Side 1/2
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 20. april 2005
(FOU alm. del Spørgsmål 1 )
Spørgsmål nr. 1:
Forsvarsudvalget udbeder sig ministerens kommentar til henvendelsen fra York Fire Fighting,
jf. alm. del bilag 11.
Herunder blandt andet de oplysninger der kom frem i TV2 nyhederne, TV-avisen og TVSyd
den 15. februar (samt i diverse skrevne medier dagen efter), om at de containere der havde
været forsynet med York Fire Fightings system, havde slukket ilden i containeren hurtigt og
effektivt, uden at der på noget tidspunkt var tilløb til eksplosion, spredning eller udfarende
fyrværkeri.
Udvalget ønsker samtidig oplyst, om ministeriet/Beredskabsstyrelsen vil foranledige, at der
eventuelt gennemføres flere forsøg med York Fire Fighting container udstyret, inden
Beredskabsstyrelsen fremsender sin rapport til regeringen i løbet af april måned.
Svar:
Jeg har fra Beredskabsstyrelsen indhentet følgende udtalelse, som jeg kan henholde mig til:
I forbindelse med Kulegravningsudvalgets arbejde efter ulykken i Seest blev det besluttet at
gennemføre en række forsøg med afbrænding af fyrværkeri i containere på forsvarets
øvelsesområde i Oksbøl. Et af forsøgene blev gennemført med den af York Fire Fighting
konstruerede container, der var udstyret med både ekspl osionsaflastning i taget og
detektorstyret sprinkleranlæg.
Forsøget blev indledt ved at tænde et lille bål inde i containeren, hvori der var placeret kasser
med fyrværkeri, i alt 1.000 kg. Bålet nåede dog ikke at antænde kasserne, før det automatisk
blev slukket af sprinkleranlægget. Dagen efter gennemførtes endnu et forsøg med den nævnte
container, hvor automatikken var fjernet af firmaet. Anlægget blev ved forsøget aktiveret på et
tidspunkt, hvor branden tilsyneladende havde godt fat i fyrværkeriet. Efterfølgende kunne det
dog konstateres, at kun 1 kasse med fyrværkeri var antændt.
Forsøget viste, at en brand, der meget hurtigt detekteres, og hvor en slukningsindsats umid-
delbart derefter iværksættes, vil kunne slukkes helt uden at brede sig til fyrværkeriet. Forsø-
get viste imidlertid ikke fuldt ud, om en brand, der har bredt sig til selve fyrværkeriet, også vil
kunne slukkes eller dæmpes.
Der er en række forudsætninger for anvendelse af York Fire Fighting-system, der vil skulle
afklares, før Beredskabsstyrelsen vil kunne anbefale en anvendelse af et system som det