UDENRIGSMINISTERIET
Kontoret for Norden, Færøerne og Grønland
Den. 14. september 2005
Spørgsmål i Folketingets Miljø og
Planlægningsudvalg nr. 176
vedr. retningslinjer for kommerciel
hvalfangst (RMS).
Spørgsmål
Hvorfor indeholder den resolution om retningslinjer for kommerciel hvalfangst m.v. (RMS)
som Danmark fremlægger på det igangværende møde i den internationale
hvalfangstkommission (IWC) sammen med Finland, Korea, Holland, Oman, Sverige og
Schweiz ikke henvisninger til dyrevelfærd eller betydningen af hvalreservater?
Svar
" Dyrevelfærd og hvalreservater var på IWC's dagsorden, og der blev fremsat forskellige
beslutningsforslag om disse emner i forbindelse med drøftelsen i Plenum.
Den resolution, som Danmark fremlagde på IWC's 57. årsmøde, indeholdt ingen specifikke
henvisninger til f. eks. dyrevelfærd eller hvalreservater, idet det er fast og aftalt IWC-praksis, at
beslutningsforslag vedr. et bestemt dagsordenspunkt kun indeholder substanselementer vedr.
dette."