Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 12. maj 2005 ./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering kopi af fødevareministerens talepunkt på samrådet den 11. maj 2005  vedr. samrådsspørgsmål   P (støtte til dyretransporter). Med venlig hilsen Kent Harnisch
2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri                          Til brug for samråd den 11. maj 2005 9. kontor Den    CABS ”Vil ministeren redegøre for status i sagen om EU-støtte til eksport af levende dyr til Libanon, og hvilke initiativer vil ministeren tage for at stoppe eksportstøtten?” TALEPUNKT Udvalget har bedt mig redegøre for status i sagen om EU-støtte til eksport af levende dyr til Libanon samt oplyse, hvilke initia- tiver jeg vil tage for at stoppe eksportstøtten. Helt indledningsvist vil jeg gerne understrege, at dette er en sag, der berører mig dybt. Den nuværende  situation, hvor EU med sine støtteregler tilskynder til eksport af levende slagte- kvæg, er en situation, som vi simpel then ikke kan leve med. Det spørgsmål som udvalget har stillet, er et spørgsmål, der be- rører flere ministerier. Under mit ressort hører reglerne om eksportstøtte, og det er derfor denne del af sagen, jeg vil tage mig af. Reglerne om dyrevelfærd og transport af dyr ligger de r- imod hos Justitsministeriet og reglerne kontrolleres af Fødeva-
3 restyrelsen under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranlig- gender. Jeg vil gerne starte med kort at redegøre for det system, som sagen omhandler. Der gives støtte til eksport af henholdsvis slagtekvæg og avlskvier og –køer. Danmark har ingen eksport af levende slag- tekvæg med  eksportstøtte, men eksporterede sidste år under 2000 avlsdyr til 3. lande (hovedsagligt til Rusland). Hvad angår støtten til slagtekvæg, gives der EU -støtte til han- dyr over 300 kg. levende vægt. Det er muligt at få støtte til ek s- port til Libanon og Egypten. Støtten udgør ca. 230 € pr. dyr eller 41 € pr. 100 kg. levende vægt . I 2003/2004 blev der eksporteret knap 200.000 slagtedyr fra EU. Det er en betingelse for at få støtte, at EU’s regler om beskyttel- se af dyr under transport er overholdt. Det indebærer bl.a., at dyrene skal kontrolleres af en dyrlæge ved afgang fra EU , ved skift af transportmiddel samt ved ankomst til 3. landet.  Desu- den skal medlemsstaterne hvert år indberette oplysninger til Kommissionen bl.a. om resultatet af medlemsstaternes kontrol. Hvis kravene til dyrevelfærd ikke overholdes, nedsættes ek  s- portrestitutionerne. Restitutionerne nedsættes yderligere, eller bortfalder helt, hvis flere dyr er berørt. Jeg vil gerne understrege, at Regeringen er imod eksportstøtte til slagtekvæg. Helt principielt bør dyrene tran sporteres så kort
4 som muligt før slagtning. Det bør være kødet  - ikke de levende dyr - der transporteres. Af den grund er det helt forkert, at EU med restitutionerne gi- ver et økonomisk incitament til eksport af levende kvæg.  Dan- mark har derfor igennem længere tid arbejdet for, at ekspor t- støtten til levende dyr afskaffes. På Rådsmødet den 19.-20. november 2001 udtalte Danmark, at dyr bør udsættes for så kort transport som muligt inden slag t- ning, og at eksportrestitutionerne bør afskaffes. Dette fremgår også af aktuelt notat oversendt til Folketinget den 8. november 2001. Denne politik har VK-regeringen fastholdt. Min forgænger M a- riann Fischer Boel skrev således den 13. december 2001 i et brev til EU-parlamentariker Herbert Bösch, at Danmark støtter Par- lamentets opfordring til Kommissionen om at afskaffe betalin- gen af restitutioner ved eksport af levende dyr. Parlamentets holdning fremgår af Parlamentets Beretning af 13. november 2001. Ved møde i Forvaltningskomitéen for Oksekød den 17. januar 2003 udtalte Danmark endnu engang, at vi ønsker restitutio- nerne til levende dyr til slagtning afskaffet. Denne holdning blev gentaget den 13. april 2005 på møde i Komitéen. Fra dansk side har vi således vedholdende arbejdet for, at støt- ten afskaffes.
5 Den seneste udvikling i sagen    er, at dyrevelfærdsgruppen Compassion in World Farming for nylig offentliggjorde en vi- deo, som dokumenterede, under hvilke forhold kvæg eksport e- res fra EU til Libanon. Det har endnu engang sat emnet på dagsorden i EU-sammenhæng. Sagen er også rejst over for Landbrugskommissær Mariann F i- scher Boel af parlamentsmedlem Neil Parish. Kommissæren har på den baggrund, i et brev sendt til alle EU-medlemslande, bedt landene være særligt opmær  ksomme på de gældende regler om dyrevelfærd. Samtidig anmoder Kommissæren om relevante oplysninger i relation til den rejste kritik. Som bekendt bragte jeg emnet op på Rådsmødet den 26. april 2005. Jeg bad Kommissionen oplyse, hvor mange midler der er udbe- talt og til hvor mange dyr, om der har været givet afslag på u d- betaling af støtte på grund af overtrædelse af reglerne om dyr e- velfærd , og om det i givet fald har medført sanktioner. Endelig bad jeg Kommissionen oplyse, hvilke overvejelser den har gjort sig med hensyn til den fremtidige eksportstøtte, og opfordrede Kommissionen til at fremsætte forslag om afskaffelse af ek s- portstøtten til levende slagtekvæg. Den danske holdning blev udtrykkeligt støttet af Tyskland, Storbritannien, Østrig, Sverige, Luxembourg og Holland. Landbrugskommissæren oplyste, at Kommissionen ikke umi d- delbart har til hensigt at afskaffe støtten. Det er Kommissionens opfattelse, at en afskaffelse vil medføre, at EU under forhand- lingerne i WTO vil komme til at betale for indrømmelser 2 gan- ge. Samtidig gav Kommissionen udtryk for, at man frygter, at
6 en afskaffelse af støtten vil betyde, at Libanon, på grund af landets slagtetraditioner, i stedet vil importere dyr fra fjernere destinationer, som for eksempel Brasilien, hvilket selvsagt med- fører endnu længere rejser for kv æ get. Kommissæren  ønsker i stedet at styrke kontrollen af eksport- støtten til levende dyr. Samtidig oplyste Kommissionen, at man i juni 2005 vil fremlægge en rapport , der evaluerer området. Rapporten vil bl.a. indeholde indberettede data fra medlemssta- terne. Kommissionen har efter rådsmødet i et arbejdsdokument lagt op til, at også veterinærkontrollen i 3. landet skal foretages af en embedsdyrlæge fra et EU -land. En kontrol, der i dag kan fore- tages af et godkendt internationalt overvågningsselskab (der- med i privat regi), eller medlemsstatens officielle overvåg- ningskontor. Dokumentet var i går genstand for en helt indle- dende diskussion i Forvaltningskomitéen for handelsmekanis- mer. De billeder, vi har set, tyder på problemer med kontrollen bl.a. i 3. lande, og Kommissionens forslag kan derfor være et skridt på vejen. En stramning af kontrollen i 3. lande løser dog ikke det generelle problem, og jeg agter derfor at fortsætte arbejdet  for, at støtten, som tilskynder til de lange og helt uacceptable trans- porter af levende slagtekvæg, sto ppes. I første omgang vil jeg afvente Kommissionens rapport. Når den er modtaget, vil jeg granske rapporten nøje og herefter føl- ge op på, hvilke yderligere initiativer Kommissionen finder det nødvendigt at tage på baggrund af rapporten.
7 I den forbindelse agter jeg at oversende rapporten til udvalget. Når udvalget har haft tid til at se på den, vil jeg gerne invitere udvalget med henblik på en drøftelse af rapportens indhold og opfølgningen herpå. Jeg har også allerede skrevet til de danske medlemmer af Euro- paparlamentet, og opfordret dem til at arbejde for en afskaffelse af støtten. Det er mit håb, at en samlet indsats fra dansk side i Europa-Parlamentet og Ministerrådet kan føre til at støtten fjer- nes. Med disse tiltag håber jeg, at kunne gøre op med det faktum, at EU med eksportstøtten tilskynder til eksport af levende dyr til slagtning i 3. lande. Det er vigtigt for mig at understrege, at der efter min opfattelse kun er én effektiv løsning på eventuelle problemer med dårlige forhold for kvæget under transport. Og det er, at støtten afskaffes helt.