, hvorfor det ikke er m u- ligt at tillade en miljø zoneordning efter den model, som Københavns Kommune har ansøgt om. 1. Efter færdselslovens § 92 d   kan der gives tilladelse til at udføre tidsmæssigt og geografisk begrænsede fo rsøg

- 4 - med færdselsregulerende foranstaltninger,   herunder for- søg, der alene er be grundet i miljømæssige he   nsyn. I forarbejderne er der nævnt   enkelte eksempler på fo r- søgsordninger, som vil kunne gennemføres med hje  m- mel i bestemmelsen. Det drejer sig bl.a. om at tillade, at rulleskøjteløbere over en vis alder som fo  rsøg kunne følge reg lerne for cyklister, eller at tillade kørsel med registreringspligtig knallert på c ykelsti. Det fremgår  også udtrykkeligt  af forarbejderne, at be- stemmelsen åbner  mulighed for at gennemføre forsøg med miljøz oner. Bestemmelsen blev blandt andet brugt, da Købe nhavns Kommune fik tilladelse til at iværksætte forsøg et med den såkaldte City  Godsordning i perioden fra den 1. no- vember 2001 til den 31. oktober 2003.

- 5 - For så vidt angår den tidsmæssige begrænsning anfø res det i forarbejderne, at forsøg normalt ikke  vil kunne ud- strækkes ud over, hvad der er nødvendigt for at genne   m- føre en evaluering af forsøget  . Det vil normalt være op til maksimalt et år. Ved forsøg med miljøz   oner vil det eventuelt kunne komme på tale at fo rlænge forsøget u   n- der hensyn til evalueringen. Endelig fremgår det af forarbejderne, at  bestemmelsen ikke giver hjemmel til at begrænse muligh  eden for at udnytte privat ejendom i et sådant omfang, at der bl iver tale om indgreb af ekspropriativ karakter. 2. Justitsministeriet har den 13. maj i år  taget stilling til Københavns Kommunes ansøgning om tilladelse til et tre-årigt forsøg med etablering af en miljøzone i medfør af færdselsl  ovens § 92 d. Jeg vil gerne understrege, at der er tale om en rent juri- disk afgørelse, hvor konklusionen kort sagt er , at der

- 6 - efter Justitsministeriets opfattelse ikke er hjemmel i færdselslovens § 92 d til at etablere en miljøzone i K   ø- benhavns Kommune efter den model, som kommunen har lagt op til. Det skyldes, at der som nævnt i   forarbejderne er angivet visse grænser f  or, hvor indgribende ordninger der kan gives tilladelse til. Justitsministeriet har således  på baggrund af  de modtag- ne oplysninger om de økonomiske konsekvenser af fo r- søgsordning en vurderet, at en miljøzone  efter den an- søgte model  må tte antages at kunne medføre meget v æ- sentlige økonomiske konsekvenser for de berørte vir  k- somheder.

- 7 - For nogle, navnlig små virksomheder, vil le ordningen kunne indebære betydelige indskrænkninger af vir k- somheden eller at virksomheden helt må lu kke. Jeg kan i den forbindelse nævne, at virksomhede  rne ville have udgifter både til udskiftning af køret  ø jer og til montering af partikelfiltre. Ifølge Københavns Ko  mmu- nes beregninger af de økonomiske konsekve nser i løbet af en tre-årig forsøgsperiode   ville de samlede omkost- ninger have udgjort 0,6-1,2 mia. kr., mens den såkaldte likviditetsbelastning [på grund af  de fremrykkede inve- steringer i køretøjerne  ] ville have udgjort 1,3-2,1 mia. kr.

- 8 - For de enkelte virksomheder ville den økonomiske by r- de som følge af en miljøzoneordning   blandt andet af- hæn  ge af, hvor mange nye og gamle biler virksomheden har, og så naturligvis, i hvilket omfang de har b ehov for at køre inden for mi ljøzonen. Ikke mindst de små virksomheder vil le kunne blive ramt hårdt. Det kan f.eks. skyldes, at det kan  være vanskeligt at få råd til   de nødvendige  nye investeringer. Samtidig kan virksomhedens konkurrencesituation gø re det umu- ligt at vælte de øgede omkostninger over på ku nderne. Dette skal sammenholdes med, at bestemmelsen i fær  d- selslovens § 92 d som tidligere nævnt   ikke giver hjem- mel til forsøgsordninger, som indebærer in   dgreb af eks- propriativ karakter.

- 9 - Konsekvenserne for virksomhederne skal også sa m- menholdes med, at færdselslovens § 92 d alene   giver hjemmel til at indføre tidsbegrænsede forsøg med he n- blik på en efterfølgende evaluering  , der nærmere skal belyse fordele og ulemper ved forsø get. Justitsministeriet har på den baggrund vurderet, at der ikke er hjemmel i færdselslovens § 92 d til at till  ade en miljøzoneordning, der i sit indhold og omfang inde bæ- rer så betydelige byrder for transporterhvervet, som det ville være tilfældet med den ansøgte forsøgsor dning. Det skyldes dels at ordningen rejser alvorlige ekspropri- ationsretlige spørgsmål, og dels   at en så bredt fo rmule- ret og tidsmæssigt afgrænset hjemmel til forsøg sordnin- ger ikke kan antages at give hjemmel til forsøg,  som medfører omkostninger  for transporterhvervet, der kan lø be op i mere end 1 mia. kr.

- 10 - 3. Justitsministeriets afgørelse  betyder ikke, at der ikke kan etableres en miljøzoneordning i  Københavns Ko m- mune inden for rammerne af færdselslovens § 92 d, he  r- under en miljøzone, hvor der stilles krav om montering af partikelfiltre. Justitsministeriet er derfor meget indstillet på  i samar- bejde med Københavns K ommune at overveje alternati- ve muligheder for at etablere en miljøzoneordning.  Det har vi også skrevet til kommunen i forbindelse med a f- gørelsen i sagen. Jeg vil i den forbindelse endnu en gang understrege, at den afgørelse, som Justitsministeriet har truffet, al ene er udtryk for, at der efter Justitsministeriets opfattelse ikke er lovhjemmel til at etablere en miljøzone, der indeb æ- rer så betydelige byrder for transporte rhvervet, som det ville være tilfældet med den ansøgte forsøg sordning.

- 11 - Der vil derfor være behov for at se nærmere på, hvo rdan de økonomiske byrder for transporterhvervet kan b e- grænses. Når det er sagt, er jeg  selvfølgelig nødt til at unde  rstre- ge, at det på nuværende tidspunkt er meget vansk   eligt for mig at sige noget mere præcist om, hvilke ko  nkrete modeller for en miljøzon eordning der kan komme på tale. Det skyldes ikke mindst, at der skal foretages en samlet vurdering af den pågældende model for en forsøg sord- ning, før der kan tages endelig stilling til, om or dningen kan tillades inden for de gældende   lovgivningsmæssige rammer. Men det er netop disse spørgsmål, som   vi i samarbejde med Københavns Kommune  vil søge at få afklaret.

- 12 - Justitsministeriet har derfor indkaldt Københavns Kommune til et møde  om sagen. Mødet finder faktisk sted senere i dag. På mø  det vil –  ud over Københavns Kommune –  deltage repræsentanter fr  a Miljøstyre lsen og Frederiksberg Kommune, idet Frederiksberg Kom- mune tidligere på foråret har indgivet en tilsv  arende an- søgning om tilladelse til etablering af en milj ø zone. Jeg ser nu frem til, at vi sammen med Københavns Kommune kan finde en fornuftig model for en miljø zo- ne inden for de gældende lovgivningsmæssige ra mmer, som også Københavns Kommune kan   være   tilfreds med.