MILJØ   styrelsen Oversigt over kommuner og amters (med)ansvar for indfrielse af overordnede miljø- målsætni    nger. Hermed følger en oversigt over kommuner og amters (fra 1. januar 2007 regionernes) (med)ansvar for indfrielse af de overordnede miljømålsætni nger, opdelt på de samme omr å- der, som i besvarelse af spm. 11 (alm. del – bilag 25) stillet af Folketingets Miljø    - og Plan- lægningsudvalget den 5. oktober 2000. Oversigten indeholder dels en oversigt over de tiltag, som amter og kommuner er forpligtet at gennemføre i dag, dels en oversigt over de tiltag, som kommuner og regioner bliver forpligtet at gennemføre fra den 1. januar 2007. Transport- og Energiministeriet, Erhvervs- og Økonomiministeriet, Undervisningsministeriet, Socialministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Ministeriet for familie - og forbrugeranliggender har bidraget med hensyn til deres lovgivning. Pind 1: Affald, genbrug og indsamlingsordninger Kommunerne har i henhold til Miljøministeriets affaldsbekendtgørelse (nr.   619 af 27. juni 2000 med senere ændringer) til opgave hvert 4. år at udarbejde affaldsplaner, der skal bidrage til opfyldelsen af bl.a. genanvendelsesmålsætningerne i regeringens affaldsstrategi (Affald   s- strategi 2005-08), samt sikre, at der er tilstrækkel  ig forbrændings  - og deponeringskapacitet. I henhold til affaldsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om elektronikaffald (nr. 1067 af 22. d  e- cember 1998)¹ har kommunen pligt til at iværksætte indsamling af dagrenovation, papir - og papaffald, glasaffald, batterier, elektronikaffald, PVC affald, trykimprægneret træaffald og farligt affald. Kommunerne har derudover pligt til at anvise bortskaffelsesmulighed for andet affald omfattet af bekendtgørelsen. Endelig skal kommunen anvise ståltromler samt egnet transportemballage af plast og PVC affald til genanvendelse. Lignende regler forventes at træde i kraft i efteråret 2005 for så vidt angår anden plastemballage samt træemballage. A n- visningerne skal fremgå af kommunale r egulativer. Kommunalreformen Kommunalreformen vil ikke medføre ændringer i ovenstående. Pind 2: Spildevand, drikkevand og vand i øvrigt Overfladevand Amternes regionplaner skal indeholde retningslinier for kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. Amterne fastsætter målsætninger for kv aliteten, anvendelsen og beskyttel- sen af de ferske og kystnære områder og definerer kvalitetskrav hertil samt udarbejder han   d- lingsplaner for opfyldelsen af målsætningerne. Endelig overvåger amterne, om målsætninger for kvalitet opfyldes. (Der henvises til pind 12 om betydningen af den statslige udmelding.). 1 Den 1. april 2006 træder en ny bekendtgørelse om elektronikaffald (nr. 664 af 27. juni 2005) i kraft.

2 Amterne er med miljømålsloven (lov nr. 1150 af 17. december 2003) blevet vandd  istrikts- myndighed og ansvarlig for udarbejdelse af vandplaner med opstilling af miljømål for alle vandforekomster, dvs. grundvand, de ferske vandområder og de kystnære områder. Vandpl a- nerne skal tillige indeholde indsatsprogrammer for at nå målene. Endvidere har a  mterne an- svaret for overvågning af vandområderne. Kommunerne fører tilsyn med badevandskvaliteten for vandområder,   der er udpeget som ba- devandslokaliteter. Spildevand Kommuner og amter er pålagt et medansvar på følgende områder: Forbedret spildevandsrensning for den spredte bebyggelse i det åbne land Som følge af lov nr. 325 fra 1997 om forbedret spildevandsrensning  m.m. skal kommunerne revidere deres spildevandsplaner for det åbne land, og forbedringer skal realiseres. Overvågning af udledninger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller Under Vandmiljøplanens overvågningsprogram er der med amterne aftalt en indsats f  or at overvåge, hvad der udledes af miljøfremmede stoffer og tungmetaller fra renseanlæg, ind u- strier m.m. Fortsat udfasning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller Danmark har internationalt tilsluttet sig målsætninger og begrænsning af udledninger af mi l- jøfremmede stoffer og tungmetaller. Der er derfor også behov for at en øget indsats i komm   u- ner og amter, særligt over for industrielle udledninger, for at opnå dette mål. Amterne er fo r- pligtet til at begrænse udledningen af en lang række farlige stoffer t il vandløb, søer eller h  a- vet. Udledningen af disse stoffer skal begrænses ved hjælp af den bedste, tilgængelige teknik, og kvalitetskrav for vandmiljøet skal kunne opfyldes. Grundvand og drikkevand Opfyldelse af VMP II og gennemførelse af nitratdirektivet Amtskommunerne har i henhold til miljømålsloven ansvar for at kortlægge og udpege in d- satsområder samt udarbejde og gennemføre indsatsplaner for de områder, hvor grundvandet i særlig grad skal beskyttes af hensyn til drikkevandsinteresserne. Bedre kontrol af grundvand og drikkevand Kommunerne har i henhold til vandforsyningsloven ansvaret for at føre tilsyn med drikkeva n- dets og råvandets kvalitet. Amtkommunerne har i henhold til miljømålsloven samt Vandmi   l- jøplanens overvågningsprogram ansvaret for kortlægn ingen og overvågningen af grundva n- dets kvalitet. Kommunalreformen Overfladevand Staten bliver ansvarlig for de opgaver, som i dag påhviler amterne som vanddistriktsmyndi g- hed.

3 Kommunerne skal udarbejde handleplaner, hvor de nødvendige indsatser for at n å miljømål   e- ne konkretiseres, og kommunerne skal gennemføre indsatserne i form af tilladelser, påbud, a  f- taler m.m. Kommunerne fører tilsyn med badevandskvaliteten for vandområder, der er udpeget som b  a- devandslokaliteter. Spildevand Kommunerne giver alle spildevandstilladelser med undtagelse af tilladelse til direkte udled- ning fra de virksomheder, som staten bliver godkendelsesmyndighed for. Spildevandstilladel- serne skal gives i overensstemmelse med de statslige vandplaner, og skal således medvirke til at nå vandplanens mål for vandområderne, herunder den nødvendige rensning for organisk stof, næringssalte og miljøfremmede stoffer. Grundvand og drikkevand Staten skal i henhold til miljømålsloven kortlægge og udpege indsatsområder, hvor grundva n- det i særlig   grad skal beskyttes af hensyn til drikkevandsinteresserne. Udpegningen bliver en del af vandplanen. Staten fastlægger derudover mål for grundvandet generelt, og staten ove   r- våger endvidere grundvandets kvalitet via det nationale overvågningsprogram. Kommunerne skal i henhold til vandforsyningsloven udarbejde indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet af hensyn til drikkevandsinteresser og gennemføre disse i praksis. Kommunerne skal endvidere give alle indvindingstilladelser i overensstemmelse med de statslige vandpla- ner og skal således medvirke til opfyldelse af vandplanernes formål for vandområde   rne. Kommunerne har endvidere i henhold til vandforsyningsloven ansvaret for at føre tilsyn med drikkevandets og råvandets kvalitet. Pind 3: Kortlægning og op  rensning af forurenet jord Efter lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord skal amterne i samarbejde med primæ  r- kommunerne foretage kortlægning af forurenede arealer. Miljøstyrelsen har udarbejdet en kortlægningsvejledning, der er med til at sikre en om  fattende og ensartet kortlægning i hele landet. Kortlægningsindsatsen er central med henblik på at prioritere den offentlige unders   ø- gelses- og afværgeindsats. Efter jordforureningsloven skal amterne på kortlagte arealer, inden for de indsatsområder jordfor ureningsloven har fastlagt, prioritere og gennemføre denne in d- sats. Den offentlige indsats er subsidiær i forhold til, at amter og kommuner har ansvar for at meddele påbud til forureneren, hvis denne kan mødes med påbud. Miljøstyrelsen har yderlig e- re udarbejdet en vejledning om rådgivning af beboere i lettere forurenede områder. Med ve  d- tagelsen af lov om miljømål i 2003 blev det indføjet i jordforureningsloven, at amtsrådets å r- lige oversigt over prioriteringen af den offentligt finansierede jordforureningsindsats ikke må stride mod vandplanen efter miljømålsloven. Miljøministeren afgav i december 2003 en lovovervågningsredegørelse. Det er heri konklud   e- ret, at mange af lovens bestemmelser har fungeret efter hensigten, men at der er grund til at se nærmere på    bestemmelserne om kortlægning, jordflytning og værditabsordningen for boli g- ejere. Hovedbudskabet i redegørelsen er, at boligejere, som er kommet i klemme, fordi deres grunde er forurenede, og som har lange udsigter til at få dem renset, skal have hjælp. E   n for- søgsvis låneordning for forureningsramte boligejere er iværksat i 2004 som et af initiativerne i

4 redegørelsen. Et andet initiativ blev udmøntet i maj 2004, hvor Folketinget vedtog et lovfo  rs- lag om at give kommuner adgang til at undlade at påberåbe sig   forældelse, når kommunen har solgt en grund, som senere viser sig at være forurenet. Samtidig nedsattes en kriteriegruppe om kortlægning af jordforurening og grænseværdier for vand, jord og luft. Kriteriegruppen afsluttede sit arbejde i december 2004. På  baggrund af gruppens anbefalinger har miljøministeren nedsat en jordforureningsgruppe, som ser nærmere på kortlægning og jordflytning med henblik på afrapportering i december 2005. Kommunalreformen Regionerne overtager den 1. januar 2007 stort set alle amternes jordforureningsopgaver. På- budskompetencen for  visse større virksomheder overføres dog til staten, og nogle meget bor gernære opgaver overføres til kommunerne, herunder opgaver i forbindelse med jordfly   t- ninger og i et vist omfang byggeri m.v. på kor tlagte arealer. Desuden får miljøministeren hjemmel til i særlige tilfælde at pålægge et regionsråd at gennemføre undersøgelses - og af- værg  eforanstaltninger. Pind 4: Trafikplanlægning og kollektiv trafik Trafikplanlægning Amter og kommuner bliver typisk ikke direkte inddraget i udarbejdelsen af statslige planer for at reducere et givent miljøproblem (f.eks. handlingsplan for at reducere CO2 eller strategi for at reducere vejstøj), ligesom de typisk heller ikke får tildelt økonomiske midler øremærket til at opfylde eventuelle statslige mål formuleret i disse planer. Amter og kommuner har dog ofte en central rolle i at opfylde de statslige målsætninger, fx i forbindelse med reduktion af ve   j- støj. Amternes og kommunernes rolle udmøntes nærmere i regionplaner o g kommuneplaner. Kommuner har et medansvar for at forebygge og reducere miljøbelastningen fra trafikken via kommuneplanlægningen. I kommuneplanlægningen skal kommunerne arbejde for formålsb e- stemmelsen i miljøbeskyttelsesloven og planloven opfyldes, herund er forebygge forurening fra luft og støjulemper. En begrænsning af de trafikskabte miljøproblemer betragtes som en af de væsentlige opgaver for den fortsatte vedligeholdelse og ajourføring af kommuneplanerne. Kommunerne har således mulighed for at arbejde  med trafik og miljø som tema i kommun e- planen, og en stor del af kommunerne har udarbejdet en trafik- og miljøhandlingsplan. Når det gælder den mere konkrete planlægning fremgår det af planloven, at en lokalplan kun må u d- lægge støjbelastede arealer til støj følsom anvendelse, hvis planen kan sikre den fremtidige a n- vendelse mod stø jgener. Kommunernes rolle fremgår endvidere af regeringens  Strategi for begrænsning af vejstøj    fra 2003. Denne tager udgangspunkt i den eksisterende opgavefordeling, således at inds atsen på de kommunale veje, er de kommunale vejmyndigheders ansvar. Endvidere følger det af støjbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 754 af 25. august 2001), at kommunerne i større sammenhængende byområder fra 2007 -8 skal stå for kortlægning af st   ø- jen fra veje, jernbaner, lufthavne og visse virksomheder og deltage i kortlægningen af støj fra større veje, større jernbaner og større lufthavne udenfor større byområder. Kommunerne og øvrige ansvarlige myndigheder vil efterfølgende skulle udarbejde støjhandlings   planer, der sig- ter på at forebygge og reducere ekstern støj.

5 Kommunalreformen Den 17. juni 2005 vedtoges lov nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af planloven (udmøn   t- ning af kommunalreformen). Det fremgår af §11e, stk. 1, nr. 9, at ”kommuneplanen skal le  d- sages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om kommuneplanens samme   n- hæng med den statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service." Pind 5: Virksomheds- og Miljøkontrol vedr. f.eks. vand -, luft- og jordforurening Ifølge miljøbeskyttelsesloven er kommuner og amter ansvarlige for tilsyn med, at loven og regler udstedt i medfør af loven overholdes, samt at påbud og forbud efterkommes, og at vi  l- kår fastsat i forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes. Mil jøbeskyttelsesloven fastlægger ikke nærmere retningslinjer for tilsynet, men tilsynspligten indebærer, at tilsyn s- myndighederne til stadighed skal have kendskab til de potentielle forureningskilder, der er i området, og skal tilrettelægge tilsynet efter, hv   ad myndigheden skønner er nødvendigt for at føre effektiv kontrol med den enkelte virksomhed eller installation. Der er i juni 2005 indgået en aftale mellem KL og Miljøministeriet om minimumsfrekvenser for tilsyn. Miljøstyrelsen har udgivet en række vejle   dninger om tilsynet med virksomheder, senest vej- ledning om differentieret tilsyn (nr. 6, 2004) samt en vejledning om håndhævelse (nr. 12, 1992), som er under revision. Der kan endvidere henvises til de årlige tilsynsberetninger, som indeholder kvantitative data om tilsynet. Kommunalreformen Med vedtagelsen af lov nr. 569 af 24. juni 2005 om ændring af lov om miljøbeskyttelse (u   d- møntning af kommunalreformen) flyttes hovedparten af amternes tilsyn med virksomheder til kommunerne fra den 1. januar 2007. Miljøministeren bliver dog tilsynsmyndighed for de l i- stevirksomheder, som ministeren bliver godkendelsesmyndighed for (i størrelsesorden ca. 235 virksomheder). Den nærmere fordeling vil blive fastlagt ved en revision af godkendelsesb  e- kentgørelsen. Ministeren b liver endvidere tilsynsmyndighed for alle kommunale spildevands- udledninger samt de kommunale affaldshåndteringsanlæg, som vurderes at have et væsentligt forureningspotentiale (sidstnævnte fastlægges ligeledes ved bekendtgørelse). Ministerens b e- føjelser for ventes delegeret til en styrelse. Endelig udvides ministerens call-in adgang, hvoref- ter ministeren under nærmere angivne betingelser kan overtage godkendelses  - og tilsynskom- petencen (nye bestemmelser i lovens § 82, stk. 2 og 3). Pind 6: El- og varmeforsyning samt energibesparelser Lov om varmeforsyning Det følger af varmeforsyningslovens bestemmelser, at det påhviler kommunalbestyrelsen, i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter, at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen, herunder drage omsorg for, at der udarbejdes projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen godkender projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende a n- læg. Kommunalbes  tyrelserne kan endvidere udstede en række forskellige pålæg til varm epro- ducenter og varmeforbrugere. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at følge udviklingen i tilslutning til den kollektive va r- meforsyning, og til hvert andet år modtage indberetning he rom fra de kollektive varmeforsy- ningsselskaber, er ophævet pr. 1. april 2004.

6 Kommunalreformen Kommunalreformen vil ikke medføre ændringer i kommunernes bidrag til opfyldelse af de overordnede miljømå  lsætninger i varmeforsyningsloven. Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger Folketinget har i juni 2005 vedtaget lov om energibesparelser i bygninger. Den erstatter pr. 1. januar 2006 den gældende lov om fremme af energi  - og vandbesparelser i bygninger. I følge den ny lov skal alle større byg ninger, herunder kommunale og amtskommunale bygninger, energimærkes regelmæssigt, og energimærkerne skal være offentligt tilgængelige. Samtidig skal der ske et løbende eftersyn af kedler og ventilationsanlæg. I den politiske aftale af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats er det aftalt, at ministeren i forbindelse med implementeringen af loven vil fastsætte hyppigheden af den r  e- gelmæssige mærkning af større bygninger til makismalt 5 år, samt sikre en regelmæssig mærkning af alle offentlige byg  ninger, herunder kommunale og amtskommunale bygninger, uanset størrelse. Kommunalreformen Den nye lov om fremme af energibesparelser i bygninger er tilpasset kommunalreformen, idet kravene til energimærkninger og eftersyn samt transport  - og energiministerens bemyndigelser til at fastsætte yderligere regler er ens for alle typer af offentlige bygninger. I bemærkningerne til lovforslaget er det endvidere nævnt, at de specielle krav om regelmæssig energimærkning og offentliggørelsen for offentlige bygninger  ejet af staten, kommuner og amter efter kommu- nalreformen også vil gælde for de kommende regioner. Energieffektive indkøb og realisering af energibesparelser I henhold til den politiske aftale af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats vil transport- og energiministeren indlede drøftelser med kommuner og regioner om, at de skal leve op til de samme krav om energieffektive indkøb og realisering af energibesparelser, med op til 5 års tilbagebetalingstid, som i foråret 2005 er fastsat for de statsli  ge institutioner. Kommunalreformen Drøftelserne med de kommunale parter om energieffektive indkøb vil ske på grundlag af den nye kommunale struktur. Byggeloven Erhvervs- og Byggestyrelsen har med hjemmel i byggeloven udsendt nye energibestemmel- ser, der træder i kraft den 1. januar 2006. Bestemmelserne implementerer artiklerne 3, 4, 5 og 6 i direktiv 2002/91 om bygningers energimæssige ydeevne. Bestemmelserne forventes at r  e- sultere i, at energiforbruget i nybyggeri reduceres med 25 -30 pct. i forhold til bygninger op- ført efter de nugældende bestemmelser. Herudover indeholder de nye bestemmelser også krav om gennemførelse af energibesparelser i forbindelse med væsentlige vedligeholdelsesarbe   j- der. Endelig indføres der nye lavenergiklasser, der er bygninger me d et energiforbrug på he n- holdsvis 75 pct. og 50 pct. af forbruget i bygninger, der opfylder mindstekravene i byggelovs- bestemmelserne. Alle nye bygninger skal energimærkes for at sikre, at de opfylder beste  m- melserne. Kommunalrefomen

7 I orienteringen af 2000 nævnes muligheden af ny lovgivning vedrørende solvarmepligt. Det kan oplyses, at der i den mellemliggende periode blev vedtaget en sådan lovgivning, men at samme lov ikke nåede at træde i kraft før et nyt flertal i Folketinget ophævede loven. Pind 7: Fød evarer, herunder i institutioner Amterne deltager i gennemførelsen af Fødevareministeriets miljøvenlige jordbrugsforanstal   t- ninger (MVJ). Amterne har ikke et formelt ansvar i ordningen, men amternes deltagelse er en afgørende faktor for, at MVJ -ordningens målsætninger kan indfries. Hvad angår fødevarer i institutioner, stiller fødevarelovgivningen ikke særlige krav til ko m- munale og amtskommunale institutioner, der driver fødevarevirksomhed. Det følger af fød   e- varelovgivningen, at offentlige køkkener skal opf ylde præcis de samme krav til indretning og drift som private. Pind 8 - Byøkologiske tiltag Byggeloven skal bl.a. varetage sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn samt fremme fora  n- staltninger, som kan modvirke unødvendigt ressource - og råstofforbrug ved by ggeri. Med hjemmel i byggeloven er en række bestemmelser, der skal varetage disse byøkologiske he   n- syn, indført i de to gældende bygningsreglementer. Kommunerne administrerer byggeloven i forbindelse med byggesagsbehandling af nybyggeri og væsentlige ændrin ger i eksisterende byggeri. I byfornyelsesloven fra 2003 indgår målet om en miljømæssig bæredygtig udvikling i byfo r- nyelsen ikke længere som et særskilt krav, idet den nye hovedlov ikke har byøkologiske fo r- anstaltninger som et selvstændigt indsatsområde.    Baggrunden herfor er, at det efter den nye hovedlov forudsættes, at miljø   - og energimæssige overvejelser indgår som en naturlig del af den kommunale planlægning, som en generel foranstaltning, der ikke kræver særskilt regul e- ring. Det er kommunerne, som administrerer loven. Planloven har bl.a. til formål at medvirke til, at samfundsudviklingen kan ske på et bæredy g- tigt grundlag, og kommunerne har bl.a. gennem lokalplanlægningen muligheder for at prior  i- tere byøkologiske hensyn. Kommunalreformen Kommunalreformen medfører ikke ændringer i hverken planloven, byggeloven eller byforn   y- elsesloven vedrørende byøkologiske tiltag. Pind 9 –  Uddannelse / information på miljøområdet Den formelle undervisning om miljøforhold gives inden for rammerne af det danske udda n- nelsessystem. Med handlingsplanen ”Det grønne islæt” i uddannelserne, der blev introduceret i 1993 af undervisningsministeren, blev der fokuseret på de tværfaglige aspekter, som netop miljøundervisning er et godt eksempel på, og denne filosofi er stadig anve  ndelig såvel i grund- og ungdomsuddannelserne som i erhvervsuddannelserne. Nyere uddannelsesbekendt- gørelser på Undervisningsministeriets område indeholder regler om, at aspekter, der kan b   i- drage til at øge deltagernes miljøbevidsthed, inddrages i relevante   sammenhænge. Dette gæ l- der også uddannelser, der udbydes på amtskommunale uddannelsesinstitutioner, f.eks. almen voksenuddannelse, hvor amtsrådet fører tilsyn med undervisningen.

8 I regeringsgrundlaget fra foråret 2005 er der sat fokus på faglighed og især på vigtigheden af udbredt kendskab til naturfag. Undervisningsministeriet betragter tilstrækkelig faglig viden om naturfag som forudsætning for at forstå baggrunden for de vigtigste processer i naturen. Uddannelse for bæredygtig udvikling skal være med ti l at sikre, at alle danskere har tilstræ  k- kelige kundskaber og færdigheder til, at de kan deltage aktivt i den demokratiske debat om fordeling af verdens ressourcer. Ordningerne vedrørende naturskoler og naturvejledere, som administreres i Miljøministeriet   i samarbejde med Friluftsrådet, er tilbud til amter og kommuner. En stor del af dem deltager a l- lerede i disse ordninger og har oprettet naturskoler og ansat naturvejledere. Information til borgerne om lokale miljøforhold er amters og kommuners ansvar. Kommunalreformen Efter kommunalreformen er information om lokale forhold alene kommunernes ansvar. Pind 10: Grønne regnskaber Efter ændringen af reglerne om grønne regnskaber i 2002 er ca. 1000 listevirksomheder pli   g- tige til årligt at udarbejde et grønt re  gnskab, og tilsynsmyndigheden er, jf. miljøbeskyttelse s- lovens § 35a, pligtig til at afgive en udtalelse til det enkelte regnskab, som sendes til virksom- heden. Herefter skal virksomheden sende regnskab og udtalelse til Erhvervs- og Selskabssty- relsen, der offentliggør regnskabet sammen med udtalelsen. Kompetencen følger den ford  e- ling, der er fastsat i listerne over godkendelsespligtig virksomhed. I det omfang kommuner eller amter selv driver regnskabspligtige virksomheder, f.eks. inden for affaldshåndtering , skal myndigheden selvfølgelig selv udarbejde et grønt regnskab. Kommunalreformen I forbindelse med kommunalreformen forventes omkring 235 listevirksomheder at overgå til staten. Hovedparten af disse virksomheder har pligt til at udarbejde grønt regnskab , og pligten til at afgive udtalelse til regnskaberne overgår i disse tilfælde til staten. Den endelige fordeling af listevirksomhederne vil blive fastsat ved en revision af godkendelsesbekendtgørelsen med efterfølgende konsekvensrettelser i bekendtgørelse  n om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Pind 11: Indkøbspolitik og leverandørkrav f.eks. ved udliciteringer Alle offentlige myndigheder har, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 6, pligt til at virke for lovens formål ved anlæg og dr   ift af offentlige virksomheder samt ved indkøb og forbrug. I 1998 indgik Miljøministeren en frivillig aftale med Amtsrådsforeningen, KL og Københavns og Frederiksberg kommuner med basis i cirkulære til statslige myndigheder fra 1995 om mi  l- jø - og energihensyn ved indkøb, om at: - alle amter og kommuner udarbejder en grøn indkøbspolitik - amternes og kommunernes indkøbspolitik indeholder mål og kriterier for, hvordan miljø nsyn kan inddrages ved indkøb, samt at - samarbejde, hvor det kan fremme dem kommunale indkøbspolitik, herunder den grønne indkøbspolitik

9 I den anledning blev der udpeget en række indkøbsområder, hvor kommunerne og amterne   forpligtede sig til via aftalen at handle grønt. Aftalen blev udvidet i 2002 med en beslutning om at nedsætte et ”Panel f   or miljøbevidste indkøb”. Indkøbspa nelet² skal virke indtil udgan- gen af 2005 og  har til opgave at fremme miljøbevidste indkøb, såvel i den offentlige sektor som i den private sektor. Indkøbspanelet består af 10 medlemmer, der repræsenterer både offentli ge og private indkø- bere samt virksomheder. I 2000 blev der gennemført en statusundersøgelse på grønne indkøb i kommuner og amter, der viste at langt fra alle offentlige institutioner har en grøn indkøbspolitik og inddrager miljøhe   n- syn ved indkøb. Der er  ikke i aftalen taget stilling til, hvad der skal ske med amternes pligter, når Kommunalreformen træder i kraft, men Indkøbspanelet tager hensyn til reformen i dets arbejde. EU har vedtaget to udbudsdirektiver: 2004/17/EF³ for forsyningsvirksomheder, og 2004/18/EF⁴ for den offentlige sektor. I Kommissionens håndbog ”Buying green”⁵ er mulig- hederne for bl.a. at bruge miljømærkekriterier i udbudsforretninger forklaret. Håndbogen sp e- cificerer bl.a.: ”  De underliggende tekniske specifikationer for miljømærker k   an vise sig at være meget nyttige ved udarbejdelsen af tekniske specifikationer. Det er dog ikke tilladt at kræve, at tilbudsgiverne er registreret i overensstemmelse med en miljømærkningsor dning.” Pind 12 - Natur- og Landskabsplanlægning Natur- og landskabsplanlægning er en del af regionplanlægningen, og amterne har herved medansvar for, at overordnede politiske målsætninger indfries. Det er fastlagt i planlovens § 6, hvad regionplanen som minimum skal indeholde retningslini- er for, herunder for emner i relation til natur- og landskab. Eksempelvis skal regionplanerne indeholde afgrænsningen af Internationale Naturbeskyttelsesområder og retningslinjer for b   e- liggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder. I ”Overblik over statslige inte resser i regionplanrevision 2005” er sammenfattet de nationale mål for natur og landskab samt andre nationale mål, som staten vil lægge til grund for sin gennemgang af forslagene til planrevisionerne. Overblikkets afsnit vedrørende natur - og land- skabsplanlægning fokuserer særligt på arealanvendelsen, da mange natur - og miljøproblemer stammer fra den måde, vi bruger arealerne på. Amter og kommuner skal virke for deres respektive planer (planlovens §§ 9 og 12). Det har bl.a. betydning for amternes administration af en række bestemmelser i naturbeskyttelsesl  o- ven. 2 Hjemmeside: www.indkoebspanel.dk 3 Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om  samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge - og anlægskontra  kter 4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangs måderne ved indgåelse af kontrakter af offentlige vareindkøbskontrakter, offfentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge - og anlægsko  n- trakter 5 Buying Green –  A Handbook on Environmental Public Procurement. EC. 2004.

10 For naturgenopretning udført af amterne afgives en særlig årlig beretning til Skov - og Natur- styrelsen. Med miljømålsloven blev der i 2003 indført et særligt krav om naturplanlægning i de udpeg e- de internationale naturbeskyttelsesområder, Natura 2000 -planlægningen, som forestås af a   m- terne.  Planlægningen skal sikre, at der sker en analyse af det enkelte områdes tilstand og tru   s- ler, og at der fastsættes mål for det enkelte område og udarbejdelse af et bindende indsats- program. Natura 2000-planlægningen er bindende for myndighederne i deres øvrige myndi   g- hedsudøvelse, og indsatsprogrammet skal iværksættes. Kommunalreformen Efter kommunalreformen er det kommunerne, som skal varetage amternes opgaver i relation natur- og landskabsplanlænging. Planlovens § 11 viser de emner, som kommuneplanen skal indeholde retningslinier for, herunder varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresser og sikring af landskabelige bevaringsværdier. Miljøministeren skal efter loven    hvert 4. år offentliggøre en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen. Hermed lovfæstes den faste pra k- sis om, at miljøministeriet har udsendt en statslig udmelding til regionplanrevisionen, idet den nye oversigt dog vil vedrøre kommuneplan lægningen og ikke som hidtil regionplanlægni n- gen. Det vil fortsat fremgå af planloven, at kommunerne skal virke for kommuneplanens genne m- førelse. Med kommunalreformen ændres arbejdsdelingen, således at staten skal udarbejde Natura 2000 - planer, mens kommunerne skal udarbejde handleplaner til gennemførsel af planerne og stå for den konkrete udmøntning overfor lodsejerne. Pind 13 - Miljøaspekter i region - og kommuneplanlægning Af planloven fremgår det, at den fysiske planlægning skal forene de samfundsmæs sige inte- resser i arealanvendelsen og medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudvi k- lingen kan ske på et bæredygtigt grundlag. Region   - og kommuneplanlægningen skal særligt medvirke til at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymil  jøer og landskaber, at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur - og landskabsressource, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningen. Da mange miljøprobl emer stammer fra den måde vi bruger arealerne på, er den fysiske pla  n- lægning et vigtigt element i miljøpolitikken både for så vidt angår arealanvendelsen i det åbne land, og for indretningen af vores byer. Amterne forestår regionplanlægningen og kommuner   ne kommuneplanlægningen. Regionplaner skal revideres hvert fjerde år. Hvert fjerde år skal revisionsbehovet af komm  u- neplanen vurderes. Mht. særlige kontrolfunktioner skal amterne tilse, at kommuneplanlægningen ikke er i strid med gældende regionplanbeste  mmelser.

11 Kommunalreformen Planlovens formål ændres ikke med kommunalreformen, og de ovenfor nævnte mål med pla n- lægningen er derfor fortsat gældende. Efter kommunalreformen nedlægges amterne, og fem nye regioner skal udarbejde regionale udviklingsplaner. De regionale udviklingsplaner skal beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionernes byer, landdistrikter og udkant sområ- der samt for natur og miljø, erhverv, beskæftigelse, uddannelse og kultur. De regionale udvi   k- lingsplaner skal udarbejdes efter hvert valg. Kommunerne udarbejder kommuneplaner, som helt eller delvis revideres hvert fjerde år. Kommuneplanerne må ikke stride mod de regionale udviklingsplaner og overordnede statslige planer. Pind 14 - Borgerinddragelse i det lokale miljøarbejde Planlovens formålsparagraf omfatter at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet, og loven fastlægger tidspunkter i planlægningsprocessen, hvor inddr a- gelse skal foregå. Amtsråd og kommunalbestyrelser skal som minimum hvert fjerde år    frem- lægge en strategi for deres lokale Agenda 21  -arbejde. Loven tilsigter at fremme det lokale Agenda 21-arbejde, som er kendetegnet ved borgerdeltagelse i en lang række projekter, hvo  r- af størstedelen har et miljømæssigt indhold. Inden for lokal Agenda 21 og miljøområdet i ø   v- rigt anbefales amter og kommuner generelt at inddrage befolkningen i vidt omfang. Der er in- gen præcise krav hertil, men mange amter og kommuner har gennem de senere år udviklet og intensiveret den frivillige inddragelse. Herudover er der på en række specifikke områder pligt til at inddrage borgerne i kommuners og amters sagsbehandling samt i forbindelse med forskellige sektorplaner. Kommunalreformen Efter kommunalreformen skal offentligheden fortsat inddrages i videst muligt omfang i plan- lægningsarbejdet som følge af planlovens formålsparagraf. Kommunalbestyrelser skal fortsat vedtage og offentliggøre en lokal Agenda 21 -strategi hvert fjerde år. Strategien skal bl.a. i n- deholde kommunalbestyrelsens politiske målsætninger om, hvorledes ma   n agter at inddrage befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde. Ligeledes skal de kommende regionsråd redegøre for deres lokal Agenda 21  -strategi hvert fjerde år med oply sninger om, hvordan offentligheden vil blive inddraget i arbejdet.