DEPARTEMENTET J.nr. 2001-401-1305 Den 15. marts 2005 Miljøministerens foreløbige svar på spørgsmål 11 stillet af Folketingets Miljø - og Planlægning  s- udvalg (MPU alm. del) Spørgsmål 11 Ministeren bedes oplyse, hvilke samfundsøkonomiske anal yser der er gennemført vedrørende dansk husdyrproduktion, konklusionerne af disse samt oplyse, hvordan eksterne omkostninger i form af naturforarmning, lugtgener, eutrofiering, forsuringsskader på ejendom, konsekvenser m.v. er indregnet. Svar Der er tale om et omfattende spørgsmål, som ikke med den relativt korte tid til rådi   g- hed kan besvares fyldestgørende. Der kan umiddelbart alene peges et par samfund s- økonomiske analyser, der relaterer sig til spørgsmålet. I Wilhjelmudvalgets rapport ”En rig natur i e t rigt samfund” fra 2001 blev det fas t- slået,  at  ”for  at  sikre  det  mest  hensigtsmæssige  beslutningsgrundlag  i  forbindelse med prioriteringer på na turområdet bør det forsøges at tilvejebringe økonomiske re g- nestykker, der ud over direkte og indirekte omkostninger ideelt set også indeholder opgørelser af direkte og indirekte gevinster ved initiativer på naturområdet. I de ti   l- fælde hvor en omkostning eller en  gevinst på naturområdet ikke kan indgå i  regn e- stykket med en talværdi   – tning ikke har været m  u- lig, bør den beskrives og ad den vej indgå i den samlede afve  jning.” Det  er  velkendt,  at  netop  værdisætning  af  naturforarmning,  lugtgener,  eutrofiering osv.  er  vanskelig  og  kun  gennemført  i  begrænset  omfang  i  Danmark.  Alligevel  har det gennem de senere år flere gange været forsøgt at gennemføre samfundsøkonom i- ske analyser af projekter, hvor naturen og miljøet skulle have et løft, og hvor en del af prisen har været ekstensivering af landbrugsdrift. Eksempelvis ”Skjernå  -regnestykket”  som også er gengivet i Wilhjelmudvalgets ra p- port  fra  2001.  Her  fremgår  det,  at  projektets  natur -  og  miljømæssige  og  rekreative gevinster selv ved en høj diskonteringsrate er så betydelige, at de opvejer omkostni  n- gerne forbundet med projektudgifter, nedlæg  gelse af landbrug og dambrug samt re- duceret jordrente for landbrug. Skjernå -projektet beskrives i Wilhjelmudvalgets rap- port som et projekt, hvor det er rimeligt at gå ud fra, at det en positiv værdi for sa   m- fundet.  Eksemplet  antyder  modsætningvis,  at  naturf  orarmning,  lugtgener,  eutrofie-

2 ring osv. kan udgøre betydelige værdier, som kan tabes i forbindelse med en uhe   n- sigtsmæssig udvikling af husdyrproduktionen. I  2003  blev  der  på  AKF -forlaget  udgivet  rapporten:  ”Værdien  af  gener  forbundet med  at  bo  i  nærheden    af  en  svinebedrift  –  værdisætning  ved  hjælp  af  husprismet o- den”. Der er ikke tale om en egentlig samfundsøkonomisk analyse, men dog en an  a- lyse med resultater af væsentlig betydning i relation til udvalgets spørgsmål. Proje k- tets resultater viser, at et gennemsnitshus i de udvalgte områder, alt andet lige, han d- les til en lavere pris, hvis antallet af svin inden for 500 meter af huset er højt. Huspr i- serne  i  Vestsjællands  Amt  og  Århus  Amt  påvirkes  således  signifikant  negativt  med en effekt på op til hhv. 0,13% o g 0,05% ved en procentvis stigning i antallet af svin opgjort i dyreenheder (DE). En kraftig intensivering af antallet af DE i et områder fra 50  DE  til  450  DE  medfører  en  reduktion  i  husprisen  på  op  til  24%  i  Vestsjællands Amt og op til 16% i Århus Amt, sv  arende til henholdsvis kr. 200.000 og kr. 125.000 for  et  gennemsnitshus.  Undersøgelsens  resultater  viser,  hvilken  værdi  husejere  ti   l- lægger beliggenheden i nærheden af en svinebedrift, dvs. hvilken betydning nærhed til en svinebedrift har på huspriserne. De n estimerede værdi dækker kun over værd i- en  af  de  gener,  der  opleves  af  ejere  af  huse  beliggende  i  umiddelbar  nærhed  af  en svinebedrift. Resultaterne er ikke en total samfundsøkonomisk værdi af samtlige g   e- ner  forbundet  med  svinebedrifter,  idet  effekter  som  ammoniaknedfald  i  sårbare  n a- turområder og nitratudvaskning til grundvandet ikke værdisættes. ”Sådanne såkaldte ikke-brugsværdier kan ikke værdisættes ved hjælp af husprismetoden”, som det he d- der i rapporten. Det skal endelig nævnes, at udvalget i juni 200  4 fik præsenteret to rapporter i relation til Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse 2004-2009, nem- lig:  ”Samfundsøkonomisk  analyse  af  sikringen  af  naturvenlig  drift  på  §3   -arealer  og naturskovsarealer”  fra  Danmarks  Miljøundersøgelser (november  2003)  og  ”Sa m- fundsøkonomisk   prioriteringsanalyse   af   retablering   af   yderligere   100.000   hektar vandløbsnære engarealer i danske ådale” fra Landbohøjskolen (december 2003). Di s- se  analyser  viste  blandt  andet,  at  omkostningen  til  sikring  af  naturpleje  af  godt 40.000  hektar  plejekrævende  §3  -arealer  i  habitatområder  kan  opgøres  til  107  mio. kroner pr. år, og at omkostningerne ved at genskabe yderligere 100.000 hektar van d- løbsnære  engarealer  vil  udgøre  mellem  274  og  385  mio.  kr.  ekskl.  plejeomkos tnin- ger. Af rapporten fra Danmarks Miljøundersøgelser fremgår det blandt andet o   gså, at eksistensværdien af gunstigt plejede §3  - og Natura 2000 områder groft skønnes til en årlig værdi på mellem kr. 1.600 og 16.000 pr. ha. I  forbindelse  med  forarbejderne  til  Vandmiljøplan  III  udarbejdede  FødevareØkon o- misk Institut i 2004 rapporten: ”Omkostninger ved reduktion af landbrugets næring   s- stoftab til vandmiljøet”. Heraf fremgår blandt andet, at der med de udførte analyser er taget et stort skridt i retning af miljøøkonomi  ske analyser, der dækker hele kæden fra bedriften til effekten i vandmiljøet for både kvælstof og fosfor.