J.nr. M 3034-0036
Den 19. maj 2005
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 108 (alm. del) stillet af Folketi n-
gets Miljø - og Planlægningsudvalg den 6. maj 2005.
Spørgsmål nr. 108:
I en pressemeddelelse udsendt den 3. maj 2005 siger ministeren bl.a.: »I n-
derne er ikke i tvivl om, at det er Danmarks klare holdning, at skibet ikke skal
hugges op på en strand i Indien. Men desværre kan vi ikke bruge Basel-
konventionen til at kræve affaldet retur. Og vi kan heller ikke bruge den til at
tvinge inderne til at dele vores opfattelse. Efter indernes opfattelse handler
sagen alene om, hvorvidt deres nationale lovgivning bliver overholdt, og da vi
ikke kan diktere, hvordan Indien håndhæver egen lovgivning, er Danmarks
eneste handlemulighed at appellere politisk til inderne. Det gjorde jeg med
brevet til min kollega, jeg gjorde det på mødet med hans viceminister i New
York, og den danske ambassade i Delhi har efterfølgende flere gange gent a-
get de danske synspunkter overfor de indiske myndigheder«. Kan ministeren
bekræfte, at Danmark (og Indien) har mulighed for at indbringe tvisten for B a-
selkonventionens »Compliance Committee« med henblik på at få afklaret
uenighederne omkring skibets klassificering i forhold til Baselkonventionen?
Svar:
Danmark har mulighed for at indbringe sagen for compliance komiteen.
Jeg må dog henvise til mit svar på spørgsmål 93 for en gennemgang af reg-
lerne for compliance komiteens arbejde, hvor det også fremgår hvilke be-
grænsninger, der følger heraf.