J. NR. 2004-8047-5 LIB M   I   N   I   S   T   E   R   I   E   T N     O     T     A     T 28. februar 2005 Til ministeren Tale i forbindelse med samråd i Folketingets Kulturudvalg den 2. marts 2005, Spm. G-H om udstilling i Kolding og arms- længdeprincip Kulturudvalget har med spørgsmålene G og H ønsket min vurdering af beslut- ningen i Kolding Kommunes Kulturudvalg i forbindelse med en ansøgning om økonomisk støtte til en udstilling på Koldinghus Museum om indvandreres liv i Danmark. Med spørgsmål G ønsker kulturudvalget min vurdering af Kolding Kommunes Kulturudvalgs beslutning i sagen, som er omtalt i en række artikler i pressen. I  spørgsmål  H  ønskes  med  udgangspunkt  i  spørgsmål  G  min  holdning  til, hvorledes  armslængdeprincippet  sikres  opretholdt,  hvis  den  foreslåede  kom- munalreform  på  kulturområdet  gennemføres.  Herunder  om  jeg  vil  indskrive armslængdeprincippet som en del af grundlaget for den kommende reform. Lad mig foretage en samlet besvarelse af disse spørgsmål. De gældende principper for organiseringen af forholdet mellem stat og kunstliv bygger i Danmark på armslængdeprincippet. Principperne bag en sådan organi- sering af forholdet mellem stat og kunstliv præger i øvrigt i overvejende grad kulturpolitikken i den vestlige verden. Der findes flere definitioner af armslængdeprincippet. Men jeg vil her henvise til den definition, som har dannet udgangspunkt for de senere års kulturpolitik, herunder i forbindelse med oprettelsen af Kunstrådet. Armslængdeprincippet betyder ifølge denne definition, at en række konkrete beslutninger om støtte til kunst og kultur træffes efter en særlig sagkyndig og ikke en politisk vurdering. Definitionen  siger,  at  det  er  konkrete  beslutninger,  der  skal  tages  efter  særlig sagkyndig vurdering. Omvendt har det politiske niveau – regering og Folketing – pligt til at gøre sig nogle tanker om, hvad en lov og dertil hørende bevilling, der bliver vedtaget, skal gå til. Det betyder ofte formulering af retningslinier, kriterier  og  krav  for  støttetildeling.  Politikerne  (eller  deres  embedsmænd)  må også  efterfølgende  kunne  føre  kontrol  med,  om  den  pågældende  bevilling faktisk er blevet brugt til de formål, som den var tiltænkt. Derfor må der nød- vendigvis være nogle rammelove eller andre retningslinier, inden for hvilke, de sagkyndige skal bevæge sig, når de træffer konkrete beslutninger.

-2- Med  dannelsen  af  Kunstrådet  videreførte  vi  de  tidligere  gældende  principper for  arbejdsdelingen  mellem  kulturministerens  og  de  udpegede  sagkyndige medlemmer af de faglige råd. De kunstfaglige medlemmer af Kunstrådet har således, inden for de politisk fastsatte rammer i kunststøttelovgivningen og på finansloven, det endelige administrative ansvar for forvaltningen af de offentli- ge støttemidler. Derved sikres kunstens autonomi og uafhængighed af staten på det indholdsmæssige område. Det er altså Kunstrådets opgave at afgøre, hvem eller hvad der skal have statslig støtte. Det er en del af de politiske rammer at fastlægge,  hvor  og  hvordan  armslængdeprincippet  skal  fungere.  Her  er  det blevet almindelig praksis, at dialogen mellem de kunstfaglige råd og det politi- ske system sker på baggrund af handlingsplaner, som rådene udarbejder. Det er i høj grad en balanceakt mellem på den ene side at stille politiske krav til rammer, formål mv. og på den anden side sikre, at konkrete beslutninger træf- fes  efter  en  sagkyndig  vurdering.  Det  er  vigtigt  også  fremover  at  værne  om denne balanceakt. Denne  beskrivelse  af  armslængdeprincippet  er  som nævnt en redegørelse for forholdet mellem stat og kunstliv.   Med hensyn til sagen i Kolding, skal jeg understrege, at jeg ikke kender til den konkrete sag udover den omtale af sagen, der har været i medierne.   Jeg  skal  samtidig  slå  fast,  at  vi i denne sag befinder os på et kommunalfuld- magtsområde,  som  er  karakteriseret  ved  fraværet  af  indholdsmæssige  regler.   Det er således op til den enkelte kommune at bestemme, hvordan de kommu- nale midler til kulturområdet skal bruges, når den yder tilskud efter kommunal- fuldmagten.  Det  er  helt  centralt  for  det  kommunale  selvstyre,  at  staten  ikke blander sig i kommunernes konkrete dispositioner, når kommunerne bevæger sig  inden  for  kommunalfuldmagtsområdet.  Man  kunne  næsten  fristes  til  at sammenligne  armslængdeprincippet  med  den  kommunale  frihed  til  at  træffe den type afgørelser selv.    Jeg  kan  ikke  gå  ind  i  en  konkret  vurdering  af,  om  kulturudvalget  i  Kolding Kommune i forbindelse med afgørelsen i den konkrete sag, hvor der - ud fra mediernes omtale af sagen - i forbindelse med et tilsagn om økonomisk støtte fra  kommunalbestyrelsens side er stillet nogle ret konkrete krav til projektets indhold. Men jeg er principielt af den holdning, at egentlig kunststøtte skal tildeles efter armslængdeprincippet, så der sikres en uvildig uddeling af offentlige tilskuds- midler. Det er i forlængelse heraf min opfattelse, at politikere bør være yderst tilbageholdende med at stille krav til det konkrete indhold af projekter. Kulturudvalget ønsker med spørgsmål H at få afklaret, hvordan armslængde- princippet  sikres  opretholdt,  når  den  foreslåede  kommunalreform  på  kultur- området gennemføres og om jeg vil være parat til at indskrive armslængdeprin- cippet som en del af grundlaget for den kommende reform.

-3- Jeg vil hertil sige, at regeringens forslag til omflytning af opgaver i forbindelse med  kommunalreformen  ikke  indebærer  ændringer  i  forhold  til  armslængde- princippet. Der sker primært en flytning af opgaver fra amterne til henholdsvis staten og kommunerne. Der sker ingen væsentlige ændringer i beslutningsgan- gene  i  den  forbindelse bortset fra, at det amtslige forvaltningsled fjernes. En egentlig  diskussion  af  armslængdeprincippet  i  den  forbindelse,  forekommer mig  ikke  så  relevant.  Jeg  har  derfor  ingen  planer  om  at  indskrive  yderligere betragtninger  om  armslængdeprincippet  som  led  i  den  kommende  reform. Muligheden for at etablere lokale musikudvalg, billedkunstråd m.v. opretholdes dog. Det er dog fortsat min opfattelse, at disse principper nødvendigvis må balance- res i forhold til det kommunale selvstyre. Jeg finder derfor ingen grund til, at staten skal begynde en egentlig lovregulering af den del af det kommunale kulturområde, der varetages i henhold til kommunalfuldmagten. Her skal der pr. definition være frie rammer for det kommunale selvstyre. Det er hele essen- sen i kommunestyret, at der er en vis frihed her. Med det nye Danmarkskort, med større og på mange måder mere slagkraftige kommuner, er der efter min mening mere end nogensinde et godt grundlag for både  arbejdsdeling  og  samarbejde  mellem  kommunerne  og  staten.  Kommu- nerne bliver både større og formentlig mere professionelle sagsparter, når den enkelte kommune varetager flere spørgsmål af samme karakter, end kommu- nerne gør i dag. Vi skal fortsætte med at sikre en lokal forankring af en række af  kulturinitiativerne,  og  jeg  er  fuld  af  fortrøstning  i  forhold  til,  at    de  kom- mende større kommuner vil  varetage opgaverne på kulturområdet på en god og balanceret måde.