J.nr. M 3034-0036
Den 19. maj 2005
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 102 (alm. del) stillet af Folketi n-
gets Miljø - og Planlægningsudvalg den 6. maj 2005.
Spørgsmål nr. 102:
Den indiske miljøminister skriver i sit brev af 28. ap ril 2005 (modtaget i det
danske miljøministerium den 3. maj 2005) både at han har besluttet, at »M/F
Frederik IX« ikke kan klassificeres som affald under artikel 2.1 i Baselkonve n-
tionen, og at Indien har kapacitet til at bortskaffe skibet (som affald) på for-
svarlig vis. Baselkonventionens artikel 2.1 siger klart, at affald er stoffer eller
genstande der bortskaffes, skal bortskaffes eller som kræves bortskaffet u n-
der national lovgivning. Er ministeren enig i, at den indiske minister modsiger
sig selv, og at skibet er affald under Baselkonventionen?
Svar:
Som jeg forstår spørgsmålet, stilles der dels spørgsmål om, hvorvidt den i n-
diske miljøminister modsiger sig selv i dennes brev af 28. april 2005, og
hvorvidt jeg mener, at skibet Kong Frederik IX må betragtes som affald i
henhold til Basel Konventionen.
Som jeg også har fremført i brevet til den indiske minister mener jeg, at
Kong Frederik må betragtes som affald i henhold til Basel Konventionen.
Den indiske minister behandler flere emner i sit brev, både de indiske regler
om håndtering af farligt affald og hvorvidt de betragter Kong Frederik som
affald i henhold til definitionen i Basel Konventionen. Håndteringen af disse
emner i et og samme brev kunne tyde på, at de indiske myndigheder i denne
sag har forsøgt at anvende flere synspunkter i deres argumentation for, at
skibet ikke er affald.