Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
Fødevarestyrelsen
Svar FLF alm. del spørgsmål 57
Medicinkontrollen blev efter politisk beslutning styrket og omlagt i 2003.
Indtil 2003 var kontrollen med anvendelsen af veterinære lægemidler baseret på stikprøvevis
udvælgelse af landmænd og dyrlæger. Fra 2003 har kontrollen været risikobaseret, dvs. at
udpegningen af landmænd og dyrlæger sker på baggrund af såkaldte risikoparametre. De suden er
man overgået fra anmeldte til uanmeldte kontro lbesøg.
Kontrollen udføres af Fødevareregionernes veterinærafdelinger, men i 2003 etableredes et såkaldt
medicinrejsehold, der bl.a. organiserer og koordinerer medicinkontrollen.
Fødevarestyrelsens medicinrejsehold udsendte i juli 2004 rapporten Kontrol med veterinære
lægemidler 2003. En tilsvarende rapport, der forventes udsendt i juni 2005, er pt. under
udarbejdelse vedr. kontrollen i 2004.
Vedrørende antallet af overtrædelser har Fødevarestyrelsen ikke tidligere opgjort antallet og arten
af overtrædelser af reglerne om veterinære lægemidler. I 2004 foretog styrelsen dog en optælling af
antallet af politianmeldelser indgivet af Fødevareregionerne i perioden 2000-2003. Resultatet af
denne optælling samt en foreløbig gennemgang af indberetningerne fra Fødevareregionerne vedr.
kontrollen i 2004 udarbejdet i anledning af nærværende spørgsmål viser en markant stigning i
antallet af politianmeldelser i perioden 2000-2004:
2000:
10 politianmeldelser
2001:
11 politianmeldelser
2002:
11 politianmeldelser
2003:
31 politianmeldelser, heraf 15 vedr. dyrlæger og 16 vedr. besætningsejere
2004:
74 politianmeldelser, heraf 12 vedr. dyrlæger og 62 vedr. besætningsejere*
*) foreløbige tal for 2004
Herudover blev der i 2003 udstedt 82 administrative bødeforelæg, heraf to vedr. dyrlæger og 80
vedr. besætningsejere. Fødevarestyrelsen har ikke opgjort antallet af administrative bøder i
perioden 2000-2002.
I 2004 er der ikke udstedt administrative bødeforelæg, idet der er taget initiativ til at søge
bødeniveauet på med icinområdet hæ vet. Dette initiativ indebærer, at Fødevareregionerne i stedet
politianmelder alle ikke-bagatelagtige overtrædelser af reglerne på medicino mrådet, indtil der ved
domstolene har dannet sig en ny praksis i forhold til de enkelte overtrædelser. Når en ny rets praksis
er fastlagt, vil fødevareregionerne på ny kunne udstede administrative bødefor elæg på området.
Kontrolresultaterne for 2003 og 2004 kan med nogen forsigtighed siges at afspejle værdien af den
forebyggende indsats. I 2003 blev der udstedt 82 administrative bødeforelæg og indgivet 31
politianmeldelser svarende til, at Fødevareregionerne konstaterede lovovertrædelser i 113 tilfælde.
I 2004 var dette tal ifølge den foreløbige opgørelse faldet til 74 tilfælde.