J.nr. SN  2001-401-1342 Den 19. april 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr.  17 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsud- valg Spørgsmål 17 Vil ministeren oplyse, hvilke naturtyper under EF-habitatdirektivet, som har en kvælstofgrænse på mindre end baggrundsbelastningen, jf. ”Kriterier for gunstig bevaringsstatus” (Danmarks Miljøundersøgelser    – Faglig rapport nr. 457)? Svar Jeg har forelagt spørgsmålet for Danmarks Miljøundersøgelser. DMU har oplyst mig f ølgende, hvortil jeg kan henholde mig: ” EF-habitatdirektivet omfatter et stort antal naturtyper, hvoraf ca. 60 forventes at forekomme i Danmark. Tålegrænsen for et naturområde bestemmes af en række naturgivne forhold og kan dermed variere bet   y- deligt fra naturtype til naturtype og indenfor de enkelte naturtyper. For plejekrævende naturtyper har den anvendte drift / pleje af området endvidere indflyde lse på tålegrænsens størrelse. I rapporten "Kriterier for gunstig bevaringsstatus" (Danmarks Miljøundersøgelser - Faglig rapport nr 457) er det internationalt anbefalede interval for tålegrænser for forskellige naturtyper angivet. For de 9 sko v- typer skal tålegrænsen modelberegnes. Modelberegnede tålegrænser for de danske skove ligger i inte   r- vallet 7-28 kg N/ha/år. Derudover er der ikke internationalt anbefalede tålegrænser for 11 naturtyper. De angivne tålegrænser for naturtyper omfattet af EF -habitatdirektivet i Danmark fremgår af tabel 1. Tabel 1. Internationalt anbefalede tålegrænser for naturtyper omfatte t af EF-habitatdirektivet i Danmark. tålegrænse kg N/ha/år naturtyper: navn   5-10 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Aktive højmoser Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendan nelse Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 10-20 Forstrand og begyndende klitdannelser Hvide klitter og vandremiler Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Kystklitter med enebær

2 Indlandsklitter med lyng og visse Indlandsklitter med lyng og revling Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene Tørre dværgbusksamfund (heder) Enebærkrat på heder, overdrev og skrænter Meget tør enedrevs - eller skræntveg etation på kalkholdigt sand Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 10-25 Fugtige klitlavninger Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 15-25 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidélokaliteter) Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Rigkær 30-40 Strandenge modelberegning Bøgeskove på morbund uden kristtorn Bøgeskove på morbund med kristtorn Bøgeskove på muldbund Bøgeskove på kalkbund Egeskove og blandskove på mere eller mindre  rig jordbund Vinteregeskove i østlige (subkontinentale) egne Stilkegeskove og krat på mager sur bund Skovbevoksede tørvemoser Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Det skal bemærkes, at det i "Kriterier for gunstig bevaringsstatus" angivne kriterium for kvælstofdeposi- tion for de fleste naturtyper suppleres af en række kriterier vedr. kvælstofstatus. Det betyder, at det på n  a- turområder, hvor der er sket en væsentlig akkumulering af kvælstof, kan være nødvendigt med en lavere belastning kombineret med intensiveret pleje eller naturgenopretning, hvis gunstig bevaringsstatus skal opnås på kort til mellemlang sigt. Den gennemsnitlige kvælstoftilførsel i Danmark fra luften varierede i 2003 mellem 12 og 23 kg N/ha/år på amtsniveau, jvf. besvarelsen af spørgsmål 16. Med udgangspunkt heri er der fem naturtyper, hvor den i  n- ternationalt anbefalede tålegrænse altid er overskredet. Hertil kommer 26 naturtyper, hvor tålegrænsen kan være overskredet, fordi tålegrænsen varierer. Derudover er der 11 naturtyper, fo  r hvilke der ikke fore- ligger internationalt anbefalede tål egrænser.”