Stormgade 2-6
1470 København K
T 33 95 13 10
F 33 95 13 11
www.minff.dk
[email protected]
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
MINISTEREN
Den 3. maj 2005
J. nr. 070
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 21. april 2005 (spørgsmål nr. 74 alm. del)
anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmå l:
Spørgsmål 74:
Vil ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål O, om den økonomiske
situation i Danmarks Fødevareforskning oplyse, hvornår bestyrelsen blev bekendt med den økonom i-
ske situation i Danmarks Fødevareforskning?
Svar:
Bestyrelsen blev foreløbigt informeret om den økonomiske situation i Danmarks Fødevareforskning
ved notat af 18. februar i forlængelse af opgørelsen af regnskabsresultatet for 2004. I forbindelse med
bestyrelsesmødet den 14. marts 2005 blev der fremlagt en nærmere redegørelse for den økonomiske
situation. Bestyrelsen anmoder ved dette møde direktionen om at udarbejde en økonomisk tilpasnings-
plan for institutionen. Ved det efterfølgende ekstraordinære møde den 6. april 2005 tiltrådte bestyre l-
sen tilpasningsplanen.
Det bemærkes i øvrigt, at bestyrelsen i medfør af sektorforskningsloven godkender institutionens bud-
get, herunder fordeling af de samlede ressourcer og principper for ressourcernes anvendelse inden for
de rammer, som familie- og forbrugerministeren har fastlagt.
Med venlig hilsen
Lars Barfoed
/Jakob Møgelvang