Besvarelse af spørgsmål nr.  2 (Alm. del), som  Kommu- naludvalget har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 7. marts 2005 Spørgsmål  2: "Ministeren bedes kommentere rigsrevisors notat af 3. november 2004 om revisionsordningerne,  der  er  vedhæftet  henvendelsen  af  10.  november 2004  fra  Statsrevisorerne,  herunder  om  eventuelle  forskydninger  mellem den  statslige  og  den kommunale revision  på  baggr und  af  den kommende kommunalreform." Svar: Rigsrevisors  notat  til  statsrevisorerne  indeholder   efter  statsrevisorernes anmodning en kort beskrivelse af den statslige revision, hvor rigsrevisor har enekompetence, den kommunale revision og revisionen udfør t af de privat- praktiserende ved f.eks. selvejende institutioner m.v., der afsluttes med en sammenligning af revisionsordningernes ligheder og forskelle. Indenrigs- og Sundhedsministeriets finder, at en række  yderligere oplysnin- ger – både f or så vidt angå  r beskrivelsen i notatet af de generelle regler for den  kommunale  revision  og  beskrivelsen  af  revisionsordningen  i  Købe n- havns  Kommune  –  vil  kunne  supplere grundlaget  for  en  vurdering  af  ord- ningernes ligheder og forskelle, ligesom Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fundet anledning til at kommentere rigsrevisors vurdering af idealsitua- tionen med hensyn til uafhængigheden i offentlig revision. 1. De generelle regler for den kommunale revision 1.1. Om den kommunale revisions uafhængighed kan det  – ud over hvad der fremgår af rigsrevisors notat  – oplyses, at det er et grundlæggende krav efter almindelige kommunalretlige grundsætninger , at den kommunale revi- sion skal være uafhængig af kommunen for at kunne varetage sine opg a- ver. Kravet om den kommunale revisions uafhængighed indebærer, at revisi o- nens hovedopgave i forhold til kommunen skal være at udøve egentlig rev  i- sionsvirksomhed. Revisionen må således ikke deltage i eller tage meda  n- svar  for  beslutninger,  hvorved  revisionens  stilling  som  uafhængig  revis ion vil kunne bringes i fare, jf. den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 6. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 20. april 2005 Kontor: 1.k.kt. J.nr.: 2004-20141-13 Sagsbeh.: hbr

2 Kravet om revisionens uafhængighed  indebærer endvidere, at kommunal- bestyrelsen, dens udvalg og den kommunale forvaltning ikke kan øve ko n- kret  indflydelse  på  revisionens  tilrettelæg gelse  af  revisionsarbejdet,  jf.  ne- denfor. Antagelse  af  den  kommunale  revision  for  en  vis  kortere  periode  vil  som udgangspunkt  efter  almindelige  kommunalretlige  grundsætninger   være  i strid  med  kravet  om  uafhængighed.  Kravet  om  uafhængighed  indebærer såled es, at den kommunale revision kan antages enten for en tidsbegræ n- set periode, der er længere end to år, eller for en ubestemt periode.  Udbud af revisionsopgaven for en ubegrænset periode vil dog kunne være i strid med  EF’s  tjenesteydelsesdirektiv,  såfremt   revisionsopgaven  ikke  i  praksis udbydes inden for en periode af ca. fem år efter udbudet af revisi onen for en ubegrænset periode.  Udbud vil således i disse tilfælde skulle foretages ca. hvert femte år. Endvidere stilles der krav om, at den kommunale revision skal være perso- nelt og organisatorisk uafhængig af den kommune, hvis regnskab revisi o- nen  skal  revidere.  Kravet  om  uafhængighed  forudsætter  således,  at  den kommunale  revision  varetages  af  en  ekstern  revisor,  dvs.  en  revisor,  der ikke er en del af den kommunale forvaltning. Kravet om personel og orga- nisatorisk uafhængighed er ikke i sig selv til hinder for, at den kommunale revision varetages af en ekstern revisionsvirksomhed, i hvilken kommunen har indflydelse eller økonomisk interesse, forudsat at den ø  konomiske inte- resse er af indirekte karakter, og at indflydelsen ikke vedrører revisi onens tilrettelæggelse af revisionsarbejdet. 1. 2. Med hensyn til valg af revisor må det efter ministeriets opfattelse u n- derstreges,  at  den  kommunale  styrelseslovgivning  indeholder  en  række betin  gelser for kommunalbestyrelsens adgang til at antage den kommunale revision. Det følger således   af den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, at den kommunale revision, som kommunalbestyrelsen antager, skal godken- des  af  den  kommunale  tilsynsmyndighed.  Tilsynsmyndigheden  påser,  om antagelsen af den kommunale revision er i overensstemmelse med lovgiv- ningen. Tilsynsmyndigheden påser  ved godkendelsen navnlig, at de oven- for nævnte krav til den kommunale revisions uafhængighed er opfyldt,  og at den kommunale revision opfylder den kommunale styrelseslovs krav om, at den  kommunale  revision  skal  være  sagkyndig,  dvs.  regnskabs-  og  revisi- onskyndig.  Tilsynsmyndigheden  vil  således  kunne  nægte  godkendelse  af revisionen,  hvis  tilsynsmyndigheden  har  kendskab  til  forhold,  der  bringer den kommunale revisions uafhængighed i fare. Tilsynsmyndigheden fører et  løbende tilsyn med, at den kommunale revis i- on opfylder lovgivningens krav, herunder uafhængighedskravet og kravet til sagkundskab.  Det  antages  i  den  forbindelse,  at  tilsynsmyndigheden  vil kunne tilbagekalde sin godkendelse af antagelsen af den kommunale revi- sion, hvis det efter godkendelsestidspunktet konstateres, at den kommuna- le  revision  ikke  længere  opfylder  kravene  til  uafhængighed  og  sagkun d- skab.

3 Tilsynsmyndigheden  skal  endvidere  efter  den  kommunale  styrelseslovs       §  42,  stk.  1,  godkende  kommunalbestyrelsens  afskedigelse  af  revisionen. Tilsynsmyndigheden  vil  således  i  forbindelse  med  sin  godkendelse  af  a f- skedigelsen  af revision  skulle  påse,  a t  der  ikke med  afskedigelsen  er for- fulgt formål, der må anses for usaglige eller uvedkommende i fo  rhold til den revisionsfaglige indsats, der udføres eller er udført af den kommunale rev  i- sion og påse, at afskedigelse ikke i øvrigt er i strid med lovgivning  en. Kra- vet om tilsynsmyndighedens samtykke til afskedigelse af revision skal sål e- des sikre, at den kommunale revision ikke afskediges på baggrund af den kritik, som revision har fremsat over for kommunen. Med hensyn til kommunalbestyrelsens mulighed for at påvirke indholdet og omfanget  af  den  kommunale  revision  må  det  efter  ministeriets  opfattelse understreges,  at  kommunalbestyrelsen  alene  kan  aftale  en  supplerende revision ud over de lovpligtige revisionsydelser, jf. nedenfor. Kravet om revisionens uafhængighed indebærer således, at kommunalb  e- styrelsen, dens udvalg og den kommunale forvaltning ikke kan øve ko nkret indflydelse på revisionens tilrettelæggelse af revisionsarbejdet. Kommuna l- bestyrelsen kan således hve rken påbyde revision en, hvornår og på hvi  lke områder revisionen skal foretage stikprøvekontrol, eller forbyde rev  isionen at  foretage  stikprøvekontrol  på  områder  eller  tidspunkter,  hvor  rev   isionen mener, at det vil være hensigtsmæssigt. Kommunalbestyrelsen kan endv i- dere ikke kræve, at bestemte områder skal være undtaget fra revision eller undergivet en mindre grundig revision. 1.3. Særligt med hensyn til  revisionsregulativet, som kommunalbestyrelsen skal fastsætte efter § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. kan det supplerende oplyses, at revisionsregulativet skal være i overensstemmelse med lovgivningen, herunder kravene til den kommunale revisions uafhæn- gighed. Kravet til den kommunale revisions uafhængighed indebærer  sål e- des, at kommunalbestyrelsen ikke gennem fastsættelsen af revisionsregu- lativet kan øve konkret indflydelse på revisionens tilrettelæggelse af revis   i- onsarbejdet. Revisionsregulativets lovlighed vil kunne påses af de komm u- nale tilsynsmyndigheder. 1.4. Om omfanget af den kommunale revisions undersøgelser  kan det sup- plerende oplyses, at det følger af den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 2, at revisionen skal omfatte alle under kommunalbestyrelsen hørende reg n- skabsområder.  Omfanget af revision er således f astlagt i lovgivningen. Den kommunale tilsynsmyndighed fører tilsyn med, at  omfanget af den kommu- nale revisions undersøgelser er i overensstemmelse med den kommunale styrelseslovs krav. 1.5. Den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 2, indeholder endvidere regler om den kommunale revisions opgaver. Den kommunale revision skal efter bestemmelserne varetage såvel finansiel revision som forvaltningsrevision.

4 Kommunalbestyrelsen kan således ikke beslutte, at den kommunale revis i- on ikke skal udføre finansiel revis ion eller forvaltningsrevision og kan som nævnt ikke øve konkret indflydelse på revisionens tilrettelæggelse af revis   i- onsarbejdet. 1.6.  Med  hensyn  til  indholdet  af forvaltningsrevisionen  fremgår  det  af  den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 2, at revisionen skal vurdere, om udfø- relsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk he  n- sigtsmæssig måde. Forvaltningsrevisionen  omfatter  ikke  de  beslutninger,  der  er  truffet  i  kom- munalbestyrelsen  og  udvalg,  men  alene  udførelsen  af  disse  beslutninger og forvaltningen i øvrigt. Det fremgår af bemærkningerne til den ændring   s- lov, hvorved kravet om forvaltningsrevision blev indført, at denne begræn  s- ning af den lovpligtige forvaltningsrevision er fundet hensigtsmæssig for at undgå,  at  revisionen  inddrages  i  vurderingen  af  de  politiske  beslu tninger, og at et sådant krav ville harmonere mindre godt med det kommunale sel v- styre, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 3099 og 3101. Den kommunale styrelseslovs krav om forvaltningsrevision består i en b e- dømmelse   af,   om   enkeltdispositioner,   aktiviteter,   programmer   eller   en kommunes  samlede  opgaver  er  gennemført  på  en  økonomisk  forsvarlig måde, og om resultaterne svarer til de opstillede  mål. Forvaltningsrevisi o- nen retter sig dels mod den måde, hvorpå en kommune anskaffer sine re  s- sourcer,  om  det  sker  billigst  muligt  under  hensyn  til  den  ønskede  kvalitet (sparsommelighedsanalyse), dels mod kommunens præstationer bedømt i forhold til de anvendte ressourcer (produktivitetsanalyse). Endvidere omfat- ter forvaltningsrevisionen en undersøgelse af, om der sker en opfyldelse af de opstillede mål for virksomheden, set i forhold til de anvendte ressourcer (effektivitetsanalyse), og kommunens samlede aktiviteter bedømmes ud fra en     gennemgang     af     kommunens     styringsfunktioner     (ledelsesrevisi- on/økonomistyring ), jf. Folketingstidenden 1996-97, tillæg A, side 3098 og 3101. Det nærmere indhold af forvaltningsrevisionen, herunder de nævnte analyser,  må  endvider e  fortolkes  i  overensstemmelse  med  standarder  og normer for god offentlig revisionsskik. Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne kræve, at bestemte områder skal v æ- re  undtaget  forvaltningsrevision  eller  være  undergivet  en  mindre  grundig forvaltningsrevision.  Den  kommunale  tilsynsmyndighed  påser,  at  den  fo r- valtningsrevision, der udføres for kommunen, opfylder den kommunale st y- relseslovs krav. Den kommunale styrelseslov stiller krav om, at der foretages løbende fo r- valtningsrevision,  dvs.  at  forvaltningsrevision  udføres  integreret  og  sidel ø- bende med den finansielle revision. Udgangspunktet for forvaltningsrevisi- onen  i  kommunerne  er  således  de  analyser  og  vurderinger,  som  allerede udføres til støtte for den finansielle revision af regnskabet.

5 1.7. Kommunalbestyrelsen kan herudover aftale, at den kommunale revisi- on eller en anden revisor skal udføre  supplerende revision ud over det, der følger af den kommunale styrelseslovs reg ler, herunder at revisor skal fore- tage en særligt dybtgående forvaltningsrevision inden fo r et bestemt områ- de (udvidet forvaltningsrevision). Revisionen  vil  ikke  uden  at  have  truffet  aftale  med  kommunalbestyrelsen herom kunne iværksætte udvidet forvaltningsrevision. Den kommunale r e- visor kan dog foreslå kommunalbestyrelsen, at der skal iværksæ  ttes udvi- det  forvaltningsrevision,  og  den  kommunale  revision  vil  endvidere  kunne påpege  det  overfor  kommunalbestyrelsen  i  årsberetningen  eller  delbere  t- ningen, hvis der efter revisionens opfattelse er behov for en sådan udvidet forvaltningsrevision på et be stemt område. 1.8. Med hensyn til den kommunale revisions pligt til rapportering  kan det oplyses, at det følger af den kommunale styrelseslovs § 45, stk. 2, at den kommunale revisions bemærkninger til årsregnskabet meddeles til økon   o- miudvalget og – for så  vidt angår bemærkninger, der ikke umiddelbart a n- går den forvaltning, der hører under økonomiudvalget     – tillige den pågæ l- dende kommunale myndighed til besvarelse. Det følger endvidere af den kommunale styrelseslovs § 42 c, at revisionen har  adgang  til  at  forelægge  revisionens  beretninger  mundtligt  for  komm u- nalbestyrelsen. En sådan forelæggelse er ikke åben for offen  tligheden. 1.9. Med hensyn til opfølgningen på revisionen   kan det oplyses, at kommu- nalbestyrelsen efter forelæggelsen for økonomiudvalget og   de pågældende kommunale myndigheder af den kommunale revisions bemærkninger  træf- fer  afgø relse  med  hensyn  til  de  af revisionen  fremsatte  bemærkninger  og regnskabets godkendelse. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse med hensyn til hver enkelt af de af revisionen fremsatte bemærkninger. Afgøre  l- sen skal forholde sig til, om og i bekræftende fald hvad der skal foretages i anledning af den enkelte bemærkning fra revisionen. Kommunalbestyrelsen skal endvidere træffe særskilt afgørelse om godke  ndelse af regnskabet. Kommunalbestyrelsen  træffer  afgørelse  i  et  møde,  der  er  offentligt,  me   d- mindre  det  på  grund  af  sagens  beskaffenhed  er  nødvendigt  at  behan  dle sagen  for  lukkede  døre,  jf.  den  kommunale  styrelseslovs  §  10.   Mødet  vil efter  den  kommunale  styrelseslovs  §  8,  stk.  1,  skulle  bekendtgø res  i  den lokale presse forud for afholdelsen – er der tale om et ekstraordinært møde vil mødet tilsvarende så vidt muligt skulle bekendtgøres i den lokale presse, jf. den kommunale styrelseslovs § 8, stk. 2. En fortegnelse over de sager, der  vil  blive  behandlet  på  kommunalbestyrelsens  møde,  vil  så  vidt  muligt skulle fremlægges et eller flere steder i kommunen, jf. den kommunale sty- relseslovs § 8, stk. 6. Det  endeligt  godkendte  regnskab  skal  være  tilgæng eligt  for  kommunens beboere, jf. den kommunale styrelseslovs § 45, stk. 3.

6 Regnskabet  skal  endvidere  sendes  til  den  kommunale  tilsynsmyndighed sammen med revisionsberetningen og de afgørelser, som kommunalbest y- relsen  har  truffet  i  forbindelse  hermed,  jf.  den  kommunale  styrelseslovs       §  57,  stk.  2. Den  kommunale  styrelseslovs  regler  sikrer  således,  at  reg n- skabet med revisionens  bemærkninger og de afgørelser, kommunalbest  y- relsen har truffet i den forbindelse, sendes til tilsynsmyndigheden med hen- blik  på,  at  tilsynsmyndigheden  over vejer,  om  regnskabet  giver  tilsynet grundlag for at rejse en tilsynssag som led i tilsynets legalitetskontrol. Tilsynsmyndigheden kan i den forbindelse i særlige tilfælde pålægge ko  m- munalbestyrelsen at tilvejebringe bemærkninger fra revisionen om komm u- nalbestyrelsens afgørelser vedrørende revisionens beretninger   med henblik på at afklare, om der er grundlag for at antage, at en kommunes utilstræ k- kelige opfølgning indebærer, at kommunen handler ulovligt  , jf. den kommu- nale styrelseslovs § 49, stk. 2. 1.10.  Med  hensyn  til  betalingen  for  revisionsydelsen  kan  det  oplyses,  at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at fastsætte en bevilling på årsbudge  t- tet til afholdelsen af revisionsudgifter. Den ydelse, der – som udgangspunkt efter  udbud  –  aftales  med  revisionen,  må  forudsættes  at  være  fastsat  på baggrund af de krav, der i overensstemmelse med den kommunale styrel- seslov  stilles  til  omfanget  og  indholdet  af  den  kommunale  revision  samt eventuelle  supplerende  revisionsydelser,  som  kommunalbestyrelsen  har besluttet at lade udføre. Tilsynsmyndigheden har pligt til at påse, at ko  m- munalbestyrelsens  antagelse  af  revisionen,  herunder  kravene  til  revisio- nens  opgave,  er  i  overensstemmelse  med  de  krav,  der  stilles  efter  den kommunale styrelseslov. 2. Revisionsordningen i Køb enhavns Kommune 2.1. Indledningsvis kan det oplyses, at det følger af den kommunale styre l- seslovs § 42 a, at revisionen af Københavns Kommune varetages af ko m- munens revisionsdirektorat, der er et særligt kommunalt organ. De nærme- re regler om revisionsdirektoratets virksomhed fastsættes efter bestemmel- sen  i  en  revisionsvedtægt,  der  vedtages  af  Borgerrepræsentationen  og stadfæstes af indenrigs- og sundhedsministeren. Baggrunden for kravet om stadfæstelse er at sikre revisionsdirektoratets uafhængighed af kom munal- bestyrelsen. Afskedigelse af direktoratets chef kræver ligeledes indenrigs- og sundhedsministerens samtykke. Det  følger  endvidere  af  bestemmelsen,  at  r evisionsdirektoratet  henhører under  Borgerrepræsentationen.  Revisionsdirektoratet  er  således  ikke  u n- derkastet  borgmesterens  øverste  daglige  ledelse  af  kommunens  admin i- stration. Revisionsdirektoratet har – uanset at det henhører under Borge r- repræsentationen  – et selvstændigt ansvar i overensstemmelse med revi- sionsvedtægtens  bestemmelser.  Revisionsdirektoratet  er  således  ikke  u n- derkastet Borgerrepræsentationens instruktion for så vidt angår forhold, der vedrører  revisionens  udøvelse.  Borgerrepræsentationen  vil  alene  i  revis   i-

7 onsvedtægten  kunne  fastsætte  nærmere  beste mmelser  om  revisionens virksomhed. 2.2. Reglerne i den kommunale styrelseslov om omfanget af og indholdet af revisionen, jf. punkt 1.4.-1.6., er de samme for Københavns Kommune som for  øvrige  ko mmuner,  jf.  den  kommunale  styrelseslovs  §  42  a,  hvoraf  det fremgår, at b estemmelserne i den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 2-7, finder tilsvarende anvendelse for revisionen i Københavns Kommune. Revisionsdirektoratet er således efter den kommunale styrelseslovs regler forpligtet til at udføre såvel finansiel revision som forvaltningsrevision, lig  e- som der stilles samme krav til indholdet af forvaltningsrevisionen i Købe n- havns  Kommune  som  i  øvrige  kommuner.  Revisionsdirektoratet  har  sål  e- des ikke efter reglerne i den kommunale styrelseslov pligt til at udføre udv i- det forvaltningsrevision, og revisionsdirektoratet vil alene kunne udføre u d- videt forvaltningsrevision efter aftale med Københavns Borgerrepræsent  a- tion,  eller  hvis  dette  fremgår  af  den  revisionsvedtægt,  som  Borgerrepr æ- sentationen fastsætter. Af bemærkningerne til den senest godkendte revisionsvedtægt for Købe  n- havns Kommune, der er godkendt af det daværende Indenrigsministerium den 9. juni 1998, fremgår det, at revisionsdirektoratets forvaltningsrevision i praksis har omfattet udvidet forvaltningsrevision og også fremover vil blive udført ved anal yser af sparsommelighed, produktivitet, effektivitet og ledel- sesrevision. Det bemærkes hertil, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke har kendskab til, om den forvaltningsrevision, der udføres af revisionsdire k- toratet for Københavns Kommune, herved adsk iller sig fra den lovbestemte forvaltningsrevision, der skal udføres i alle komm uner. Opregningen af de elementer, der indgår i forvaltningsrevisionen , svarer således til de eleme n- ter, der efter den kommunale styrelseslovs regler skal indgå i forvaltning s- revisionen for alle kommuner. I det omfang der er tale om en mere vidtgå- ende forvaltningsrevision, bemærkes det, at forvaltningsrevisionens omfang ved en ændring af revisionsvedtægten  med indenrigs- og sundhedsministe- rens godkendelse vil kunne begrænses af  Københavns Borgerrepræsent  a- tion  til  at  omfatte  den  forvaltningsrevision,  der  stilles  krav  om  efter  den kommunale styrelseslov. 2.3. Endvidere kan det supplerende oplyses, at der gælder samme regler for revisionsdirektoratets pligt til rapportering og om opfølgningen på revis  i- onen for Københavns Kommune  som for øvrige komm uner, jf. punkt 1.8. og 1.9. 2.4. Med hensyn til betalingen for revisionsydelsen kan det oplyses, at Kø- benhavns  Borgerrepræsentation  er forpligtet  til  at fastsætte  en  bevilling  til revisionsdirektoratet i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet til afho l- delsen af revisionsudgifter  – på tilsvarende måde som kommunalbestyre  l- sen i øvrige kommuner er forpligtet til at fastsætte en bevilling til afholde  l- sen af revisionsudgifter, jf. punkt 1.10.

8 3. Vurdering af idealsituationen med hensyn til uafhængigheden i  offentlig revision Ud over disse supplerende oplysninger giver Rigsrevisionens notat ministe- riet anledning til at bemærke, at det efter Indenrigs- og Sundhedsministeri- ets opfattelse – i modsætning til vurderingen i Rigsrevisionens notat, jf. no- tatets punkt 19 – ikke nødvendigvis  er idealsituationen med hensyn til revi- sionens uafhængighed, at valget af den kommunale revisor bestemmes af andre end kommunen. Det er således min isteriets opfattelse, at den kom- munale revisions uafhængighed er sikret på anden måde efter de ovenfor nævnte  almindelige  kommunalretlige  grundsætninger  om  den  kommunale revisions uafhængighed og kravet om tilsynsmyndighedens godkendelse af antagelsen og afskedigelsen af den kommunale revision samt tilsynsmyn- dighedens løbende tilsyn med blandt andet revisionens uafhængighed. Kravene efter almindelige kommunalretlige grundsætninger til den komm u- nale revisions personelle og organisatoriske uafhængighed svarer  dog ikke til de krav til uafhængighed, der følger af revisorlovgivningens regler. Rev  i- sorlovgivningens regler, der i vidt omfang bygger på Rådets 8. selskabsd  i- rektiv samt EU-Kommissionens henstillinger om revisorers uafhæ ngighed, indeholder  således  bl.a. krav  til  revisors  uafhængighed,  der  indebærer, at den virksomhed, der revideres, ikke vil kunne have nogen form for direkte eller indirekte økonomisk int eresse i revisionsvirksomheden, jf. § 11, stk. 2, i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Regeringen har på den ba ggrund den 7. maj 2003 nedsat et udvalg om den kommunale revision, der efter kommissoriet har til opgave at vurdere, om der  bør  stilles  yderligere  krav  til  den  kommunale  revisions  uafhængighed og sagkundskab, og om der skal fastsættes reg ler om reaktionsmuligheder, hvis den kommunale revision ikke udfører sit arbejde i overensstemmelse med god revisionsskik og optræder i overensstemmelse med god reviso r- skik. Endvidere har udvalget til opgave at vurdere, om der bør indføres et krav  om,  at  den  kommunale  revision  skal  foretages  af  en  statsautoriseret eller  registreret  revisor.  Udvalgets  arbejde  forventes  afsluttet  i  efteråret 2005. Ved vurderingen af den kommunale revisions uafhængighed er det således efter ministeriets opfattelse nødvendigt  ud over at fokusere på den revid e- redes  mulighed  for  at  vælge  revisor  også  at  inddrage   de  ovenfor  nævnte aspekter af spørgsmålet om uafhængighed, herunder spørgsmålet om den revideredes mulighed for at øve indflydelse på eller have økonomiske int   e- resser i revisionens virksomhed. Endvidere skal det generelt bemærkes, at det efter regeringens opfattelse er i god overensstemmelse med det kommunale selvstyre, at kommunalbe- styrelsen har frihed til at vælge den kommunale revision blandt udbyderne på det  kommunale revisionsmarked – med respekt for den kommunale sty- relseslovgivnings krav til revisionens uafhængighed og sagkun dskab, som påses  overholdt  af  den  kommunale  tilsynsmyndighed.   Såfremt  en  anden

9 myndighed  forestod  valget  af  den  kommunale  revision,  ville  det  således kunne betragtes som et indgreb i det kommunale selvstyre. Desuden  tilgodeser  kommunalbestyrelsens  frie  valg  blandt  udbyderne  på det  kommunale  revisionsmarked  hensynet  til,  at  der  er  fri  og  lige  konkur- rence  om  varetagelsen  af  den  kommunale  revision,  hvilket  efter  regerin- gens opfattelse er ønskeligt. Regeringen har på den baggrund også i fo   r- bindelse med arbejdet i udvalget om den kommunale revision forudsat, at den  kommunale  revision  som  hidtil  skal  vælges  af  kommunalbestyrelsen blandt udbyderne på de t kommunale revisionsmarked. 4. Kommunalreformen Med hensyn til spørgsmålet om   eventuelle forskydninger mellem den stats- lige  og  den  kommunale  revision  på  baggrund  af  kommunalreformen   kan det oplyses, at der ikke med de lovforslag, der er fremsat til gennemførelse af kommunalreformen, ændres ved reglerne om den kommunale revision. For så vidt angår regionerne, der foreslås oprettet ved lovforslag nr. L 65    – forslag  til  lov  om  regioner  og  om  nedlæggelse  af  amtskommunerne,  Ho- vedstadens  Udviklingsråd  og  Hove dstadens  Sygehusfællesskab  (regions- lovforslaget) – kan det oplyses, at de regler, der i regionslovforslagets § 28, er fastsat for den regionale revision, herunder reglerne for valg af revisor, kravene til revisors sagkundskab og uafhængighed og omfanget af  revisio- nen, i vidt omfang svarer til reglerne for den kommunale revision. Reglerne om indholdet af den forvaltningsrevision, som den regionale revi- sion skal udføre, adskiller sig dog fra reglerne om den kommunale revision. Det fremgår således af   regionslovforslagets § 28, stk. 2, 2. pkt., at revisio- nen  skal  påse,  at  der  ved  forvaltningen  af  midlerne  og  driften  af  de  vir k- somheder, hvis regnskaber er omfattet af revisionen, er taget skyldige øk o- nomiske  hensyn.  Den  foreslåede  forvaltningsrevision  adskiller   sig  fra  kra- vene til den kommunale forvaltningsrevision, jf. den kommunale styrelses- lovs § 42, stk. 2, ved at den foreslåede forvaltningsrevision retter sig både mod  forvaltningens  gennemførelse  af  regionsrådets  beslutninger  og  mod selve  regionsrådets  beslu tninger.  Baggrunden  herfor  er,  at  regionen  i  vidt omfang finansieres ved tilskud til fra staten. Der stilles – ligesom ved den kommunale revision – alene krav om en løbende forvaltningsrevision, som kan  udføres  integreret  og  sideløbende  med  den  finansielle    revision.  Re- gionsrådet kan  – ligesom kommunalbestyrelsen – herudover aftale, at den regionale revision eller en anden revisor skal foretage en særligt dybtgåe n- de forvaltningsrevision inden for et bestemt område. På samme baggrund er der e ndvidere med regionslovforslagets § 28, stk. 3, tillagt rigsrevisor en særlig  adgang til at foranstalte undersøgelser af r e- gionens  regnskaber,  som  rigsrevisor  ikke  har  i  forhold  til  kommunernes regnskaber.  Efter  bestemmelsen  kan  rigsrevisor  af  egen  drift  eller  på anmodning  af  statsrevisorerne  foranstalte  undersøgelser  i  henhold  til  lov om  revision  af  statens  regnskaber  m.m.  (rigsrevisorloven)  af  regionens regnskaber   samt   udvalgte   regnskabsområder   herunder.   Det   fremgår

10 skaber samt udvalgte regnskabsområder herunder. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at rigsrevisor til brug for sådanne undersøgelser har a  d- gang til regionens regnskabsmateriale m.v. i overensstemmelse med §§ 12 og 13 i lov om revision af statens regnskaber m.m. Bestemmelsen regule- rer alene rigsrevisors adgang til indsigt i regionen. Bestemmelsen berører ikke  i  øvr igt  rigsrevisors  og  statsrevisorernes  virksomhed,  der  reguleres efter bestemmelserne i rigsrevisorloven henholdsvis lov om statsrevisorer- ne. Det  tilføjes,  at  bestemmelserne  i  regionslovforslagets  §  28,  stk.  2,  2.  pkt., og § 28, stk. 3, svarer til bestemmelserne i § 6, stk. 2 og 3, i lov om Hoved- stadens Sygehusfællesskab.