J.nr. SN 2001-401-1412 Den 20. juni 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 121 stillet af Folketingets Miljø - og Planlægningsu   d- valg Spørgsmål 121 Formålet med bioanlægget er at reducere landbrugets nitrat og fosforudledning. V il en sådan reduktion give basis for at øge antallet af dyreenheder og dermed give mulighed for at udvide antallet af svin? Svar Tilladelse til afbrænding af fiberfraktionen giver landmænd, der afsætter husdyrgødning til biogasanlæg, mulighed for – inden for rammerne af de gældende harmonikrav og den gældende miljøregulering i øvrigt - at imødekomme miljøkrav om reduktion af fosforoverskud i forbindelse med udvidelse af det enkelte husdyrbrug. Samtidig vil de kunne tilføre markerne en begrænset mængde sup   plerende handelsgødnings kvælstof til erstatning for en del af den kvælstofmængde, som afbrændes med fiberfraktionen. Dette sker sammen med, at miljøpåvirkningen reduceres gennem en nedgang i fosforoverskuddet og en mindre r e- duktion af nitratudvaskningen. Harmonikravet, som er fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsen, angiver hvor meget husdyrgødning målt i dyreenheder pr. ha, der må udbringes på en landbrugsbedrift. Efter gældende regler kan en bedrift, der har større mængde husdyrgødning, end der må udbri   nges på bedriftens areal, opfylde harmonibe- stemmelsen ved at lave skriftlige aftale, der sikrer, at overskydende gødning enten afsættes til en anden landmand med overskydende harmoniareal (f.eks. plantebrug) eller til biogasanlæg, fællesanlæg eller forarbejdningsanlæg. Det forudsættes, at der indgås skriftlig aftale om afsætning af gødningen fra de nævnte anlæg til anden ejendom, og at den afsatte gødning herefter indgår i gødningsregnskabet for den modtagne ejendom. Med tilladelse til afbrænding af en del  af husdyrgødningen vil kvælstofindholdet i den afbrændte gødning tabes og derfor ikke skulle indgå i et gødningsregnskab. Dermed frigives harmoniareal, som kan give b a- sis for at øge antallet af dyreenheder, svarende til kvælstofmængden i gødningen, der af brændes. I hvi l- ket omfang en sådan udvidelse kan gennemføres, afhænger af om udvidelsen medfører merforurening, som enten reguleres efter reglerne om miljøgodkendelse efter kap. 5 i miljøbeskyttelsesloven, reglerne om lokalisering i husdyrgødningsbekendtgø  relsen  eller reglerne i planloven om VVM.
2