J.nr. M 3034-0036
Den 19. maj 2005
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 106 (alm. del) stillet af Folketi n-
gets Miljø - og Planlægningsudvalg den 6. maj 2005.
Spørgsmål nr. 106:
Ministeren bedes kommentere analyse af den indiske miljøministers brev,
udarbejdet af Basel Action Network den 3. maj 2005 (vedlagt).
Svar:
Mange af de synspunkter, som Basel Action Network (BAN) fremkommer
med i analysen, er allerede reflekteret i mit brev til den indiske minister af 15.
april 2005. Heri skriver jeg, at Danmark betragter skibet som affald, da skibet
er sejlet direkte til den indiske ophugningsstrand, og at Danmark betragter
skibet som farligt affald på grund af tilstedeværelsen af asbest. Jeg pointerer
også, at Danmark betragter eksporten af skibet til Indien som illegal trafik i
henhold til Basel Konventionens art. 9, da der ikke er sket anmeldelse efter
reglerne herom. Jeg skal for god ordens skyld tilføje, at hvis der var sket
anmeldelse af eksporten af skibet i henhold til EUs Transportforordning
(som implementerer Basel Konventionen i EU), var denne ikke blevet imø-
dekommet, da eksport af farligt affald efter forordningen ikke må ske til ikke-
OECD-lande.
Jeg er således enig i store dele af de juridiske forudsætninger for analysen.
Jeg er også enig med BAN i, at Indien burde være forpligtet til at acceptere
de danske afgørelser vedrørende skibet, og dermed også betragte skibet
som affald.
Men den indiske regering har altså vurderet, at skibet ikke er affald, når det i
det konkrete tilfælde kan sejle for egen kraft, og derfor føler den indiske r e-
gering sig ej heller forpligtet til at forfølge denne sag i henhold til Basel Ko n-
ventionen.
Som jeg tidligere har udtalt, kommer de international regler således til kort i
de sager, hvor der er sket eksport af affaldet uden overholdelse af anmelde-