Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
København, den 20.
april 2005
Sagsnr.: 4844
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 18. marts 2005 udbedt
sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 44:
Kan ministeren oplyse, hvorvidt der i EU er afsat særlig økonomisk støtte til biavlerne,
og i givet fald hvor stort et omfang danske biavlere får del i denne støtte?
Svar:
Der er ikke i EU en tilskudsordning, der gør det muligt at yde direkte støtte til de enkel-
te biavlere. Der eksisterer imidlertid en EU-ordning, hvorefter Kommissionen yder støt-
te på 50 pct. af de udgifter medlemslandene afholder til projekter i de nationale pr o-
grammer vedr. foranstaltninger for biavl. De enkelte medlemslande får tildelt EU -
bevilling svarende til deres andel af Fællesskabets bibestand.
Danske biavlere får således kun indirekte støtte via ordningen. Til og med 2003 er dette
sket via projekter udført af biavlsorganisationerne og Danmarks JordbrugsForskning.
Fra og med Finanslov 2004 er der ikke længere afsat midler til national medfinansiering
af biavlsorganisationernes projekter. Det nationale program vedr. foranstaltninger for
biavl for 2004/2005 indeholder på den baggrund kun projekter fra Danmarks Jor d-
brugsForskning.
Hans Chr. Schmidt
Nanna Vestereng