Stormgade 2-6
1470 København K
T 33 95 13 10
F 33 95 13 11
www.minff.dk
[email protected]
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Den 23. maj 2005
Sagsnr.: 432-9
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 21. april 2005 (Ad FLF alm.
del) udbedt sig min besvarelse af følgen de spørgsmål 83:
Spørgsmål 83:
”Vil ministeren redegøre for de forskellige regler for laksefiskeri i Østersølandene, samt oplyse hvo
r-
ledes reglerne for laksefiskeri kan være forskellige i EU -landene omkring Østers ø en?”
Svar:
På foranledning af spørgsm ålet har Fødevarestyrelsen oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Der er på Fællesskabsplan vedtaget fælles regler for indhold af visse forurenende stoffer i le
v-
nedsmidler, herunder dioxin. Ved Rådets forordning nr. 2375/2001 er der således fasts at EU
grænseværdier for indhold af dioxin, i fisk og fiskevarer. Grænseværdien fastsættes ud fra, hvad
der er fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det følger en
dvidere af EU-reglerne, at fødevarer
ikke må omsættes, hvis de fastsatte grænseværdier ove
rskrides.
Sverige og Finlands undtagelse
Da grænseværdierne for dioxin blev vedtaget i 2001 fik Sverige og Finland en undtagelse til re
g-
lerne, der medfører at de kan omsætte fisk og fiskevarer på deres eget område , der ikke overhol-
der grænseværdierne for dio
xin forudsat etablering af en ordning, der sikrer forbrugernes fulde
orientering omkring kostanbefalinger i forbindelse med indtag af disse fisk.
Sverige og Finland anmodede om denne undtagelse især, fordi Østersøen er deres primære
fangstområde, og fisk er en essentiel del af ernæringsrigtig kost. Da undtagelsen i 2001 blev ve d-
taget, blev det for Danmark besluttet, at Danmark ikke ville tilslutte sig denne ordning grundet
hensynet til forbrugerbeskyttelsen. Sverige og Finland har ingen mulighed for at eksportere fisk,
der ikke overholder grænseværdien. Fisk, der overholder de fastsatte grænseværdier fra de to la
n-
de må gerne o msættes til andre lande.
