Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den  11. oktober 2005 Sag: 1874/150056 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af  26. september 2005 (Alm. del) udbedt sig min besvarelse af følge nde spørgsmål: Spørgsmål   286: ” Vil ministeren kommentere følgende artikler fra Politiken om Fiskeribanken: - Politiken, den 21. september 2005 ” Reform kan redde statens fiskeribank” og  ” Fiskeribank sejler mod fallit” - Politiken, den 22. september 2005 ”P olitisk røre om Fiskeribank” og Fiskeriets dødedans” herunder  oplyse  om  Fiskeribanken  risikerer  at  gå  bankerot,  hvis  ikke  den  foreslåede  reform gennemføres?” Svar: Fiskeribanken,  der  blev  oprettet  i  1932,  er  sikret  i  medfør  af  Lov  om  Kongeriget  Danmarks Fiskeribank, jf. LB 92 2001. Iht. lovens § 3, stk. 2, fastsættes den maksimale restgæld på ba n- kens låneoptagelse på de årlige finanslove. Jeg skal derfor henvise til Finansloven for 2005 og det foreliggende Forslag til Finanslov for 2006 ad § 24, tekstanmærkning nr. 11. Heraf  fremgår,  dels  at  den  maksimale  restgæld  på  de  lån,  som  banken  kan  optage,  udgør 2.500  mio.  kr.,  dels  at  der  i  1995  blev  ydet  banken  en  ikke-kontant  og  ikke-rentebærende statsforskrivning  (garanti)  på  200  mio.  kr.  Sidstnævnte  skete  f   or  at  imødegå  risikoen  for,  at bankens egenkapital skulle blive opbrugt. Der har aldrig været trukket på denne statslige g   a- ranti, men det kan selvfølgelig  ikke udelukkes, at dette vil ske fremover. Jeg finder derfor ikke belæg for den påstand, at  Fiskerib   anken risikerer at gå ba nkerot, men bankens  risici  for  fremtidige  tab  skønnes   naturligvis  at  blive  formindsket,  hvis  regeringens forslag til Ny Regulering gennemføres , da det vil give den enkelte fisker en bedre økonomi. Det er korrekt,  at Fiskeribanken har set stigende  problemer med indbetaling  af renter og  af- drag i de senere år. Som opfølgning på en henvendelse fra Fiskeribankens bestyrelse til Fød e- vareministeriet  i  september  2004  om  disse  problemer  nedsatte  Regeringens  Økonomiudvalg derfor i januar 2005 en tværministeriel arbejdsgruppe under ledelse af Finansministeriet, der fik  til  formål  at  tilvejebringe  et  beslutningsgrundlag  vedr.  Fiskeribankens  fremtidige  rolle  i finansieringen af fiskerierhvervet.

Arbejdsgruppen  har  på  den  baggrund  udarbejdet  en  rapport,  hvori  der  analyseres  en  række forhold med betydning for Fiskeribankens fremtid, ligesom der er opstillet en række modeller for  både  en  videreførelse  og    en  afvikling  af  Fiskeribanken.  Fiskeribankens  bestyrelse  havde mulighed for at afgive kommentarer til arbejdsgruppens rapport inden den endelige færd  iggø- relse.  Bestyrelsens  kommentarer  gav  ikke  anledning  til  væsentlige  ændringer  i  rappo rtens indhold. Fiskeribankens  nuværende     situation  er  kendetegnet  ved   et  stigende  underskud,  en  ikke- konkurrencedygtig  administration  og  produktudbud,  et  begrænset  volu  men,  som  vurderes  at ligge i omegnen af bankens minimumsvolumen, samt en mangelfuld handlefrihed i forhold til EU's  statsstøtteregler.  Hertil  kommer,  at  risikokoncentrationen  i  bankens  udlån sportefølje ligger  på  et   relativt  højt   niveau.  Den  høje  risikokonc entration  er  problematisk,  da  bankens fremtidige overlevelse i høj grad   forventes at vil afhænge af relativt få   , men store låneeng a- gementer. En eventuel målretning af udlånene til alene at omfatte mindre fartøjer vil reducere bankens volumen, hvorfor der ikke af den vej vurderes mulighed  for  at  skabe en levedygtig bank. Efter aftale med Finansministeren fremsender jeg til Fødevareu dvalgets orientering Analyse- rapporten fra Arbejdsgruppen vedrørende Fiskeribanken . For at minimere Fiskeribankens fremtidige tab planlægger regeringen   desuden at ændre søl   o- ven, således at fartøjspant også omfatter fiskerirettigheder   . Hvis det senere besluttes, at afvikle Fiskeribanken, er det min faste overbevisning, at der bør arbejdes  med  passende  overgangsperioder,  således   at  fiskeriet  ikke  rammes  unødigt  hårdt  i den nuværende svære situation, og således at det private marked får mulighed for at tilpasse sig den nye markedssituation. Hvad i øvrigt   angår artiklerne i Politiken, hvori jeg selv er citeret, har jeg ikke  yde rligere at tilføje. Nu må alle kræfter sættes ind på at få skabt en bedre økonomi for fiskerne. Derfor fo r- handler  jeg  fortsat  med  folketingets  politiske  partier  om  Ny  Regulering,  ligesom  jeg  har  en lang  række  møder  med  fiskerne  i  havnene  om  vi   gtigheden  af,  at  der  kan  gennemføres  nye, ændrede reguleringsmekanismer. Hans Chr. Schmidt /Mogens Kjørup

Arbejdsgruppen vedr. Fiskeribanken Analyse af Fiskeribanken Juni 2005 1. Indledning og sammenfatning Som opfølgning på en henvendelse fra Fiskeribankens bestyrelse til Fødevareministeriet i september 2004 blev der efter beslutning i regeringens økonomiudvalg i januar 2005 nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der fik til formål at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for statens fremtidige rolle i finansieringen af fiskerierhvervet.

4 Arbejdsgruppen har i forlængelse heraf analyseret en række forhold med betydning for Fisk e- ribankens fremtid, herunder fiskerierhvervets status, Fiskeribankens nuværende situation samt alternative finansieringskilder for fiskerierhvervet. På den baggrund er der opstillet en række modeller for både en videreførelse og en afvikling af Fiskeribanken. I forlængelse heraf har arbejdsgruppen ikke anbefalet én bestemt model, men opstillet én mo- del for en videreførelse af Fiskeribanken og én model for en afvikling af Fiskeribanken og herefter fremhævet en række forhold, der taler enten for eller imod en afvik ling af Fiskeriban- ken. 1.1. Status for fiskerierhvervet, herunder akvakultur En overordnet status for fiskerierhvervet kan opsummeres som følger: Der har i perioden 2001-2004 været et faldende antal fartøjer både i den samlede flåde og indenfor de enkelte fartøjsstørrelser på nær inden for de helt store og helt små fartøjer. Uanset fartøjsstørrelse   – - er fangstværdien faldet i peri  o- den 1998-2004. Der vurderes endvidere at være sket et niveauskift i fangstværdien mellem 2002 og 2003 med 2003 og 2004 som år med lave fangstværdier. Indtjeningen i erhvervet svinger betragteligt mellem årene uanset fartøjsstørrelse. 2003 og 2004 vurderes at være dårlige år for indtjeningen. Udviklingen i antallet og størrelsen af fartøjer s  iden 1998 peger i retning af færre, men større fartøjer. Fiskeribanken vurderes at finansiere ca. 50 pct. af fiskerierhvervets gæld i 2003. Det er endvidere vurderingen, at strukturudviklingen i fiskerierhvervet vil fortsætte i retning af færre, men stø   rre fartøjer. Fsva. forventningerne til fiskerierhvervets fremtidige indtjening, er det vurderingen, at denne vil blive forværret yderligere i 2004 og 2005 i forhold til det i forvejen dårlige år 2003. I denne vurdering er der ikke taget højde for den sene   ste negative prognose for industrifiskeriet. 1.2. Offentlig støtte til fiskerierhvervet Det offentliges støtte til fiskerierhvervet beløber sig til i størrelsesordenen 438 mio. kr. årligt, heraf 315 mio. kr. fra EU. Herudover yder staten gennem sit ejerskab af Fiskeribanken en støtte i det omfang den investerede kapital ikke forrentes på markedsvilkår, ligesom statsg   a- rantien på Fiskeribankens låneoptagelse (obligationsudstedelsen) implicit indebærer en støtte til de låntagende fiskere i form af renteforde len herved. Denne rentefordel er svær at anslå, men den kan eksempelvis anslås til samlet i alt 15 mio. kr., hvis rentefordelen er 1 pct.   1.3. Praksis i andre lande Forholdene i de nordiske lande uden for EU går i retning af en afvikling af Fiskeriban k- lignende institutioner mod ren privat finansiering af fiskerierhvervet. I forhold til en række relevante EU-lande er det vurderingen, at der i en række lande er etableret særlige, statslige finansieringsinstitutter for dele af ”erhvervslivet”, herunder f  iskerierhvervet med tilknyttede garantiinstrumenter o. lign. Det har imidlertid ikke været muligt at danne et mere præcist bi l- lede af, hvilke lande, der har etableret sådanne eller at belyse det nærmere omfang heraf inkl. den finansielle betydning (potentiel eller reel subsidiering) for fiskerierhvervet i det enkelte EU-land.

5 1.4. Status for Fiskeribanken Udviklingen i Fiskeribankens økonomiske situation kan opsummeres til følgende hovedtræk: Årets resultat har været skiftende igennem årene, men har i 200 3 og 2004 udvist stigende underskud som følge af forventninger om stigende hensættelsesbehov. Hensættelserne til tab er stærkt forøget i 2003 og 2004., mens de konstaterede tab fortsat er beskedne, men dog stigende. Bankens afgivelse af nye udlånstilsagn  har været stabil på omkring 250 mio. kr. årligt i 2000 - 2003, men er steget til 515 mio. kr. i 2004. Det samlede udlån har været jævnt st i- gende i samme periode for ultimo 2004 at lægge på 1.758 mio. kr. Omfanget af restancer er steget fra primo 2003. Fiskeribanken har indtil videre valgt at funde alene med inkonverterbare obligationer, da funding med både konverterbare og inkonverterbare obligationer vil give for små obligat  i- onsserier og medføre forhøjede udlånsrenter. Bankens administration har en række   fremtidige behov, hvis banken skal kunne viderefø- res på tilfredsstillende vis. Bankens risikospredning er reduceret i takt med strukturudviklingen i fiskerierhvervet. Banken vil med sine udlån ultimo 2004 ikke overholde begge de begrænsningsregler, der findes for private pengeinstitutters enkeltengagementer. Bankens minimumsstørrelse afhænger af omfanget af de faktiske udlånstab, som skal b æ- res. Med betydelig usikkerhed anslås det, at banken ikke bør have et udlånsvolumen, der ligger væsentligt under det n  uværende niveau. Samlet vurderes Fiskeribankens økonomiske situation at have udviklet sig i en vanskelig re t- ning. Fremadrettet vurderes det, at årets resultat efter tab og uændrede hensættelsesbehov i 2005 vil ligge på omkring 0. I 2003 og 2004 var dett e resultat henholdsvis 5,6 mio. kr. og 9,3 mio. kr. Hertil kommer, at endnu et svagt år for industrifiskeriet kan påvirke Fiskeribanken i væsentlig negativ retning. For at varetage Fiskeribankens interesser bedst muligt har bankens bestyrelse besluttet at iværksætte en række foranstaltninger, herunder henstand med betaling af terminsydelser, sæ r- lige lån til dækning af afdragsdele, skærpede retningslinjer for nyudlån samt øget fokus på at udvise fornøden forsigtighed med store låneengagementer. Endvidere gælder det, at der i de senere år er indført en række individuelle og mere eller mi n- dre omsættelige fiskerirettigheder. Denne ændring har betydet, at disse rettigheder er blevet selvstændige panteobjekter. For Fiskeribanken har det betydet en udhulning af   bankens pant- sikkerhed for det enkelte fartøj. De nævnte rettigheder indgik nemlig tidligere implicit i væ r- dien af de pantsatte fartøjer, men efter ændringen er rettighederne blevet frigjort fra fartøjet og er herefter ikke nødvendigvis omfattet af bankens  pant i fartøjet. Konsekvensen af dette er en betydelig forringelse af Fiskeribankens pantsikkerhed. Bankens forringede situation materiali- serer sig dog først ved låntagers økonomisk sammenbrud og størrelsen af tabet af pantværdi er således ikke ensbetyden de med størrelsen af forventet tab for banken. På Fiskeribankens foranledning arbejdes der nu på en ændring af søloven, der vil udstrække pant i et fiskefartøj til også at omfatte fartøjets fiskerirettigheder. En sådan ændring vil in d- drage en del af værd  ien under bankens og andre panthaveres pant, og samtidig vil den antage- lig sikre, at pantet ikke forringes, hvis det i fremtiden besluttes at gøre yderligere fiskeriretti g-

6 heder omsættelige. Det forventes, at lovændringen alene vil få virkning for nye låne - og pant- sætningsforhold, og at ændringsforslaget tidligst forventes fremsat i november 2005. 1.5. Alternative finansieringskilder Det vurderes, at der findes en række alternative finansieringskilder til Fiskeribanken. Det dr  e- jer sig om både lokale pengein stitutter og internationale bankvirksomheder. Det må forventes, at i den grad at strukturudviklingen i fiskerierhvervet betyder færre, men større og mere lev   e- dygtige fartøjer, vil en række af disse aktører alt andet lige i stigende grad finde fiskerierhve r- vet interessant.   Omvendt vurderes det, at Fiskeribanken for nuværende er den væsentligste enkeltstående f i- nansieringskilde for fiskerierhvervet, hvorfor markedet må forventes at have en vis ti l- pasningstid, hvis Fiskeribanken blev trukket ud af markedet. Det bemærkes i forlængelse heraf, at en væsentlig årsag til, at der ikke for nuværende er et større udbud af långivere til fiskerierhvervet kan skyldes, at Fiskeribanken vedvarende har spillet en så central rolle i finansieringen af fiskerierhvervet. Fi skeribankens tilstedeværelse kan således have hæmmet en alternativ markedsopbygning. 1.6. Fremadrettede scenarier for Fiskeribanken Fremadrettede scenarier for statens rolle i finansieringen af fiskerierhvervet bør så vidt muligt tage højde for ovenståen  de forhold. På den baggrund kan der opstilles forskellige scenarier for statens fremtidige rolle i finansi e- ringen af fiskerierhvervet. Overordnet står valget mellem, om staten skal medvirke til at sikre finansieringen af fiskerierhvervet, eller om den ikke skal medvirke. Hvis det vurderes, at sta- ten skal medvirke står valget mellem en videreførelse af Fiskeribanken eller en afvikling af denne kombineret med en anden form for statslig støtte. Hvis det omvendt vurderes, at staten ikke skal medvirke, bør Fis keribanken afvikles på en sådan vis, at finansieringen af fiskerie  r- hvervet på bedst mulig vis overtages af det private marked. Arbejdsgruppen har ikke set det som sin opgave at tage stilling til ovenstående valg. Arbejd s- gruppen har derimod valgt at skitsere en række modeller for dels en afvikling og dels en vid  e- reførelse af Fiskeribanken. Det bør dog bemærkes, at mulighederne for at ændre ved Fiskeribankens forhold ved en vid e- reførelse af banken reelt kan vise sig begrænsede, da bankens virke skal overh   olde EU's stats- støtteregler. Her har EU -kommissionen senest i forbindelse med Fødevareministeriets forsøg på at notificere en ændring af Fiskeribankens vedtægter fsva. regler for belåning af nybygni n- ger og akvakultur i 2003/2004 stillet en række mere princ  ipielle spørgsmål om driften af F  i- skeribanken. I lyset af at der var tale om relativt ubetydelige vedtægtsændringer, der ikke la g- de op til mere grundlæggende overvejelser, valgte Fødevareministeriet på den baggrund at trække ansøgningen tilbage. Ovenståe nde forhold efterlader imidlertid Fiskeribanken i en situation, hvor det pt. vurderes vanskeligt at opnå EU’s godkendelse af ændringer af den nuværende vedtægt, uanset at der kan opstå forhold, der skaber et behov herfor. 1.6.1. Videreførelse af Fiskerib anken

7 Der er opstillet tre hovedmodeller for en videreførelse af Fiskeribanken. For det første en m  o- del, hvor banken videreføres på uændret vis. For det andet en model hvor Fiskeribankens l å- nesegment og lånebetingelse tilpasses, så udlånsgrænserne reducere s og/eller der i mindre grad foretages udlån til store fartøjer. Endelig en model hvor første eller anden model komb   i- neres med en udlicitering af Fiskeribankens administration. Alle videreførelsesmodellerne må i det ene eller andet omfang forholde sig til   en række pr  o- blemstillinger, for at bankens videreførelse kan vise sig levedygtig på sigt. Det drejer sig om: behovet for kapitaltilførsel, hvis fiskerierhvervets dårlige tider fortsætter, Fiskeribankens valg af funding med små obligationsserier, hvilket  mindsker bankens mulig- hed for at tilbyde en bred produktvifte (f.eks. konverteringer), men samtidig sikre lave udlån s- renter, den udhulede pantesikring, en forventet forøget risikokoncentration på få men store låneengagementer, behov i administrationen fsva. opgradering af IT-systemer og kompetenceudvikling, EU statsstøtteregler, jf. ovenfor, Fiskeribankens minimumsstørrelse. Nogen modeller tager særligt højde for enkelte af ovenstående forhold, men risikerer derved samtidig at forværre håndteringen af    andre punkter. For eksempel vil en håndtering af den reducerede risikospredning via en begrænsning af udlånet til store fartøjer resulterer i et mi n- dre volumen, hvorved banken risikerer at blive så lille, at det ikke bliver muligt at sikre en fornuftig øk onomi i virksomheden. 1.6.2. Afvikling af Fiskeribanken Der er opstillet fire modeller for en afvikling af Fiskeribanken. For det første kan Fiskeriba n- kens udlånsportefølje eller banken i sin helhed inklusiv administration helt eller delvist sælges til en privat aktør. For det andet kan Fiskeribanken afvikle sig selv ved at stoppe med at for e- tage nye udlån og dermed blot administrere de nuværende udlån til de udløber ¹. For det tredje kan anden model kombineres med en outsourcing af afviklingen, hvor en privat aktør får til opgave at afvikle banken, der vil løbe over 15 -20 år, indtil det sidste lån er tilbagebetalt. E  n- delig kan Fiskeribanken fortsætte midlertidigt med henblik på en løbende afvikling/salg af banken på rette tidspunkt. Hvis det vurderes at være uholdbart at videreføre Fiskeribanken, men at det samtidig vurd   e- res, at staten fortsat skal medvirke til at sikre finansieringen af fiskerierhvervet, må det ove r- vejes om andre støtteformer er mulige, og dette må i givet fald drøftes med relevante EU   - myndigheder. Arbejdsgruppen har ikke foretaget nærmere analyser heraf. På baggrund af de ovenstående skitserede modeller for dels en videreførelse og dels en afvi   k- ling af Fiskeribanken er der peget på én model for dels en videreførelse af Fiskeribanken og dels en afvikling af Fiskeribanken og i forlængelse heraf er fremhævet en række forhold, der taler enten for den ene eller anden løsning. 1.6.3. Model for videreførelse af Fiskeribanken 1 Fiskeribankens udlån er uopsigelig for Fiskeribanken med mi ndre der er tale om misvedligeholdelse.

8 Det er vurderingen, at den nuværende Fiskeribank ikke kan fortsætte i sin nuværende skikke  l- se. Den løbende reduktion i bankens risikospredning, administrationens mangler og den ufle k- sible obligationsfunding gør det umiddelbart svært at drive banken konkurrencedygtigt og forsvarligt. I forlængelse heraf kunne der opstill  es følgende model for en moderniseret Fiskeribank: Bankens administration moderniseres, så beslutningsprocesserne og IT -systemet gøres mere tidssvarende og fleksible. Bankens udlånspolitik kan ændres, så bankens for så vidt angår risikospredning skal le ve op til samme regel som tilsvarende private pengeinstitutter. Alternativt skal banken tilvejebringe en højere grad af sikkerhed i form af f.eks. bankgaranti eller krav til positiv egenkapital i l å- nesager, der ellers ikke ville leve op til lånebegrænsning   sreglerne for private pengeinstitutio- ner. Endvidere nedsættes belåningsrammen, så bankens risiko på hvert enkelt engagement reduceres, ligesom kravene til bankens kompetencer mindskes. Bankens nuværende obligationsfunding afløses af en mere fleksibel fund   ing såsom funding via det almindelige pengemarked. Fordelen ved ovenstående model er, at bankens risikokoncentration reduceres, og at banken kan levere en tidssvarende service med en hurtigere sagsbehandling, om end den lavere belå- ningsgrænse også kan ses    som en forringet service. Ulempen ved modellen er, at modellen kan kræve en kapitaltilførsel fra staten dels til at dæ k- ke et eventuelt underskud på kort sigt, jf. Fiskeribankens nuværende svære situation, dels til at foretage den fornødne modernisering  af administrationen, ligesom det er usikkert om bankens volumen kan fastholdes på et levedygtigt niveau. 1.6.4. Model for afvikling af Fiskeribanken Det er vurderingen, at det umiddelbart kan synes svært at se en meget hurtig afvikling af F  i- skeribanen som en realistisk mulighed, da et samlet salg af Fiskeribankens udlånsportefølje på nuværende tidspunkt efter alt at dømme ville indbringe en utilfredsstillende pris på grund af usikkerheden om pantets værdi og fiskerierhvervets vanskelige situation. Herudover taler hensynet til at sikre tilgængeligheden af alternative finansieringsmuligheder for, at en model for afvikling af Fiskeribanken skal ses over en lidt længere tidshorisont. Omvendt kan fiskerierhvervets krise fortsætte, hvorfor det ikke nødvendigv   is er en fordel at afvente med en afvikling eller at gennemføre en afvikling over en længere periode. På den baggrund kunne der opstilles følgende model for en hensigtsmæssig afvikling af Fisk e- ribanken: Bankens videreføres i en nærmere fastsat tidsbegræ nset periode enten med henblik på en l ø- bende afvikling i form af en gradvis udfasning af långivningen eller med henblik på et samlet salg, hvis salgssituationen skulle blive forbedret. Udfasningen kunne foretages umiddelbart for store fartøjer, men omvend t over en længere periode for mindre fartøjer. Udlånsbetingelserne ændres med en nedsættelse af belåningsgrænsen, så sagsbehandlingens kompleksitet blev reduceret samtidig med at pantesikkerheden blev øget.

9 Der indføres en garantipræmie, som Fiskeribanken    skal betale for statsgarantien på udstede l- sen af obligationer. Fordelen ved ovenstående model er, at afviklingen ikke sker i den for erhvervet nuværende svære situation, men gradvist og afventende bedre tider, hvor det endvidere måske vil være muligt at opnå en bedre pris for banken. Desuden vil det private marked få mulighed for at tilpasse sig den nye markedssituation, hvorved fiskerierhvervet i mindre grad vil kunne opleve reducerede finansieringsmuligheder forårsaget af et for lille markedsudbud. Ulempen ved modellen er, at den fortsatte drift af banken i en vis grad vil aktualisere den nu- værende administrations begrænsninger om end udfasningen af udlån til store fartøjer og ne d- sættelsen af belåningsgrænsen vil mindske kravene til administrationen. 1.6.5. Valg af model Ingen af ovenstående modeller er vurderet i forhold til EU statsstøtteregler, som kan vise sig at udgøre væsentlige begrænsninger i mulighederne for ændringer i Fiskeribankens virke. Begge modeller løser endvidere i sagens natur ikke  i sig selv problemet omkring bankens pan- tesikkerhed. For så vidt angår modellen for videreførelse af banken, er det vurderingen, at det er den bedst tænkelige model under de givne forudsætninger, men at modellen ikke i sig selv giver nogen garanti for, at der efterfølgende skabes en levedygtig og robust bankvirksomhed. Arbejdsgruppen har som nævnt ovenfor ikke set det som sin opgave at pege på én model frem for én anden. Men i det følgende peges der på en række aspekter, der efter arbejdsgruppens vurdering kunne pege i den ene eller anden retning, hvis valget står mellem de to ovenfor nævnte modeller. For en videreførelse  af Fiskeribanken i en moderniseret form taler, at Fiskeribanken udgør et stabiliserende element for fiskerierhvervet. I forlængelse   heraf har Fiskeribankens resultater fuldt fiskerierhvervets situation, hvorfor en forbedring af denne på sigt, ligeledes forventes at forbedre bankens økonomiske situation. Finansrådet har endvidere givet udtryk for, at mens den ene halvdel af medlemmern e gerne ser en afvikling af Fiskeribanken, vil den anden halvdel gerne se, at banken fortsætter, da de mindre pengeinstitutter ellers kan få svært ved fremover at deltage i långivningen til fisker i- sektoren, såfremt Fiskeribanken ikke er med, fordi de enkel te engagementer bliver stadig stø r- re, og de mindre institutter derfor kan få problemer i forhold til Finanstilsynets regler om stø  r- relsen af de enkelte engagementer i forhold til instituttets samlede låneportefølje. For en gradvis afvikling af Fiskeribanken taler for det første, at strukturudviklingen i erhve r- vet vil medføre en øget risikokoncentration i bankens udlånsportefølje. En målretning af lån e- segmentet til mindre fartøjer som foreslået ovenfor i videreførelsesmodellen vil alt andet lige reducere bankens samlede volumen, hvorved minimumsvolumen ikke kan opfyldes. Et finan- sieringsbehov for fiskerierhvervet, der går i retning af færre men større fartøjer, vil umidde l- bart også kunne tiltrække nye private aktører til markedet, der ligeledes ved den gradv ise af- vikling af Fiskeribanken får tid til at reagere på de nye markedsmuligheder. Dette reducerer alt andet lige behovet for statslig involvering.

10 For det andet tilsiger en tilfredsstillende videreførelse af banken, at bankens administration opgraderes både fsva. IT -systemer og til dels også i forhold til kompetencer. Det vil efter de foreløbige vurderinger kræve relativt store ressourcer i forhold til bankens samlede udlån. Endelig gælder det principielle argument, at staten ikke bør begunstige et enk   elt erhverv frem for andre erhverv via indirekte støtteordninger som Fiskeribanken. Regeringens har således siden sin tiltræden fokuseret på erhvervslivet rammevilkår parallelt med en udfasning af den direkte eller indirekte støtte til enkelt erhverv. Det bemærkes, at et eventuelt behov for en statslig kapitaltilførsel på det korte sigt pga. ba n- kens vanskelige økonomiske situation ikke vil blive påvirket af, om det vælges at videreføre eller afvikle Fiskeribanken. Det forværrede pantesikkerhed vurderes i  kke umiddelbart at tale for enten en afvikling eller en videreførelse, men er i højere grad et forhold, der skal tages hensyn til i det videre forløb, hvis den ene eller anden model vælges, og hvor bankens bestyrelse under alle omstændigh e- der må sørge for   den bedst mulige sikkerhed for bankens udlån. En fortsat udvikling mod en adskillelse mellem fartøj og fiskerirettigheder og en øget omsæ t- telighed af disse rettigheder, vil dog udhule grundlaget for Fiskeribankens traditionelle lå n- givning og samtidig skabe behov for nye finansieringsmuligheder, knyttet til handlen med rettigheder. Fiskeribankens bestyrelse, der har haft lejlighed til at gennemgå et udkast til ra p- porten, har i en udtalelse (bilag 5) peget på, at fiskerierhvervet efterspørger en vifte af lån emuligheder, der samlet dækker erhvervets behov, men at det på grund af bankens beskedne størrelse er vanskeligt at tilbyde et sortiment af lånemuligheder af en for erhvervet tilfredsstillende størrelse og variation. Aktuelt accentueres dette naturligvis a f bankens alvorlige øk onomiske situation. 1.7. Læsevejledning I kapitel 2 gennemgås den nuværende status for fiskerierhvervet, herunder med prognoser for fremtiden. Kapitel 3 giver et overblik over eksisterende offentlige ordninger målrettet fisker i- erhvervet. Kapitel 4 beskriver praksis vedr. finansiering af fiskerierhvervet i andre lande, mens der i kapitel 5 gives en status for Fiskeribankens nuværende situation, ligesom forven  t- ningerne til bankens fremtid skitseres. I kapitel 6 vurderes mulighederne for alternative finan- sieringskilder til fiskerierhvervet, mens der i kapitel 7 med baggrund i forholdene omhandlet i kapitel 2-6 opstilles en række modeller for dels en videreførelse og dels en afvikling af Fisk   e- ribanken. Endvidere pegs der på én model for en videreførelse af Fiskeribanken og én model for en afvikling af Fiskeribanken, ligesom der endeligt fremhæves en række forhold, der taler for enten den ene eller anden løsning.

11 2. Status for fiskerierhvervet I det følgende kapitel beskrives udviklin gen i fiskerierhvervet på 3 dimensioner. For det første beskrives strukturudviklingen i fiskerierhvervet i perioden 1998 -2004. Udvik- lingen beskrives for hele fiskerflåden på 3 parametre: Udviklingen i henholdsvis 1) antallet af fartøjer, 2), fangstværdie   n samt 3) størrelsen på fartøjerne. Herefter defineres Fiskeribankens lånesegment og strukturudviklingen for dette gennemgås kort på de tre ovenstående parame    t- re. For det andet beskrives udviklingen i indtjeningen i flåden. Endelig beskrives for det tred je flådens aktuelle finansieringsbehov og faktiske finansiering heraf. Herefter gives en prognose og vurdering af den fremtidige strukturudvikling og indtjening i den del af flåden, der tilhører Fiskeribankens lånesegment, mens kapitlet afrundes med et selvstændigt afsnit om akvakultur. 2.1 Strukturudviklingen i fiskerierhvervet I det følgende beskrives strukturudviklingen i fiskerierhvervet i perioden 1998 -2004 . Anal y- sen vedrører udviklingen inden for 1)  industrifiskeriet², 2) det pelagiske fiskeri³, 3) det demer- sale⁴ fiskeri og 4) det blandede fiskeri. Muslingefiskeriet, udgåede fartøjer og passive fartøjer er ikke medtaget. Muslingefiskeriet udgør alene en meget begrænset del af flåden, og vurderes ikke at være relevant at inddrage i analysen. Udgåede    fartøjer og passive fartøjer er ikke rel  e- vante at inddrage i sammenhæng med Fiskeribanken, hvorfor de heller ikke berøres i anal   y- sen. Helt små fartøjer, som i alt overvejende grad ikke er kommercielle fartøjer, er medtaget i an   a- lysen for at give det samlede billede af strukturudviklingen. Denne fartøjskategori vil dog i mindre omfang blive omtalt i den verbale fremstilling. Anvendelsen af forskellige typer af fiskeri (industri-, pelagisk osv.,) som en kategoriserende variabel giver den usikkerhed, at et givent fiskefartøj det ene år eksempelvis indgår i industr   i- fiskeriet, men det andet år i det demersale fiskeri alt afhængig af de givne muligheder det p   å- gældende år og fartøjets fleksibilitet. Fartøjstypen (industrifartøj, pelagisk fartøj mv.) er på trods af dette anvendt for at optegne et samlet billede af en strukturudvikling, herunder konse- kvenserne af indførelse af individuelle fiskerirettigheder med de usikkerheder, der måtte ligge i definitionen. 2.1.1 Antallet af fartøjer 2 Industrifisk omfatter primært tobis, sperling, blåhvilling, brisling, hestemakrel samt lodde, som anvendes til produktion af fiskemel og fiskeolie. 3 Omfatter primært silde  - og makrelfiskeriet. I sildefiskeriet er der indført individuelle omsættel   ige kvoter (IOK) i en forsøgsperiode frem til 31. december 2006. Makrelfiskeriet er omfattet af individ uelle kvoter (IK). 4 Bundfiskeri, som i vid udstrækning er blandingsfiskeri med individuel håndtering af fangsten. Er    hverken om- fattet af IOK eller IK.

12 Hvis der alene ses på an tallet af fartøjer, er det demersale fiskeri af alt afgørende betydning for fiskerierhvervet, da det i 2004 udgør 93 pct. af fiskerflåden, jf. tabel 2.1, målt på antal fa r- tøjer. Tabel 2.1 Udvikling i antal fartøjer (1998 -2004) Fartøjstype 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Udvikling 1998-2004 Industri fiskeri 150 116 125 125 131 116 125 -16,7 % Pelagisk fiskeri 46 40 49 54 55 51 47 2,2 % Demersalt fiskeri 2.434 2544 2.552 2.642 2.505 2.483 2.412 -0,9 % Blandet fiskeri 10 14 13 14 7 4 4 -60,0 % Total 2.640 2714 2.739 2.835 2.698 2.654 2.588 -2,0 % Anm: Fartøjstypen fartøjer, hvor landingsværdien af den pågældende type landinger udgør mindst 50 pct. af den totale landingsværdi. Kategorien blandet fiskeri er en residualkategori. Kilde: Fiskeridirektoratet Den samlede flåde udviser det største fald (9 pct.) i perioden fra 2001 til 2004. Alene industr  i- fiskeriet fremviser i denne periode en fastholdelse af antallet af fartøjer, mens både det pelag  i- ske og demersale fiskeri fremviser fald på henholdsvis 13 p ct. og 9 pct. Hvis størrelse måles i bruttotons i stedet for længde gælder det, at de helt store fartøjer på over 500 BT alene mellem 2002 og 2004 udviser en stigning på 29 pct., mens alle andre fa r- tøjsstørrelser på nær de helt små på op til 6 BT udviser fald i tilsvarende periode, jf. tabel A i bilag 2. Generelt gælder det, at fartøjer over 101 BT har udvist et mindre fald end fartøjer mellem 11 BT og 101 BT. Relativt set fylder store fartøjer således mere i fiskerierhvervet i 2004 end i 1998. Dette sæ  rligt, når der tages højde for fangstværdien og ikke bare antallet af fartøjer, hvor udviklingen er mindre markant. Hvis der ses på den samlede tonnage i fiskeflåden afgrænset til fartøjer over 5 BT i en 10 -årig periode, har den mellem 1994 og 2000 svinget mellem 104.442 BT og 107.265 uden nogen klar tendens i retningen. Siden 2000 er den samlede BT faldet jævnt fra 107.265 BT i 2000 til 93.194 i 2004. Faldet mellem 2000 og 2004 er på 13 pct. Den gennemsnitlige BT pr. fartøj er fra 1995 til 2004 steget fra 49 BT til 68 BT svarende til 37 pct., jf. tabel B. i bilag 2. 2.1.2. Fangstværdien Den samlede fangstværdi er i perioden 1998 til 2004 faldet med 24 pct., hvor både 2003 og 2004 repræsenterer relativt dårlige år for fiskeriet, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2 Samlet landingsværdi baseret på fangstværdien i første omsætningsled 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Udvikling 1998-2004

13 Industri fiskeri 1.033 616 704 755 935 544 431 -58 % Pelagisk fiskeri 283 248 308 514 522 381 509 80 % Demersalt fiskeri 2.015 2.267 2.114 2.110 1.978 1.688 1.592 -21% Blandet fiskeri 18 28 19 23 16 9 9 -50% Total 3.349 3.160 3.144 3.4013.452   2.622   2.542   -24% Anm: Fartøjstypen fartøjer, hvor landingsværdien af den pågældende type landinger udgør mindst 50 pct. af den totale landingsværdi. Kategorien blandet fiskeri er en residualkategori. Kilde: Fiskeridirektoratet Det relativt store fald dækker dog over store forskelle mellem de enkelte fiskearter. Den sa  m- lede fangstværdi for pelagisk fiskeri stiger således med 80 p   ct., mens den for industrifiskeri og demersalt fiskeri falder med henholdsvis 58 og 21 pct., jf. tabel 2.2. Det bemærkes, at mens det demersale fiskeri i 2004 udgør 93 pct. af fartøjerne, repræsenterer det alene 63 pct. af den samlede fangstværdi. Det vurderes, at der mellem 2002 og 2003 er sket et niveauskift i fangstværdiens størrelse. I perioden 1998-2002 lå den samlede fangstværdi mellem 3.100 og 3.500 mio. kr., mens den faldt til 2.500-2.600 mio. kr. i 2003-2004. Hvis der ses på fangstværdien pr. fa   rtøj fordelt på fartøjslængde, jf. tabel 2.3, gælder det, at den ligeledes er faldende mellem 1998 og 2004. Det gælder for alle fartøjsstørrelser på nær de helt store fartøjer på over 40 meter, som har haft en uændret fangstværdi. Niveauskiftet me l- lem 2002 og 2003 skimtes også indenfor de enkelte fartøjsstørrelser. Tilpasningen i antallet af fartøjer sker  –  ikke overraskende - således ikke i samme tempo som udviklingen i landing s- værdien. Tabel 2.3 Fangstværdien pr. fartøj fordelt på fartøjslængde I 1000 kr. per fartøj 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Udviklin- gen 1998- 2004 00.00-05.99 42 38 36 35 32 27 26 -38,3% 06.00-11.99 223 255 252 248 216 208 205 -8,2% 12.00-14.99 1.097 1.172 1.064 1.090 1.048 949 936 -14,7% 15.00-17.99 1.911 2.105 1.867 1.917 1. 947 1.778 1.718 -10,1% 18.00-23.99 2.822 2.968 2.690 2.823 3.110 2.708 2.603 -7,8% 24.00-39.99 6.586 5.243 5.448 5.980 6.937 4.776 4.362 -33,8% 40.00- 13.759 10.259 12.194 15.475 17.52412.672    13.803    0,3 % Kilde: Fiskeridirektoratet Hvis fartøjsstørre  lse måles i bruttotons ses stort set samme udvikling, idet de helt store fart ø- jer på over 501 BT og de små på 6   -11 BT har øget deres fangstværdi siden 1998. Det største fald ses i fartøjerne på mellem 201  -501 BT, jf. tabel 2.4. Tabel 2.4 Fangstværdien pr  . fartøj målt i bruttoton (BT)

14 I 1000 kr./fartøj 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Udvikling 1998-2004 0-5.99 100 110 108 103 92 84 84 -15,8% 6-10.99 388 465 457 456 412 407 410 5,6% 11-20.99 831 955 874 886 847 736 767 -7,7% 21-50.99 1525 1657 1487 1520 1554 1448 1356 -11,1% 51-100.99 2537 2704 2365 2467 2568 2302 2283 -10,0% 101-200.99 4431 4231 4196 4171 4824 3750 3927 -11,4% 201-500.99 8054 5949 6398 7546 8682 5926 5284 -34,4% 501- 18626 14008 16648 21401 22763 17573 19541 4,9% Kilde: Fiskeridirektoratet Hvis der ses på udviklingen for de forskellige fartøjstyper i perioden, udviser det pelagiske fiskeri en markant anden udvikling end den resterende flåde. Fangstværdien per fartøj stiger således med 76 pct. fra 1998 til 2004 for det pelagiske  fiskeri, mens de resterende fartøjstyper i gennemsnit falder med 35 pct., jf. tabel 2.5., hvis der ses bort fra det blandede fiskeri, der udgør mindre end 1 pct. af flåden i 2004. Tabel 2.5 Fangstværdien pr. fartøj inden for forskellige fartøjstyper i 1000 kr. per fartøj 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Udvik- ling 1998- 2004 Industri fiskeri 6.886 5.314 5.630 6.038 7.139 4.687 3.447 -49,9% Pelagisk fiskeri 6.157 6.207 6.277 9.510 9.496 7.468 10.839 76,0% Demersalt fiskeri 828 891 828 799 789 680 660 -20,3% Blandet fiskeri 1.755 1.978 1.456 1.620 2.357 2.366 2.280 29,9% Anm: Fartøjstypen fartøjer, hvor landingsværdien af den pågældende type landinger udgør mindst 50 pct. af den totale landingsværdi. Kategorien blandet fiskeri er en residualkategori. Kilde: Fiskeridirektoratet Samlet gælder det, at fangstværdien uanset fartøjsstørrelse – - og uanset fartøjstype  – fangstværdi   – -2004. 2.1.3. Størrelsen på fartøjerne Hvis fartøjsstørrelse måles i antal meter falder antallet af alle fartøjsstørrelser, undtagen for de små fartøjer på op til 6 meter, der udviser en stigning på 39 pct. og de helt store fartøjer over 40 meter, der stiger med knap 7 pct. De større fartøjer over 18 meter udviser som samlet kat  e- gori et fald på 11 pct. fra 1998 til 2004, mens fartøjer på 6   -12 meter og 12-18 meter udviser henholdsvis fald på 2 pct. og 26 pct., jf. tabel 2.6.

15 Tabel 2.6 Udviklingen i antallet af fartøjer i antal meter i perioden 1998 -2004 Antal fartøjer 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Udvik- ling 1998- 2004 00.00 - 05.99 446 510 513 605 576 634 619 38,8% 06.00 - 11.99 1203 1194 1215 1230 1215 1199 1177 -2,2% 12.00 - 14.99 351 365 362 361 310 271 267 -23,9% 15.00 - 17.99 242 238 237 231 208 185 172 -28,9% 18.00 - 23.99 198 207 212 213 200 180 171 -13,6% 24.00 - 39.99 156 154 155 150 144 140 134 -14,1% 40.00 - 45 47 46 46 46 46 48 6,7% Total 2640 2714 2739 2835 2698 2654 2588 -2,0% Kilde: Fiskeridirektoratet Hvis der ses på de enkelte fiskearter og udviklingen i størrelsen på fartøjerne indenfor den enkelte type, synes udviklingen indenfor industrifiskeriet i perioden 1998-2004 at gå imod relativt flere fartøjer på op til 101 BT, mens de store   fartøjer på over 101 BT er faldet i antal, jf. tabel 2.7. De udgør dog i 2004 stadig den største del af industrifiskerflåden (69 pct.). Tabel 2.7. Udviklingen i antal fartøjer inden for industrifiskeri i perioden 1998 -2004, målt i BT Industrifiskeri Antal fartøjer, BT 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Udvik- ling 1998- 2004 6- 10.99 1 0 0 0 0 0 0 -100,0% 11- 20.99 1 0 0 2 4 4 4 300,0% 21- 50.99 13 1 2 6 7 13 19 46,2% 51-100.99 14 6 15 19 22 17 16 14,3% 101-200.99 15 9 16 14 9 5 6 -60,0% 201 -5 00.99 96 91 82 76 81 66 72 -25,0% 501- 10 9 10 8 8 11 8 -20,0% Total 150 116 125 125 131 116 125 -16,7% Anm: Fartøjstypen er fartøjer, hvor landingsværdien af den pågældende type landinger udgør mindst 50 pct. af den totale landingsværdi. Kilde: Fiskeridirektoratet Fsva. det demersale fiskeri er der omvendt en klar tendens til, at de store fartøjer relativt fy l- der mere. Fartøjer på 201  -501 BT er således steget med 100 pct., mens antallet af fartøjer på 101-201 BT er reduceret betydeligt mindre end mellemklassefartøjerne på 11  -101 BT, jf. ta- bel 2.8. Antalsmæssigt udgør de store fartøjer dog stadig en begrænset del af det demersale fiskeri.

16 Tabel 2.8 Udviklingen i antal fartøjer inden for demersalt fiskeri i perioden 1998 -2004, målt i BT Demersalt Antal fartøjer, BT 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Udvikling 1998- 2004 0- 5.99 1.227 1.317 1.322 1.441 1.417 1.483 1.470 19,8% 6- 10.99 294 285 302 298 283 271 258 -12,2% 11- 20.99 297 295 292 287 259 234 214 -27,9% 21- 50.99 319 330 319 314 269 234 242 -24,1% 51-100.99 207 213 211 194 170 150 123 -40,6% 101-200.99 68 77 69 70 65 67 62 -8,8% 201-500.99 21 26 36 37 41 43 42 100,0% 501- 1 1 1 1 1 1 1 0,0% Total 2.434 2.544 2.552 2.642 2.505 2.483 2.412 -0,9% Anm: Fartøjstypen er fartøjer  , hvor landingsværdien af den pågældende type landinger udgør mindst 50 pct. af den totale landingsværdi. Kilde: Fiskeridirektoratet Fsva. pelagisk fiskeri, hvor der er indført omsættelige og individuelle kvoter, kan der ligel   e- des ses en strukturudvikling i retning af større fartøjer. Generelt er pelagisk fiskeri præget af store fartøjer, men siden 1998 er denne tendens øget, idet de små fartøjer på op til 6 BT er reduceret betragteligt - modsat en stigning i antallet af samme fartøjskategori i de andre fi ske- rityper – e- kostning af fartøjerne på 201  -501 BT, jf. tabel 2.9. Tabel 2.9 Udviklingen i antal fartøjer inden for pelagisk fiskeri i perioden 1998 -2004, målt i BT Pelagisk Antal fartøjer, BT 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Udvikling 1998- 2004 0- 5.99 11 7 13 7 12 8 4 -63,6% 6- 10.99 4 3 3 3 2 2 4 0,0% 11- 20.99 6 2 4 5 5 2 6 0,0% 21- 50.99 3 3 3 3 4 3 2 -33,3% 51-100.99 1 2 0 2 5 3 2 100,0% 101-200.99 2 2 2 3 2 2 1 -50,0% 201-500.99 11 11 14 19 13 20 10 -9,1% 501- 8 10 10 12 12 11 18 125,0% Total 46 40 49 54 55 51 47 2,2%

17 Anm: Fartøjstypen er fartøjer, hvor landingsværdien af den pågældende type landinger udgør mindst 50 pct. af den totale landingsværd  i. Kilde: Fiskeridirektoratet Samlet set gælder det, at en strukturudvikling i retning af færre, men større fartøjer kan ski m- tes i tallene. Det gælder dog, at en del af de ovenstående udviklinger indenfor de enkelte f   i- skerityper kan skyldes, at fartøjer d et ene år registreres som et pelagisk fartøj, men et andet år som et industrifiskefartøj. 2.1.4. Udviklingen i Fiskeribankens lånesegment Fiskeribankens lånesegment udgøres af et relativt bredt spektrum af fiskerflåden med undt   a- gelse af de helt små fisk erfartøjer. I tabel 2.10 er angivet Fiskeribankens udlån i 2004 fordelt på fartøjsstørrelse målt i BT ⁵. Tabel 2.10 Fiskeribankens udlån fordelt på fartøjsstørrelse pr. 13. april 2005. Rest- gæld Restan- ce Gæld i alt Fartøjsstørrelse Antal mio. kr. mio. kr. mio. kr. 0-5 BT 40 11,6 0,6 12,2 05-10 BT 163 43,2 1,6 44,8 10-20 BT 284 183,5 13,8 197,2 20-50 BT 128 152,7 10,7 163,4 50-100 BT 64 132,6 11,6 144,2 100-200 BT 84 332,7 41,6 374,3 200-500 BT 63 473,2 46,4 519,6 500 -  BT 16 304,4 6,8 311,3 ej fartøj 63 43,7 1,9 45,6 I alt 905 1677,6 135 1812,6 Kilde: Fiskeribanken Umiddelbart vurderes det rimeligt at anslå, at Fiskeribankens lånesegment primært udgøres af fartøjer på over 10 BT. Det bemærkes dog, at fartøjer på over 100 BT udgør 66 pct. af den samlede gæld, men alene 19 pct. af fartøjerne. Det er således lånesegmentet af fartøjer på over 101 BT, der reelt giver banken udlånsvolumen, jf. også afsnit 5.6. Hvis der tages udgangspunkt i, at alene fartøjer på over 11 BT udgør det potentielle lå neseg- ment for Fiskeribanken, blev lånesegmentet i 2004 udgjort af ca. 850 fartøjer, jf. tabel A i bilag 2. Det samlede segment er siden 1998 reduceret med 23 pct., hvis der måles i antal fartø jer. Dette fald dækker dog over forskellige reduktioner indenfor   forskellige fartøjsstørrelser, men relativt set udgør de store fartøjer på over 101 BT rent antalsmæssigt en større andel af lånesegmentet i 2004 end i 1998, hvilket potentielt kan slå betydeligt ud i Fiskeribankens udlånsportefølje og risikokoncentration  , da de store fartøjer repræsenterer 5 Fødevareøkonomisk Institut har oplyst, at BT kan omregnes til længde i meter ved følgende formel: Længde (meter) = 4,2952*BT^0,3835. Eksempelvis 13,55m = 4,2952 * 19,99^0,3835

18 lånsportefølje og risikokoncentration  , da de store fartøjer repræsenterer relativt set ganske store samlede udlån i forhold til de mindre fartøjer, jf. tabel 2.10. Fangstværdien for Fiskeribankens lånesegment er i gennemsnit faldet med 12 pct. pr. fartøj i perioden 1998-2004, jf. tabel 2.4. Samlet gælder det, at det potentielle lånesegment for Fiskeribanken er reduceret med knap 25 pct. siden 1998, at strukturudviklingen i retning af flere store fartøjer slår tydeligt igennem i lånesegmentet og potentielt i Fiskeribankens udlånsvolumen og r  isikokoncentration, samt at lånesegmentets fangstværdi har været faldende under et. 2.2. Udviklingen i indtjeningen I ovenstående blev udviklingen i fangstværdien gennemgået både for den samlede flåde, pr. fartøj samt skitseret for Fiskeribankens låneseg  ment. I det følgende uddybes udviklingen i indtjeningen. Fødevareøkonomisk Institut indsamler regnskabsoplysninger fra et antal virksomheder, der driver fiskeri. På baggrund af disse oplysninger udarbejdes en regnskabsstatistik⁶. Regnskabs- statistikkens population er ikke direkte sammenfaldende med de i afsnit 2.1. anvendte popula- tioner. Tabel 2.11 Udviklingen i indtjening pr. fiskerivirksomhed (1996-2003) 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Bruttoudbytte 1844 2182 2519 2279 2147 2354 2653 2220 Indeks 83 98 113 103 97 106 120 100 Driftsomkost- ninger 1531 1704 1939 1896 1865 1885 2035 1911 Driftsomkost- ninger i pct. af bruttoudbyttet 83 78 77 83 87 80 77 86 Resultat før re n- ter 313 478 579 383 291 469 618 309 Indeks 101 155 187 124 94 152 200 100 Nettorenter 145 164 189 163 151 156 153 157 Indeks 92 104 120 104 96 99 97 100 Driftsresultat 168 314 390 220 140 313 465 152 Indeks 111 207 257 145 92 206 306 100 Anm: Bruttoudbytte adskiller sig fra fangstværdi ved også at indeholde andre direkte fi   skeri- relaterede indtægter som fx driftstilskud. Kilde: Fødevareøkonomisk Institut. Regnskabsstatistik 2003. Der er ikke noget billede af en klar udvikling i indtjeningen, jf. tabel 2.11, men derimod af betydelige udsving fra år til år. Det ses, at resulta  tet i 2003 er det næstdårligste i perioden, kun 6 Fødevareøkonomisk Instituts indsamling   af regnskaber er baseret på frivillighed og foregår igennem kontakt til de enkelte revisorer. Populationen udgøres af fartøjer, der repræsenterer ca. 98 pct. af fangstværdien. Ikke ko m- mercielle fartøjer er udeladt.

19 overgået af resultatet i 2000. Resultaterne for 2004 foreligger endnu ikke, men der er ingen grund til at tro, at de vil afvige positivt fra resultaterne i 2003. For så vidt angår. driftsomkostningerne sving  er disse mellem at udgøre 77 pct. og 87 pct. af bruttoudbyttet i perioden 1996-2003. 2000 og 2003 fremstår som særligt svære år med he n- holdsvis driftsomkostninger på 87 pct. og 86 pct. Det skyldes blandt andet høje brændstofpr i- ser. Trods fortsat høje brænd   stofpriser også i 2001 og 2002 blev resultatet før renter tilfred  s- stillende på grund af et højt bruttoudbytte. I 2003 blev resultatet igen utilfredsstillende, fordi brændstofpriserne blev på et højt niveau mens bruttoudbyttet faldt. Hvis der ses på indtj eningen pr. virksomhed indenfor de enkelte fartøjsstørrelser indenfor F  i- skeribankens lånesegment målt i antal meter⁷ (defineret som 12 meter og derover) fremgår det, at 2003 var et dårligt år for det meste af flåden, selvom fartøjer på 12 -15 meter – overraskende – mellem årene med relativt store udsving fra det ene år til det andet. Fartøjer på op til 24 meter har positive driftsresultater i hele perioden, mens fartøjer,  der er større end 24 meter, har driftsunderskud i både 2000 og 2003, jf. tabel C i bilag 2. Det vurderes, at der ikke er en generel tendens til, at nogle fartøjssegmenter har en stabil u d- vikling i indtjeningen i enten negativ eller positiv retning i forhold til andre fartøjssegmenter. Samlet gælder det for indtjeningen i fiskerierhvervet, at det afgørende synes at være værdien af årets landinger og i mindre grad størrelsen af fartøjet. Da værdien af årets landinger vari e- rer betydeligt fra år til år, var  iere den samlede indtjening og de enkelte fartøjs indtjening b e- tragteligt. Variationen i værdien af landingerne skyldes dels forskel i fangstens størrelse og dels prisen pr. enhed på de landede mængder.   2.3. Fiskerierhvervets finansiering Fiskerierhvervets investeringer finansieres som de fleste andre erhverv af en række forskellige kreditformidlere. Der findes ikke én enkelt kilde, der fuldt ud belyser erhvervets aktuelle fi- nansieringsbehov og finansieringen heraf, hvorfor en vurdering heraf må baseres  på en række kilder. I Fødevareøkonomisk Instituts regnskabsstatistik opgøres de gennemsnitlige årlige investeri n- ger og finansieringen heraf for de fartøjsregnskaber, der indgår i statistikker. På grund af stat   i- stisk usikkerhed advarer Fødevareøkonomisk   Institut mod at gange de viste tal op, så de sv a- rer til hele fiskerflåden. Tabel 2.12 Gennemsnitlige årlige investeringer og finansieringen heraf (pr. fartøj) (1.000 kr.) 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Invest Fartøjsinvest e- ringer 227 268 412 410 277 287 332 Andre driftsinve- steringer 9 7 14 11 4 15 125 Andet 43 31 -27 -50 36 78 -18 I alt 279 306 399 371 313 380 439 7 Fødevareøkonomisk Institut har ikke um  iddelbart disse oplysninger fordelt i forhold til BT.

20 Finans Fiskeribanken + Skibskreditfon- den -99 -106 185 106 40 -42 60 Andet inkl. pengeinstitutter 72 12 -29 93 -66 18 208 Egenfinansiering    305 399 242 172 338 404 170 I alt 279 306 399 371 313 380 439 Kilde: Fødevareøkonomisk Institut. Regnskabsstatistik 2003. Der har i perioden for de omfattede virksomheder været fartøjsinvesteringer i størrelsesord e- nen 250.000 – 400.000 kr. I hele perioden har andre driftsinvesteringer været meget beskedne, men i 2003 vokser disse til 125.000 kr., hvilket givetvis skyldes køb af kvoter og andre fisk e- rirettigheder, jf. tabel 2.12. Mellem 2002 og 2003 vurderes der således at  ske et brud i tallene pga. indførelsen af handel med kvoter mv. På finansieringssiden har Fiskeribanken/Skibskreditfonden i nogle år været netto långiver, dvs. nyudlån har været større end afdrag, men i andre år har der været tale om negativ fina n- siering, dvs. at afdrag har oversteget udlån. Det viste billede stemmer nogenlunde overens med Fiskeribankens opgørelse af tilgang og afgang. Det fremgår dog, at andre finansiering  s- kilder, herunder pengeinstitutter, har deres største finansieringsandel i hele per ioden i 2003, hvilket kunne indikere, at det er pengeinstitutter, der har finansieret køb af kvoter. I den samlede finansiering er egenfinansieringen dominerende. Dette skyldes, at den årlige afskrivning indgår heri. 2.3.1. Fiskerierhvervets gældsbyrde Som den eneste danske fiskerihavn udgiver Thyborøn stadig en statistik over fordelingen af gæld for havnens fartøjer, jf. tabel 2.13. Tabel 2.13 Fordelingen af gæld for Thyborøn Havns fartøjer   1997 2000 2003 Fiskeribanken/Skibskreditfonden 43 pct. 49 pct. 55 pct. Pengeinstitut 33 pct. 36 pct. 28 pct. Leverandørgæld 9 pct. 5 pct. 4 pct. Moms, skat 14 pct. 5 pct. 4 pct. Andet 1 pct. 4 pct. 9 pct. Kilde: Regnskabsstatistik for Thyborøn Havns Fiskeriforening. Fiskeribanken står for finansiering en af 55 pct. af gælden i 2003 stigende fra 43 pct. i 1997. I Fødevareøkonomisk Instituts regnskabsstatistik opgøres ligeledes den gennemsnitlige gæld s- byrde pr. fartøj, jf. tabel 2.14. Tabel 2.14  Fødevareøkonomisk Instituts regnskabsstatistik, gennemsnit  lige gældsbyrde pr. fartøj (kr.) 1997 2000 2003 Fiskeribanken/Skibskreditfonden   1.070.600 1.150.000 1.325.000

21 (44 pct.) (48 pct.) (50 pct.)) Anden gæld (inkl. pengeinstitut) 1.369.000 (56 pct.) 1.236.000 (52 pct.) 1.333.000 (50 pct.) I alt 2.439.600 2.386.000 2.658.000 Kilde: Fødevareøkonomisk Instituts regnskabsstatistik. Fødevareøkonomisk Instituts regnskabsstatistik viser nogenlunde samme fordeling som reg  n- skaberne fra Thyborøn. Hvis resultaterne fra fartøjerne i Fødevareøkonomisk Instituts regn- skabsstatistik 2003 ganges op, så de svarer til hele fiskerflåden, svarer gælden til Fiskeriba n- ken/Skibskreditfonden ultimo 2003 til Fiskeribankens udlån på 1.660 mio. kr. på samme tid   s- punkt, jf. tabel 2.15, idet Skibskreditfonden har oplyst, at den ikke længere har udlån til da   n- ske fiskerfartøjer. Tabel 2.15 Fødevareøkonomisk Instituts regnskabsstatistik anvendt på hele fiskerifl   å- den. Fiskeribanken/Skibskreditfonden 1.650 mio. kr. Anden gæld 1.660 mio. kr. - Heraf pengeinstitut 1) 1.000 mio. kr. 1) Pengeinstitutgælden beregnes ved at bruge procenterne i Thyborøn   - regnskabet. Kilde: Egne beregninger Fiskerierhvervets samlede fiskeriaktiver i 2003 kan ud fra tal fra Fødevareøkonomisk Institu  t- opgøres til 4.500 mio. kr.⁸ Med en samlet gæld på 3   .300 mio. kr. var egenkapitalen i erhvervet på 1.200 mio. kr. Det bemærkes dog, at Fødevareøkonomisk Institut har vurderet, at ca. 77 pct. af egenkapitalen består af skattegæld⁹. 2.3.2. Særligt om fiskerierhvervets gæld til pengeinstitutter Danmarks Statistik offentliggør hvert kvartal en brancheopdelt oversigt over udlånet hos de 24 største danske pengeinstitutter, hvis balancesum tilsammen udgør 93 pct. af institutternes samlede balancesum. Oversigten har været udarbejdet siden 3. kvartal 2000, jf. tabe  l 2.16. 8 Fødevareøkonomisk Institut. Regnskabsstatistik 2003. 9 Fødevareøkonomisk Institut. Regnskabsstatistik 2003.

22 Tabel 2.16 Større pengeinstitutters udlån til fiskerierhvervet Kvartal Udlån (mio. kr.) 2000 1. kvartal - 2. kvartal - 3. kvartal 934 4. kvartal 813 2001 1. kvartal 873 2. kvartal 910 3. kvartal 868 4. kvartal 910 2002 1. kvartal 1.004 2. kvartal 949 3. kvartal 943 4. kvartal 1.060 2003 1. kvartal 1.106 2. kvartal 1.143 3. kvartal 1.290 4. kvartal 1.311 2004 1. kvartal 1.456 2. kvartal 1.525 3. kvartal 1.663 4. kvartal 1.774 Kilde: Danmarks Statistik (www.dst.dk). Statistik: MPK 6 Større pengeinstitutters indenlan d- ske ud- og indlån til fiskeri. Pengeinstitutudlån lå indtil starten af 2003 nogenlunde stabilt lidt under 1.000 mio. kr. jf. t  a- bel 2.16. Dette svarer til beregningen ovenfor af den samlede pengeinstitutgæld i erhvervet ud

23 fra oplysningerne i regnskabet fra Thyborøn i kombination med Fødevareøkonomisk Instituts tal. Siden begyndelsen af 2003 er udlånet imidlertid vokset jævnt, således at det nu ud gør knap 1.800 mio. kr. Væksten i udlån er sket i den periode, hvor der først blev indført individuelle, overdragelige kvoter (IOK) på sild (1. januar 2003) og derefter individuelle kvoter (IK) på makrel (sommer 2004). Væksten er antagelig en følge af in   dførelsen af IOK/IK. Denne antagelse kan for det første begrundes med, at indførelsen af IOK -ordningen har ført til investeringer i silde/makrel - fartøjer i forbindelse med en strukturudvikling, hvor dette fiskeri er blevet samlet på færre, men bedre og mere effektive fartøjer. Disse investeringer er formentlig i nogen udstrækning blevet finansieret af pengeinstitutterne. For det andet, fordi det er muligt at tage løsørepant i kvoter, hvilket har givet pengeinstitutte  r- ne mulighed for udlån mod sikkerhed he ri. Den omtalte stigning er ikke slået igennem i tall e- ne fra Thyborøn/Fødevareøkonomisk Institut, hvor pengeinstitutternes andel af finansieringen nærmest er faldende, hvilket kan skyldes, at silde/makrel  -fiskeriet måske ikke indgår med tilstrækkelig vægt i tallene fra Thyborøn og Fødevareøkonomisk Institut, samt at Fødevar e- økonomisk Instituts tal ikke er fra 2004. Herudover vurderes stigningen i pengeinstitutudlånene at afspejle niveauskiftet i fiskeriets økonomi mellem 2002 og 2003. Fra 2003 kan fiskerie rhvervet pga. den dårlige økonomiske situation således have øget sin belåning for at overleve. Endelig kan stigningen i pengeinstitutudlånet afspejle, at Fiskeribankens relativt tunge sag s- behandling har vist sig mindre konkurrencedygtig, da kvotehandlen blev igangsat. Udlånet i oversigten ovenfor indeholder også udlån til akvakultur. Det må dog antages at u    d- gøre en ganske lille del af det samlede udlån. Der foreligger ikke oplysninger, der muliggør en opdeling af de oplyste lånebeløb i fiskeri og akvaku  ltur. Hverken Finansrådet eller Danmarks Nationalbank kan bidrage med yderligere oplysninger om udlån til fiskerierhvervet. 2.4. Opsamling på status for fiskerierhvervet På baggrund af de foregående afsnit kan en overordnet status for fiskerierhvervet o  psummeres som følger: Der har i perioden 2001-2004 været et faldende antal fartøjer både i den samlede flåde og indenfor de enkelte fartøjsstørrelser på nær inden for de helt store og helt små fartøjer. A l- le fartøjstyper er ligeledes reduceret på nær indu strifiskeriet, der i forhold til 2001 har et uændret antal fartøjer i 2004. Uanset fartøjsstørrelse   – - og uanset fartøjstype  – a- gisk fiskeri – -2004. Der vurderes endvidere at væ- re sket et niveauskift i fangstværdien mellem 2002 og 2003 med 2003 og 2004 som år med lave fangstværdier. Indtjeningen i erhvervet svinger betragteligt mellem årene uanset fartøjsstørrelse. 2003 og 2004 vurderes at være dårlige år for indtjeningen.

24 Udviklingen i antallet og størrelsen af fartøjer siden 1998 peger i retning af færre, men større fartøjer. Fiskeribanken vurderes at finansiere ca. 50 pct. af fiskerierhvervets gæld i 2003. 2.5. Prognoser for udviklingen Ovenfor er den bagudrettede udvikling i strukturen og indtjeningen i fiskerierhvervet beskre- vet. I det følgende gives en prognose for den forventede fremtidige udvikling. 2.5.1. Strukturudviklingen Den forventede strukturudvikling forventes at variere imellem de enkelte fiskeriformer. Den fremtidige flådestruktur for det demersale fiskeri forventes fortsat at bestå af mindre til mellemstore fartøjer. Der forventes at ske et vist fald i antallet af fartøjer og en forøgelse af gennemsnitsstørrelsen af fartøjerne med henblik på at opfylde k   rav til sikkerhed, bedre mand- skabsforhold og bedre kvalitetsopbevaring af fisken ombord. Inden for det pelagiske fiskeri vurderes det, at den strukturtilpasning - der allerede er i gang - vil fortsætte i retning af færre og betydeligt større og nyere far tøjer. For så vidt angår industr   i- fiskeriet er der potentielt grundlag for en betydelig strukturtilpasning mod færre og betydeligt større fartøjer de kommende år. Moderniseringen af industriflåden vil dog være stærkt afhæ n- gig af udviklingen i tobisfiskeriet, som har slået fejl de seneste år. Samlet er det således vurderingen, at strukturudviklingen inden for de tre store fiskerityper vil fortsætte i retning af færre, men større fartøjer. 2.5.2. Indtjeningen Fødevareøkonomisk Institut har udarbejdet en p  rognose for fiskeriets økonomi i 2005¹⁰. Heri er også skønnet over økonomien i 2004 og for sammenligningens skyld er angivet resultaterne for de forudgående år. Fra denne prognose er hentet et antal centrale o  p- lysninger, jf. tabel 2.17.Tabel 2.17 Forventet fremtidig indtjening samlet for erhvervet Mio. kr. 2002 2003 2004 2005 Fangstværdi 3589 2647 2696 2650 Driftsomkostninger. 1270 1157 1151 1223 Indtjeningsevne 2117 1295 1189 1150 Bruttooverskud 742 174 184 114 Kilde: Fødevareøkonomisk Institut. Erhvervet oplever for øjeblikket en vanskelig periode. 2003 var således det næst dårligste år i perioden siden 1996, og erhvervets samlede resultat skønnes at være p   å nogenlunde samme niveau i 2004 som i 2003, mens forventningerne til 2005 er en forringelse i forhold til både 2003/2004, jf. tabel 2.17. 10 Fiskeriets Økonomi maj 2005. Fødevareøkonomisk Institut.