Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, den 11. oktober 2005
Sag: 1874/150108
Folketingets
Udvalg
for
Fødevarer,
Landbrug
og
Fiskeri
har
i
skrivelse
af
27. september 2005 (Alm. del) udbedt sig min besvarelse af følge nde spørgsmål:
Spørgsmå l nr. 290
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. september 2005 fra Østerby
Fiskeriforening jf. FLF alm. Del bilag 368.
Svar
Det reguleringsforslag, jeg arbejder med for tiden baseres på, at fiskerne får lejlighed til at
fiske i det mønster , de er vant til samtidig med, at den enkelte får nogle nye muligheder,
herunder mulighed for at bytte med andre fiskere, slå sig sammen i puljer eller slå
fiskerimulighederne sammen på færre fartøjer.
Det er frivilligt for fiskerne, om de vil benytte sig af disse muligheder. De fiskere, der ønsker
det, kan fremover blot fiske de tildelte årsmængder.
Jeg mener, at mulighederne i det nye reguleringsforslag er nødvendige for, at den enkelte
fisker kan sikre sig et økonomisk grundlag for sin virksomhed. Sam tidig mener jeg også, at de
nye muligheder kan være med til at tiltrække yngre personer til fiskeriet.
Som nævnt får fiskerne med det nye reguleringsforslag mulighed for at gå sammen i puljer.
Hvis en fisker går i pulje med fiskere, der har andele på and re arter end han selv, kan man
således indenfor puljen sprede risikoen, og dermed blive mindre sårbar overfor nedgang i en
bestemt art.
Jeg er helt opmærksom på, at der arbejdes på forsøg med en ren indsatsregulering i Kattegat.
Hvis det bliver gennemført , skal den øvrige regulering tilpasses.
Hvis man gennemførte et forslag om at tildele årsmængder på basis af det hidtidige
rationssystem, vil der ikke være tilstrækkeligt med fisk til hvert fartøj.
Hans Chr. Schmidt
/Kenn Skau Fogtmann