Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk [email protected] Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den  3. maj 2005 Sagsnr.:  437-14 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af  31. marts 2005 (FLF alm. del Spørgsmål 51 ) a nmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål: Spørgsmål 51: ”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål E oplyse, hvilken faglig vurdering der ligger til grund for, at 5 pct.’s kontrolbesøg anses for tilstrækkeligt?” Svar: Fødevarestyrelsen udfører velfærdskontrol i 5 % af husdyrbesætninger med mere end 10 dyr. Land- mænd udvælges til velfærdskontrol ud fra en risikobaseret vurdering. Alle velfærdskontrolbesøg hos landmænd indebærer et element af medicinkontrol, idet landmandens optegnelser over medicinsk be- handling kontrolleres i henhold til § 6, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr. Medicinkontrollen blev efter politisk beslutning styrket og omlagt i 2003. Indtil 2003 var kontrollen med anvendelsen af veterinære lægemidler baseret på stikprøvevis udvælgelse af landmænd og dyrl æ- ger. Fra 2003 har kontrollen været risikobaseret, ligesom man er overgået fra anmeldte til uanmeldte kontrolbesøg. Kontrollen udføres af Fødevareregionernes veterinærafdelinger og koordineres af Fødevarestyrelsens medicinrejsehold. Krumtappen i medicinkontrollen er de praktiserende dyrlæger, idet alle lægemidler til husdyr er re- ceptpligtige og kun praktiserende dyrlæger kan udskrive receptpligtig veterinærmedicin. Fødevaresty- relsen kontrollerer 40 praktiserende dyrlæger årligt, hvilket svarer til 5 % af de dy rlæger, hvis praksis omfatter husdyr som svin, kvæg og fjerkræ og kun i mindre omfang kæledyr. Herudover gennemføres årligt  – foruden den nævnte kontrol med besætningsejeres medicinoptegnelser i de 5 % velfærdsbesøg – kontrol af 200 landmænd med specifikt fokus på veterinærmed icin. Den årlige indsats med fokus på praktiserende dyrlæger er tilstrækkelig til kontrol med med  icin købt i Danmark, og som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 57, er illegal import af medicin fra u dlandet af Fødevarestyrelsen identificeret som et fokusområde i 2005 og de kommende år. For så vidt angår resultaterne af kontrolindsatsen henvises til besvarelsen af spørgsmål 57. Med 5 %-velfærdskontrollen i kombination med den specifikke medicinkontrol af landmænd og dyr- læger er der skabt et fornuftigt og tilstrækkeligt kontrolniveau på dette område. Lars Barfoed                                      / Birgit Gottlieb