Stormgade 2-6
1470 København K
T 33 95 13 10
F 33 95 13 11
www.minff.dk
[email protected]
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
MINISTEREN
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 17. marts 2005 (spørgsmål nr. 34 alm. del)
anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 34:
Undersøgelsen af de økonomiske forhold i Danmarks Fødevareforskning kan medføre en handlings-
plan for institutionen, der reducerer aktiviteterne. Vil ministeren i givet fald søge tillægsbevillinger til
Danmarks Fødevareforskning, der sikrer Danmarks Fødevareforsknings bidrag til et højt forskningsni-
veau, høj fødevaresikkerhed samt et højt veterinært niveau i Danmark?
Svar:
Danmarks Fødevareforskning (DFVF) er en sektorforskningsinstitution og det er bestyrelsen, som har
ansvaret for den faglige prioritering og drift af DFVF. Det er imidlertid regeringen, som fastlægger de
bevillingsmæssige rammer, og det må konstateres, at ledelsen i DFVF ikke har levet op til sit ansvar
og løbende tilpasset udgifter og aktiviteter til budgettet.
Det kræver omgående handling, og je g synes bestyrelsen har udvist rettidig omhu ved at varsle fyrin-
ger, hvor beklageligt det end er at skride til afskedigelser.
Jeg har nedsat en task force med deltagelse af Familie- og Forbrugerministeriet og Finansministeriet
og med inddragelse af revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers og Rigsrevisionen, der skal se på
Danmarks Fødevareforsknings regnskab for 2004 og vurdere bestyrelsens oplæg til en økonomisk til-
pasning af Danmarks Fødevareforsknings økonomi. Den skal endvidere på det grundlag udarb ejde en
plan for en samlet økonomisk løsning for Danmarks Fødevareforskning.
Det er min holdning, at der i det omfang, det er muligt, skal søges omprioriteret indenfor Danmarks
Fødevareforsknings eget område. Hvis det viser sig, at der er behov for merbev illinger vil jeg søge
herom, men det må bero på resultatet af arbejdet i den nedsatte task force.
Det er afgørende, at DFVF kan opfylde sine strategiske mål og faglige forpligtelser på et forsva rligt
niveau.
Lars Barfoed
/Jakob Møgelvang