Folketingets Udvalg for Fødevarer,                                      Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K København, den 18. april 2005 Sagsnr.: 2153 Ved skrivelse af 4. april 2005 har udvalget udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål  ad FLF alm. del: Spørgsmål 55 : ”Vil ministeren kommentere pressemeddelelsen fra Susålandets Landboforening, jf. FLF alm. del – bilag 70?” Svar: Pressemeddelelsen bygger på en række fejlopfattelser. For det første er der ikke tale om dobbelt straf ved manglende overholdelse af de gæl- dende krav vedrørende krydsoverensstemmelse. Støttenedsættelse som følge af de gæl- dende nationale krydsoverensstemmelseskrav er ingen straf, men derimod en konse- kvens af, at et støttevilkår ikke er blevet overholdt. Krydsoverensstemmelse indebærer nemlig, at overholdelse af de nationale krav/regler, som udmønter de forordningsfastsatte direktivbestemmelser, samt bestemmelserne i en enkelt forordning er gjort til en betingelse for at opnå fuldstændig udbetaling af de direkte støtter, som er omfattet af landbrugsreformen. Det understreges i øvrigt, at der alene er tale om eksisterende regler, som landmanden i forvejen skal overholde. For det andet gælder det med hensyn til spørgsmålet, om en landmand  kan få nedsat sin støtte som følge af handlinger, begået af tr edjemand, at det som hovedregel er landman- den selv, som skal have begået den handling (eller undladelse), som fører til den man g- lende overholdelse af krydsoverensstemmelseskravene, for at landmandens støtte kan nedsættes. Støtten kan dog også nedsættes, hvis den relevante handling er be gået af en person (fysisk eller juridisk), for hvis handlinger landmanden hæfter efter dansk rets almindelige regler, f. eks. en ansat fodermester. Landmanden vil således ikke kunne få reduceret sin støtte, hvis den manglende ove  r- holdelse af et krydsoverensstemmelseskrav skyldes en handling, som landmanden efter dansk ret ikke hæfter for.

2 I det i pressemeddelelsen anførte tilfælde vil en forpagter af jord ikke få  sin støtte redu- ceret, hvis et brud på jagtloven er begået af en person, som har lejet jagten på jorden af jordejeren. I pressemeddelelsen tages der endvidere kraftigt afstand fra, at den samme overtrædel- se/manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskravene fører til forskellige ned- sættelsesbeløb for forskellige landmænd. Det er korrekt, at nedsættelsesbeløbet målt i kroner for den samme overtræde l- se/manglende overholdelse af et krydsoverensstemmelseskrav vil være forskelligt for forskellige landmænd afhængigt af, hvor store støttebeløb de pågældende landmænd modtager. Dette er en konsekvens af, at overholdelse af krydsoverensstemmelseskravene er en støttebetingelse, og støttereduktionen derfor ikke er en straf, men den støttemæssige konsekvens af, at et støttevilkår ikke er overholdt, sammenholdt med det faktum, at re g- lerne foreskriver en procentuel reduktion af de samlede direkte støtter, som den pågæ l- dende landmand oppebærer, ved manglende overholdelse af et eller flere krydsoverens- stemmelseskrav. Der er heller ikke tale om nogen sammenblanding af den lovgivende, udøvende og dømmende magt, således som pressemeddelelsen hævder. Krydsoverensstemmelsesbetingelsen og de relevante direktivbestemmelser fremgår af EU-forordninger, og de relevante danske regler/krav er simpelthen de nationale bestemmelser, som udmønter de pågældende direktivbestemmelser. Kontrollen af krydsoverensstemmelseskravene foretages af de myndigheder, som i for- vejen er ansvarlige for kontrollen af det pågælden de regelsæt. Såfremt de kontrollerende myndigheder ved et kontrolbesøg finder, at et krydsoveren s- stemmelseskrav ikke er overholdt hos en given landmand, udfærdiger kontrolinstitutio- nen en rapport om det konstaterede. Denne rapport sendes til den pågældend e landmand med henblik på, at han kan give sine bemærkninger til kontrolrapporten. Herefter sendes kontrolrapporten med landmandens eventuelle bemærkninger til direk- toratet for Fødevareerhverv. Der vil hér blive foretaget en konkret vurdering af hver enkelt sag. På baggrund af denne vurde ring vil direktoratet træffe afgørelse om de støt- temæssige konsekvenser. Afslutningsvis bemærkes, at der kan klages administrativt til Fødevareministeriets departement over Direktoratet for FødevareErhvervs afgørelse om de støttemæssige konsekvenser. Endvidere kan departementets afgørelse i klagesagen på sædvanlig måde indbringes for domstolene, som - naturligvis - har den endelige afgørelse. Hans Chr. Schmidt /Peter Anthonisen