Folketingets Kirkeudvalg
Med brev af 21. april 2005 (Alm. Del spørgsmål 2) har udvalget bedt om
min besvarelse af følgende spørgsmål:
Ministeren bedes oversende en status i sagen mod sognepræst Thorkild
Grosbøll, herunder uddybe hvor lang sagsbehandlingstid ministeren
forventer, før der kan træffes en afgørelse i sagen.
Svar:
I brev af 10. juni 2004 meddelte biskoppen over Helsingør stift
Kirkeministeriet, at biskoppen som tilsynsførende biskop ikke længere kunne
tage ansvaret for sognepræst Thorkild Grosbølls virke som sognepræst ved
Taarbæk kirke som følge af dennes tilsidesættelse af folkekirkens
bekendelsesgrundlag
og
overdrog
det
til
Kirkeministeriet
som
ansættelsesmyndighed at foretage det fornødne.
For at undgå enhver tvivl om en upartisk sagsbeh andling og for at undgå at
der blev rejst spørgsmål om daværende kirkeminister Tove Fergos habilitet i
sagen, anmodede Tove Fergo i brev af 11. juni 2004 statsministeren om, at
ressortansvaret for behandlingen af biskoppens klage blev overført til en
anden minister.
Ressortansvaret for behandlingen af biskoppens klage blev ved kgl.
resolution af 14. juni 2004 overført til justitsministeren.
I juli måned 2004 indledtes der i overensstemmelse med reglerne i lov nr.
336 af 14. maj 1992 om domstolsbehandling af gejstlige læresager en
partshøringsprocedure, der har omfattet adskillige høringer af sognepræst
Thorkild Grosbøll, af Akademikernes Centralorganisation og af Den danske
Præsteforening samt biskoppen. Høringsprocessen er afsluttet i februar
måned 2005.
Ved kgl. resolution af 8. marts 2005 er ressortansvaret for behandlingen af
sagen overført fra justitsministeren til kirkeministeren.
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
[email protected]
Dato: 4. maj 2005
Dokument nr. 236821
3. Kontor
Sagsbehandler
Merete C. Kjær