Folketingets Kirkeudvalg
Med brev af 7. april 2005 (Alm. Del bilag 10) har udvalget bedt om min
besvarelse af følgende spørgsmål:
1. Ministeren bedes kommentere henvendelse fra Hanne Mose vedrørende
graveres ansættelsesforhold, jf. alm. Del bilag 10.
Svar:
Graveren ved Hornbæk Kirke, Hanne Mose, klager i sin henvendelse til
Kirkeudvalget over, hvad hun betegner som urimelige ansættelsesforhold for
gravere i 2005.
Hanne Mose stiller i den forbindelse følgende spørgsmål:
1. om det er i orden, at gravere skal stå til rådighed 6 dage om ugen,
hver uge året rundt?
2. om det er i orden, at gravere ofte kun har en fridag om ugen, og at det
først er torsdag aften, de ved, om de har fri om lørdagen?
3. om det er i orden, at gravere ikke får erstatningsfri for alle de
helligdage i påsken, pinsen og julen, hvor de altid skal på arbejde.
4. om det er i orden, at gravere som fuldtidsansatte kun kan holde fri 6
week-ender om året?
5. om det er i orden, at gravere ikke har ret til at få betalt fri på egne og
nærmeste families mærkedage?
6. hvorfor en betalt pause pr. arbejdsdag ikke er tidsmæssigt indregnet i
gravernes arbejdstid?
Løn- og ansættelsesvilkår for gravere er fastsat ved aftale af 4. december
1981 mellem Kirkeministeriet og Centralorganisation I om løn- og
ansættelsesvilkå r for stillinger som graver (graveraftalen). Regler i denne
aftale om fridage m.v. er stort set identiske med de regler, der findes for
kirkefunktionærer i øvrigt, jf. herved aftale af 1. december 1982 mellem CO
I, CO II og AC og Kirkeministeriet om fridagsregler for tjenestemænd ved
folkekirkens kirker og kirkegårde og den dertil hørende cirkulærskrivelse af
10. januar 1983.
Ad 1 og 2. Udgangspunktet for tilrettelæggelse af arbejdstiden er, at der i
folkekirken er en 6-dages arbejdsuge, da folkekirken i væsentligt omfang har
gudstjenester om søndagen og åbent for kirkelige handlinger på hverd age.
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
[email protected]
Dato: 3. maj 2005
Dokument nr. 234830
3. Kontor
Sagsbehandler
Hanne Lett