Side 1/1 Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 12. juli 2005 (Alm.del-5 ) Spørgsmål nr. 5: Hvorledes planlægger man fra dansk side at beskytte danske fly og helikoptere, der benyttes til løsning af internationale opgaver? Svar: Forsvarskommandoen har oplyst følgende, hvilket jeg henholder mig til: ”F-16 kampfly, C-130J-30 transportfly samt et antal af de nye EH-101 helikoptere, der er under anskaffelse, dels som erstatning for de nuværende S-61 redningshelikoptere, dels som nye transporthelikoptere vil ved indsættelse i internationale operationer være udstyret med systemer til detektion af trusler fra såvel radarbaserede missil- og antiluftskyts systemer, som trusler fra infrarødbaserede missilsystemer. Transportflyene og helikopterne vil ved indsættelse i internationale operationer herudover være udstyret med armering til beskyttelse af besætningen mod projektiler fra håndvåben. Jf. Akt 174, der blev tiltrådt af Finansudvalget den 15. juni 2005, pågår der p.t. opdatering af den eksisterende pulje af elektronisk selvbeskyttelsesudstyr samt supplerende anskaffelse, som yderligere vil forbedre de her nævnte flytypers selvbeskyttelsesevne. Fennec helikoptere er udstyret med et system til detektion af trusler fra radarbaserede missil- og antiluftskyts systemer samt ved indsættelse i internationale operationer være udstyret med armering til beskyttelse af helikopterbesætningen mod projektiler fra håndvåben.”